Da portostøtten forsvandt, var der mange, der frygtede, at det ville give forenings-Danmarks magthavere mulighed for at sætte sig på fagbladene. Og det har de gjort flere af de steder, hvor den fri og uafhængige journalistik blomstrede. Nu også på Tænk, der i perioder har været et journalistisk fyrtårn.

Det er trist af mange grunde. Først og fremmest fordi det uværgerligt ender med  ligegyldig formands-dyrkelse. Men også fordi det kvæler argumentationen for, at støtten til fagpressen skal genop bygges. For hvem finder det rimeligt at give offentlig støtte til medier, der ikke har deres uafhængighed, men er underlagt foreningsejernes behov for selvdyrkelse.

Lars Rugaard

Lis Hornø

 Som jeg læser artiklen, er en række medarbejdere (fratrådte) ikke enige i, at de journalistiske klassiske dyder har det godt, hvilket hænger meget sammen med den nye redaktionelle linie - der også er beskrevet i bladet - hvor ledelsen udøves fra skibsbroen med retning og tilhørende kurs som medarbejderne så skal føje sig efter.

Det må være det vi skal diskutere, for det er da noget vanskeligt for udenforstående, at diskutere, hvad der er tilbage efter man man har udeladt  og redigeret. 

Artiklerne giver ikke et retvisende billede af, hvad der er situationen på Tænk, hverken i henseende til det psykiske arbejdsmiljø i dag eller med hensyn til, at vi er redaktionelt ufrie.

Jeg har på intet tidspunkt, heller ikke over for Journalisten, benægtet, at der har været turbulens på Tænk, og at jeg har et kæmpe ansvar i den forbindelse. Vi har haft to perioder af turbulens med vidt forskellig årsag, og det er mit faste indtryk, at vi har lagt problemerne bag os. Men hvem vil tro det, når netop jeg siger det?

Jeg føler ikke, at I har behandlet mig fair som kilde. Som du ved, Øjvind, skrev journalisten.dk i juni en artikel om en medarbejders fratræden, hvor I slog temaet medarbejderflugt fra Tænk an. Jeg kontaktede jer og klagede over, at I skrev denne særdeles kritiske artikel om Tænk helt uden at kontakte et menneske på redaktionen - og i særdeleshed uden at kontakte mig, som var til at få fat på telefonisk hele den dag, artiklen blev skrevet. Jeg klagede også over, at I talte Carsten Holdum med blandt de flygtede, selv om Carsten ikke var ansat på Tænk, men i en anden afdeling af Forbrugerrådet. Jeg fik, som du ved, en undskyldning fra dig, og Carstens navn blev strøget fra artiklen.

I de nye artikler har jeg gennem i et længere researchforløb talt med jeres journalist flere gange. Jeg er konfronteret med en del af kritikken, har svaret på den, men nogle af de episoder, som er nævnt, har jeg ikke haft lejlighed til at svare på.

Banale fakta om min karrierebaggrund bliver ikke tjekket: En tidligere medarbejder citeres for at sige, at jeg ikke har nogen særlig bladerfaring, selv om jeg bl.a. har været redaktør for to magasiner før Tænk, herunder haft tre år som chefredaktør for Aller-koncernens nu hedengangne Forældre & Børn. Det skrives, at jeg ikke har erfaring med undersøgende journalistik, hvilket er forkert. Jeg har fx fået en mindre lovændring igennem (lov om videnskabsetiske komiteer) og fået medhold i en ombudsmandsafgørelse i begyndelsen af 90´erne, da jeg i en periode på Dagbladet Information skrev undersøgende journalistik om patienters manglende indsigt i de biomedicinske forsøg, som de medvirkede i.

Jeg har ingen lederuddannelse, hedder det. Men før ansættelsen på Tænk har jeg været chef for stabe af journalister i hhv. tre og fire år. Endelig skriver I, at jeg kom fra en stilling som kommunikationschef ved Kolding Kommune, hvilket er forkert.

Mit cv er vel uinteressant for en bredere kreds, men Journalisten bruger de ukorrekte cv-oplysninger til ret direkte at sige, at Forbrugerrådet med ansættelsen af mig lod sig nøje med en chefredaktør uden den relevante baggrund. Det er et eksempel på, at I omgås dokumentation på en måde, der ikke holder standard. Og som nævnt føler jeg mig ikke fair behandlet, fordi jeg ikke fik lejlighed til at give min version af en række episoder, som I drager konklusioner på baggrund af.

Dette er de mest konkrete eksempler på, at jeg ikke mener, I røgter vores fags dyder, som I burde.

Lis

Da jeg første gang læste "Flugten fra Tænk", fyldte en anonym kildes udsagn mig med forundring:
"Vi har på grund af samarbejdsvanskelighederne mistet nogle af de dygtigste folk i branchen. Vores webredaktør Anders Bruun var en mester på nettet. Testchefen var den absolut dygtigste på denne jord. Og redaktionschef Carsten Terp Beck-Nilsson, der startede Tænk Penge, er en af de største kapaciteter inden for forbrugerjournalistik i Danmark".

Ikke for at forklejne nogen, der er uden tvivl tale om dygtige folk, men:  "Testchefen var den absolut dygtigste på denne jord", helt ærligt - det er et latterligt udsagn. Testchefen var ikke bare den dygtigste på denne jord, han var den "absolut" dygtigste. Hvem er denne fantast, der på den måde kan rangordne alverdens testchefer? Vi ved det ikke, fordi kilden er anonym.

Men det er ikke det eneste citat, der skriger til himlen:
"Tænk har jo Danmarks-rekord i at fyre tillidsrepræsentanter. Ingen kan føle sig sikre, hvis de udtaler sig kritisk". En skrap anonym forklaring på kildernes anonymitet. Har Tænk virkelig Danmarksrekord i at fyre tillidsrepræsentanter? Hvor mange tillidsrepræsentanter er blevet fyret? Hvis det med Danmarks-rekorden bare er ment som en talemåde, er det giftigt. Hvad skal jeg som udenforstående læser tro?

Brødteksten fortsætter:
"Ud over en uendelig række af afskedsreceptioner har stridighederne betydet, at folk er brudt sammen i arbejdstiden"
Igen: Har der været en uendelig række afskedsreceptioner, eller har der været 7? (Har alle de fyrede/dem der selv gik holdt afskedsreception?). Omgangen med de faktuelle forhold er i bedste fald lemfældig.

I øvrigt er det, som Niels Olsen nævner i en anden tråd, en besynderlighed, at de anonyme kilder udtaler sig i kor.

----
Angående debatten mellem Jacob Albrecht og Lis Hornø.

Et helt centralt udsagn i teksten handler om Lis Hornø:
"Hun har ganske vist hverken lederuddannelse eller erfaring med undersøgende journalistik."

Det, har vi læsere så efterfølgende fået at vide, er forkert.

Jacob Albrechts reaktion er rystende:
"Omkring dit cv har du ret i, at det det ville have været mest fair, at lade dig give de eksempler på undersøgende journalistik, som du nævner her i kommentaren. "
Mest fair? WTF? Sikke en omgang politiker-sludder at gøre det til et spørgsmål om fairnes. Det handler overhovedet ikke om fairnes. Det handler om, at det, der står i artiklen, er forkert.

Men ikke nok med det - i den oprindelige tekst står:
"Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef i Kolding Kommune."
Heller ikke det er rigtigt. Albrecht reagerer på sit forkerte udsagn:
"Det er også rigtigt, at du i en periode arbejdede for kommunikationsbureauet Operate, efter du i en årrække havde været kommunikationschef i Kolding. Ville det have været mere korrekt at skrive at du kom fra et job hos Operate? Ja. Gør det en forskel? Nej."

Selvfølgelig gør det en forskel. Det er forkert. Det er ikke rigtigt. Gør det ikke en forskel om det, der står i journalistiske produktioner, er rigtigt? Gør det ikke en forskel, om journalisten har gjort sig umage for at bringe korrekte informationer ud til læserne?

Jeg har ikke noget personligt at gøre med Tænk. Intet. Jeg kender ingen af dem, der medvirker i denne historie. Jeg har alligevel valgt at blande mig her, fordi jeg føler den fundamentale kontrakt mellem mig og mit fagblad bliver sat på prøve: Kan jeg stole på det, der står i spalterne?

Vh,
Esben Christensen

Jeg håber at et par kommentarer fra min side kan bidrage komstruktivt til debatten:

Tænk er under Lis Hornøes ledelse begyndt mere systematisk at undersøge og imødekomme læsernes ønsker til stofområder  og præsentation. Samtidigt har Tænk udbygget dialogen med resten af Forbrugerrådet for at test og journalistiske satsninger formidles bedst muligt.  Denne brugerorientering ser vi som en del af årsagen til, at Tænk i modsætning til mange andre magasiner har fastholdt – ja faktisk øget - sit oplag. Samtidigt fik Lis Hornøe for 2 år siden lanceret en velfungerende og spillevende lillesøster ’Tænk Penge’.  Succesen har gjort det muligt at ansætte 2 ekstra journalister, hvilket vi faktisk er ret stolte af.

Vi har i forløbet haft periodevise trivselsproblemer på redaktionen, hvilket dog næppe skyldes manglende klarhed over hvor bladet skulle hen (jf kritik i journalistens leder), men nok nærmere at der har været medarbejdere, som var uenige i retningen.

Tænk (grundlagt 1964) har altid været integreret i Forbrugerrådets arbejde og blev i de første 35 år af sin eksistens i vidt omfang skrevet af Forbrugerrådets fagpolitiske medarbejdere. Den redaktionelle uafhængighed blev vedtaget i 1999 af Forbrugerrådets forretningsudvalg, men med understregning af at Tænks mission og Forbrugerrådets mission er den samme. Uafhængigheden betyder at Forbrugerrådets ledelse ikke godkender artikler eller ledere forlods – men chefredaktøren er naturligvis ansvarlig overfor Forbrugerrådets mission;  at hjælpe forbrugerne. Artiklens spekulation om politisk motiverede indgreb overfor artikler og test er ikke baseret på fakta jeg har kendskab til.

I stedet for den valgte vinkel kunne man med bedre indsigt i de faktiske forhold  have skrevet en helt anden historie om et blad og en chefredaktør, der gennem en modernisering af udtryk og indhold, har sikret en kommerciel og journalistisk succes.  Samt en ledelse, der ved inddragelse af konsulent samt på andre måder har håndteret trivselsproblemer således at man i dag er ’endt’ med en bedre arbejdsplads og et positivt syn på fremtiden.

Men det er naturligvis ikke en særlig interessant vinkel.

Rasmus Kjeldahl, Direktør Forbrugerådet

Men det er naturligvis ikke en særlig interessant vinkel.

Nej!