search

Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem

Redaktion og ledelse har nu i flere år råbt ad hinanden. Og bladet, der skulle være forbrugernes vagthund, er endt i intern magtkamp. Situationen er så slem, at ansatte er flygtet fra TÆNK. Det fremgår af det nye nummer af fagbladet Journalisten, som udkommer i denne uge.

Redaktion og ledelse har nu i flere år råbt ad hinanden. Og bladet, der skulle være forbrugernes vagthund, er endt i intern magtkamp. Situationen er så slem, at ansatte er flygtet fra TÆNK. Det fremgår af det nye nummer af fagbladet Journalisten, som udkommer i denne uge.

Grædende medarbejdere. Sammenbrud i arbejdstiden. Og udbredt mangel på tillid til ledelsen.
Sådan lyder den korte version af situationen på forbrugerbladet Tænk, hvor syv medarbejdere er stoppet de seneste to år.

Og ifølge det nye nummer af fagbladet Journalisten, som udkommer i denne uge, har mandefaldet kostet dyrt:

»Vi har på grund af samarbejdsvanskelighederne mistet nogle af de dygtigste folk i branchen. Vores webredaktør Anders Bruun var en mester på nettet. Testchefen var den absolut dygtigste på denne jord. Og redaktionschef Carsten Terp Beck-Nilsson, der startede Tænk Penge, er en af de største kapaciteter inden for forbrugerjournalistik i Danmark,« lyder det fra en anonym medarbejder på bladet.

Vedkommende står ikke alene med frustrationen. Fagbladet Journalisten har således talt med en række tidligere og nuværende medarbejdere på Tænk og i Forbrugerrådet, hvoraf flere er bange for at lægge navn til deres udtalelser, fordi fronterne længe har været trukket skarpt op mellem medarbejdere og ledelse.

»Tænk har jo Danmarks-rekord i at fyre tillidsrepræsentanter. Ingen kan føle sig sikre, hvis de udtaler sig kritisk,« lyder en forklaring.

Ud over en uendelig række af afskedsreceptioner har stridighederne betydet, at folk er brudt sammen i arbejdstiden.

»Ja, der har i en periode været virkelig uro og turbulens. Det har været slemt – og jeg har endda arbejdet i DR,« bekræfter journalist Erik Valeur.

fagbladet Journalistens gennemgang af Flugten fra TÆNK fremgår det, at samarbejdsproblemerne begynder, da forbrugerbladet får ny chefredaktør i januar 2009, Lis Hornø.

Hurtigt viser det sig, at redaktionen og redaktøren ikke passer sammen. Blandt andet på grund af forskellige opfattelse og fortolkning af TÆNKs journalistiske frihedsbrev.

De gamle medarbejdere er således af en anden skole, hvor man blandt andet anser TÆNK for at have en slags public service-forpligtelse.

Den tidligere chefredaktør Pernille Tranberg har i perioder ligget i åben konflikt med Forbrugerrådet om Tænks uafhængighed. Da Pernille Tranberg i slutningen af 2008 beslutter sig for at stoppe, er det blandt andet, fordi hun ikke vil acceptere en sammenlægning af Tænk og Forbrugerrådets hjemmesider. Journalistik og politik skal ikke blandes sammen – hverken på nettet eller i bladet.

»Hvis journalistikken var styrende, kunne vi fortsat lave det skarpeste og mest relevante blad. Men der var voksende pres på, hvad vi skulle skrive om – og det var svært at forklare internt, at mellemregninger i Forbrugerrådets politiske arbejde ikke altid er godt redaktionelt stof,« forklarer hun.

Men den første opgave, Lis Hornø sætter i gang, er netop en sammensmeltning af Forbrugerrådets og Tænks hjemmeside. Det bliver den webansvarlige Anders Bruun, der skal implementere strategien. Han er ikke vild med projektet, for hvad skal der stå på hjemmesiden, hvis Tænk og Forbrugerrådet ikke går i takt?

»På hjemmesiden skulle vi både have Tænks factsbaserede tests og Forbrugerrådets politiske holdninger. Men hvad skulle vi gøre, hvis Forbrugerrådet kørte en kampagne for økologisk mad, og Tænks redaktion lavede en smagstest, der viste, at forbrugerne synes, at økologiske kyllinger smager kedeligt?« spørger Anders Bruun.

Lis Hornø ser helt anderledes på konflikten. Først og fremmest mener hun ikke, det er så alarmerende, at syv har forladt bladet.

»Vi er jo faktisk 23 på redaktionen og i testafdelingen. Ud af det synes jeg ikke, at syv medarbejdere over to et halvt år er et alarmerende højt tal,« siger Lis Hornø, der også har et andet syn på forandringerne end medarbejderne. Hun ser en styrke i, at facts fra Tænk suppleres med politik fra Forbrugerrådet.

»Tænks hjemmeside havde dobbelt så meget trafik som Forbrugerrådets hjemmeside, og det ville Forbrugerrådet gerne høste godt af,« forklarer hun i dag til Journalisten. Og tilføjer:

»Samlet ville man kunne frigøre kræfter ved kun at have en hjemmeside.«

Læs meget mere i det nye nummer af Journalisten, som blandt andet gennemgår de mange konflikter og magtkampe mellem ledelse og medarbejdere, som eskalerede siden Lis Hornøs tiltrædelse i starten af 2009. Og hvor det først nu ser ud til, at man igen er parat til at se frem.

Kommentarer
15
Lars Rugaard
24.08.11 15:15
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem

Da portostøtten forsvandt, var der mange, der frygtede, at det ville give forenings-Danmarks magthavere mulighed for at sætte sig på fagbladene. Og det har de gjort flere af de steder, hvor den fri og uafhængige journalistik blomstrede. Nu også på Tænk, der i perioder har været et journalistisk fyrtårn.

Det er trist af mange grunde. Først og fremmest fordi det uværgerligt ender med  ligegyldig formands-dyrkelse. Men også fordi det kvæler argumentationen for, at støtten til fagpressen skal genop bygges. For hvem finder det rimeligt at give offentlig støtte til medier, der ikke har deres uafhængighed, men er underlagt foreningsejernes behov for selvdyrkelse.

Lars Rugaard

Fremhævet af Journalisten
Lis Hornø
25.08.11 21:39
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem

Kære Lars

Jeg er enig med dig i, at mediestøtten i Danmark alene bør kanaliseres derhen, hvor de klassiske, journalistiske dyder råder, og hvor mediet publicerer de kendsgerninger, som det gennem (produkt- og servicetest på et videnskabeligt grundlag) samt uhildet journalistisk research finder frem til. Dét synspunkt fremfører jeg flittigt - også i bestyrelsen for Danske Specialmedier, hvis direktør sidder i Dyremose-udvalget.

Du skriver det ikke direkte, men antyder, at Tænk er på vej ned ad glidebanen fra "journalistisk fyrtårn" til "foreningsejerens behov for selvdyrkelse". Jeg hæfter mig ved, at Journalisten i sin artikel om Tænk skriver: "Og selv om Forbrugerrådet jævnligt presser på for at præge Tænk, kan redaktionen ikke i dag pege på eksempler på, at Tænk har ændret journalistikken, fordi den var i konflikt med Forbrugerrådets linje."

Jeg ville forfærdeligt gerne høre fra nogen, herunder dig, der er i stand til at pege ned i teksten, ned indholdet af Tænk, Tænk Penge eller tænk.dk og påvise den afhængighed og ufrihed (for ikke at tale om selvforherligelse), som er en vigtig præmis for den kritik af Tænk, som Journalisten rejser. Vil du tage den udfordring op?

Når alt kommer til alt, er der intet over og intet ved siden af dokumentation og fairness. Jeg mener ikke, at journaliststandens fagblad i omtalerne af Tænk forvalter den dyd, som jeg ville forvente, og som vi på Tænk ville gøre. Men det vender jeg tilbage til over for redaktionen direkte.

:-) Lis Hornø

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
26.08.11 07:43
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem

Lis Hornø

 Som jeg læser artiklen, er en række medarbejdere (fratrådte) ikke enige i, at de journalistiske klassiske dyder har det godt, hvilket hænger meget sammen med den nye redaktionelle linie - der også er beskrevet i bladet - hvor ledelsen udøves fra skibsbroen med retning og tilhørende kurs som medarbejderne så skal føje sig efter.

Det må være det vi skal diskutere, for det er da noget vanskeligt for udenforstående, at diskutere, hvad der er tilbage efter man man har udeladt  og redigeret. 

 

Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
26.08.11 07:55
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem

Kære Lis Hornø

Jeg ser frem til at du uddyber din alvorlige kritik af Journalistens artikel om Forbrugerrådet og Tænk, hvor du efterlyser dokumentation og fairness.

Hvad er din kritik konkret?

Med venlig hilsen

Fremhævet af Journalisten
Lis Hornø
26.08.11 10:55
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem

Artiklerne giver ikke et retvisende billede af, hvad der er situationen på Tænk, hverken i henseende til det psykiske arbejdsmiljø i dag eller med hensyn til, at vi er redaktionelt ufrie.

Jeg har på intet tidspunkt, heller ikke over for Journalisten, benægtet, at der har været turbulens på Tænk, og at jeg har et kæmpe ansvar i den forbindelse. Vi har haft to perioder af turbulens med vidt forskellig årsag, og det er mit faste indtryk, at vi har lagt problemerne bag os. Men hvem vil tro det, når netop jeg siger det?

Jeg føler ikke, at I har behandlet mig fair som kilde. Som du ved, Øjvind, skrev journalisten.dk i juni en artikel om en medarbejders fratræden, hvor I slog temaet medarbejderflugt fra Tænk an. Jeg kontaktede jer og klagede over, at I skrev denne særdeles kritiske artikel om Tænk helt uden at kontakte et menneske på redaktionen - og i særdeleshed uden at kontakte mig, som var til at få fat på telefonisk hele den dag, artiklen blev skrevet. Jeg klagede også over, at I talte Carsten Holdum med blandt de flygtede, selv om Carsten ikke var ansat på Tænk, men i en anden afdeling af Forbrugerrådet. Jeg fik, som du ved, en undskyldning fra dig, og Carstens navn blev strøget fra artiklen.

I de nye artikler har jeg gennem i et længere researchforløb talt med jeres journalist flere gange. Jeg er konfronteret med en del af kritikken, har svaret på den, men nogle af de episoder, som er nævnt, har jeg ikke haft lejlighed til at svare på.

Banale fakta om min karrierebaggrund bliver ikke tjekket: En tidligere medarbejder citeres for at sige, at jeg ikke har nogen særlig bladerfaring, selv om jeg bl.a. har været redaktør for to magasiner før Tænk, herunder haft tre år som chefredaktør for Aller-koncernens nu hedengangne Forældre & Børn. Det skrives, at jeg ikke har erfaring med undersøgende journalistik, hvilket er forkert. Jeg har fx fået en mindre lovændring igennem (lov om videnskabsetiske komiteer) og fået medhold i en ombudsmandsafgørelse i begyndelsen af 90´erne, da jeg i en periode på Dagbladet Information skrev undersøgende journalistik om patienters manglende indsigt i de biomedicinske forsøg, som de medvirkede i.

Jeg har ingen lederuddannelse, hedder det. Men før ansættelsen på Tænk har jeg været chef for stabe af journalister i hhv. tre og fire år. Endelig skriver I, at jeg kom fra en stilling som kommunikationschef ved Kolding Kommune, hvilket er forkert.

Mit cv er vel uinteressant for en bredere kreds, men Journalisten bruger de ukorrekte cv-oplysninger til ret direkte at sige, at Forbrugerrådet med ansættelsen af mig lod sig nøje med en chefredaktør uden den relevante baggrund. Det er et eksempel på, at I omgås dokumentation på en måde, der ikke holder standard. Og som nævnt føler jeg mig ikke fair behandlet, fordi jeg ikke fik lejlighed til at give min version af en række episoder, som I drager konklusioner på baggrund af.

Dette er de mest konkrete eksempler på, at jeg ikke mener, I røgter vores fags dyder, som I burde.

Lis

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fremhævet af Journalisten
Jakob Albrecht
27.08.11 06:39
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem
Kære Lis
Tak for din kommentar

Jeg har bestræbt at give en så afbalanceret beskrivelse af uroen som muligt. Faktum er at der har været ballade, arbejdsmiljøet har været ualmindeligt dårligt. Det er der mange forklaringer på. Ikke mindst at medarbejderne ikke føler sig taget med på råd, mens Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl mener, at det blev meldt klart ud fra begyndelsen.

Jeg synes, du i artiklen giver en god og ærlig beskrivelse af mødet med medarbejderne, og de udfordringer, du mener bladet står overfor. Men som forskeren Helle Hein også påpeger, betyder kursændringen, at I er inde og røre ved noget af det vigtigste for medarbejderne, nemlig deres motivation til netop at have valgt Tænk som arbejdsplads. For dem er jobbet mere end 8-16.

Skal man tro dig, når du siger, at problemerne hører fortiden til? For mig lyder det sandsynligt, og medarbejderne selv siger det jo i artiklen. Tilliden er måske ikke helt genskabt, andet ville være underligt når man tænker på det, I har været igennem. Men holdet er rigtigt og nu handler det bare om at lave nogle gode blade, som det lyder fra en.

Omkring dit cv har du ret i, at det det ville have været mest fair, at lade dig give de eksempler på undersøgende journalistik, som du nævner her i kommentaren.

Det er også rigtigt, at du i en periode arbejdede for kommunikationsbureauet Operate, efter du i en årrække havde været kommunikationschef i Kolding. Ville det have været mere korrekt at skrive at du kom fra et job hos Operate? Ja. Gør det en forskel? Nej.
Jeg kan ikke se, at det ændrer ved præmissen i den del af artiklen - du kom fra et kommunikationsjob, og medarbejderne havde tillid til, at I nok skulle komme godt overens.
Jeg nævner Kolding, fordi det var noget, medarbejderne lagde vægt på i ansættelsen af dig - du var blevet rost for din krisekommunikation efter Seest-ulykken. Det var i øvrigt også de fire år Kolding, og ikke Operate, andre medier lagde vægt på, da du blev ansat på Tænk i 2009.

Hilsen
Jakob Albrecht, Journalisten

Fremhævet af Journalisten
Esben Christensen
28.08.11 12:59
"Flugten fra Tænk" - unfair eller forkert?

Da jeg første gang læste "Flugten fra Tænk", fyldte en anonym kildes udsagn mig med forundring:
"Vi har på grund af samarbejdsvanskelighederne mistet nogle af de dygtigste folk i branchen. Vores webredaktør Anders Bruun var en mester på nettet. Testchefen var den absolut dygtigste på denne jord. Og redaktionschef Carsten Terp Beck-Nilsson, der startede Tænk Penge, er en af de største kapaciteter inden for forbrugerjournalistik i Danmark".

Ikke for at forklejne nogen, der er uden tvivl tale om dygtige folk, men:  "Testchefen var den absolut dygtigste på denne jord", helt ærligt - det er et latterligt udsagn. Testchefen var ikke bare den dygtigste på denne jord, han var den "absolut" dygtigste. Hvem er denne fantast, der på den måde kan rangordne alverdens testchefer? Vi ved det ikke, fordi kilden er anonym.

Men det er ikke det eneste citat, der skriger til himlen:
"Tænk har jo Danmarks-rekord i at fyre tillidsrepræsentanter. Ingen kan føle sig sikre, hvis de udtaler sig kritisk". En skrap anonym forklaring på kildernes anonymitet. Har Tænk virkelig Danmarksrekord i at fyre tillidsrepræsentanter? Hvor mange tillidsrepræsentanter er blevet fyret? Hvis det med Danmarks-rekorden bare er ment som en talemåde, er det giftigt. Hvad skal jeg som udenforstående læser tro?

Brødteksten fortsætter:
"Ud over en uendelig række af afskedsreceptioner har stridighederne betydet, at folk er brudt sammen i arbejdstiden"
Igen: Har der været en uendelig række afskedsreceptioner, eller har der været 7? (Har alle de fyrede/dem der selv gik holdt afskedsreception?). Omgangen med de faktuelle forhold er i bedste fald lemfældig.

I øvrigt er det, som Niels Olsen nævner i en anden tråd, en besynderlighed, at de anonyme kilder udtaler sig i kor.

----
Angående debatten mellem Jacob Albrecht og Lis Hornø.

Et helt centralt udsagn i teksten handler om Lis Hornø:
"Hun har ganske vist hverken lederuddannelse eller erfaring med undersøgende journalistik."

Det, har vi læsere så efterfølgende fået at vide, er forkert.

Jacob Albrechts reaktion er rystende:
"Omkring dit cv har du ret i, at det det ville have været mest fair, at lade dig give de eksempler på undersøgende journalistik, som du nævner her i kommentaren. "
Mest fair? WTF? Sikke en omgang politiker-sludder at gøre det til et spørgsmål om fairnes. Det handler overhovedet ikke om fairnes. Det handler om, at det, der står i artiklen, er forkert.

Men ikke nok med det - i den oprindelige tekst står:
"Hun kommer fra en stilling som kommunikationschef i Kolding Kommune."
Heller ikke det er rigtigt. Albrecht reagerer på sit forkerte udsagn:
"Det er også rigtigt, at du i en periode arbejdede for kommunikationsbureauet Operate, efter du i en årrække havde været kommunikationschef i Kolding. Ville det have været mere korrekt at skrive at du kom fra et job hos Operate? Ja. Gør det en forskel? Nej."

Selvfølgelig gør det en forskel. Det er forkert. Det er ikke rigtigt. Gør det ikke en forskel om det, der står i journalistiske produktioner, er rigtigt? Gør det ikke en forskel, om journalisten har gjort sig umage for at bringe korrekte informationer ud til læserne?

Jeg har ikke noget personligt at gøre med Tænk. Intet. Jeg kender ingen af dem, der medvirker i denne historie. Jeg har alligevel valgt at blande mig her, fordi jeg føler den fundamentale kontrakt mellem mig og mit fagblad bliver sat på prøve: Kan jeg stole på det, der står i spalterne?

Vh,
Esben Christensen

Fremhævet af Journalisten
Nils Ulrik Pedersen
28.08.11 15:34
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem

Fagbladet Journalistens dækning af situationen på forbrugerbladet Tænk er klichepræget, forudindtaget og kommer ikke ind til sagens substans. Esben Christensen peger meget godt på jammerligheden i artiklernes sprog. Det virker umådeligt naivt, at artiklerne ensidigt dømmer chefredaktøren som den skyldige. Jeg kender Lis Hornø som en kompetent, åben, venlig og bredt respekteret professionel journalist og leder og kan vanskeligt forestille mig, at al den ulykke der er sket på Tænk ALENE er Lis Hornøs skyld. En leders opgave er at lede og forandre og er der noget danske medier, herunder magasiner, har brug for så er det innovation og smart og dygtig ledelse. Journalistens dækning kører forudsigeligt og trivielt i rillen om den onde ledelse, der vil den ødelæggende forandring. For selv at trække en kliche frem af skuffen: Det er som at bekymre sig om liggestolenes placering på dækket af et synkende Titanic. Er Journalisten opmærksom på de massive forandringer der foregår i medieverdenen? Hører vi i bladet noget om smarte strategier for overlevelse og vækst som kan hjælpe og redde medier og journalister i de kommende år? Jeg oplever at Journalistens dækning af Tænk-sagen er ukvalificeret og at dens fokus er helt skævt i forhold til hvad vi virkeligt har brug for at tale om.

venlig hilsen Nils Ulrik Pedersen

nilsulrik@gmail.com 

 

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
29.08.11 04:48
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem
Det ville være ret spændende at høre, hvad det er for noget der foregår på broen - og alt det der med en kurs, man som journalist skal takke "ja" til. Kan Lis Hornø løfte sløret for denne - indtil nu - store hemmelighed?
Fremhævet af Journalisten
Jan Eskildsen
29.08.11 18:30
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem

I Jacob Albrechts svar forsvarer han sjuskeri, som ikke burde forekomme.

Sagen er lige så flov som den med Naser Khader , hvorom Jacob Mollerup kunne konkludere:
"Det er ikke så godt at kaste med sten, når man bor i et glashus. Derfor skal jeg ikke kaste mig ud i en voldsom kritik af Journalisten. Men om ikke andet, så egner forløbet sig fortsat godt til undervisning i journalistisk etik - også uden for DR."

Fremhævet af Journalisten
Rasmus Kjeldahl
29.08.11 18:59
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem

Jeg håber at et par kommentarer fra min side kan bidrage komstruktivt til debatten:

 

Tænk er under Lis Hornøes ledelse begyndt mere systematisk at undersøge og imødekomme læsernes ønsker til stofområder  og præsentation. Samtidigt har Tænk udbygget dialogen med resten af Forbrugerrådet for at test og journalistiske satsninger formidles bedst muligt.  Denne brugerorientering ser vi som en del af årsagen til, at Tænk i modsætning til mange andre magasiner har fastholdt – ja faktisk øget - sit oplag. Samtidigt fik Lis Hornøe for 2 år siden lanceret en velfungerende og spillevende lillesøster ’Tænk Penge’.  Succesen har gjort det muligt at ansætte 2 ekstra journalister, hvilket vi faktisk er ret stolte af.

Vi har i forløbet haft periodevise trivselsproblemer på redaktionen, hvilket dog næppe skyldes manglende klarhed over hvor bladet skulle hen (jf kritik i journalistens leder), men nok nærmere at der har været medarbejdere, som var uenige i retningen.

 

Tænk (grundlagt 1964) har altid været integreret i Forbrugerrådets arbejde og blev i de første 35 år af sin eksistens i vidt omfang skrevet af Forbrugerrådets fagpolitiske medarbejdere. Den redaktionelle uafhængighed blev vedtaget i 1999 af Forbrugerrådets forretningsudvalg, men med understregning af at Tænks mission og Forbrugerrådets mission er den samme. Uafhængigheden betyder at Forbrugerrådets ledelse ikke godkender artikler eller ledere forlods – men chefredaktøren er naturligvis ansvarlig overfor Forbrugerrådets mission;  at hjælpe forbrugerne. Artiklens spekulation om politisk motiverede indgreb overfor artikler og test er ikke baseret på fakta jeg har kendskab til.

I stedet for den valgte vinkel kunne man med bedre indsigt i de faktiske forhold  have skrevet en helt anden historie om et blad og en chefredaktør, der gennem en modernisering af udtryk og indhold, har sikret en kommerciel og journalistisk succes.  Samt en ledelse, der ved inddragelse af konsulent samt på andre måder har håndteret trivselsproblemer således at man i dag er ’endt’ med en bedre arbejdsplads og et positivt syn på fremtiden.

Men det er naturligvis ikke en særlig interessant vinkel.

 

Rasmus Kjeldahl, Direktør Forbrugerådet

 

Fremhævet af Journalisten
Michael Bjørnbak Martensen
29.08.11 20:08
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem
Tak til Rasmus Kjeldahl
Fremhævet af Journalisten
Dennis Frandsen
29.08.11 21:35
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem

Men det er naturligvis ikke en særlig interessant vinkel.

Nej!

Fremhævet af Journalisten
Anders Bruun
30.08.11 08:15
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem

Hvor er det ærgerligt, at fodfejlene med Lis Hornøs baggrund kommer til at fylde så meget i denne debat. For det tager fokus fra det åbenlyst rigtige i Journalistens artikler: At tiden efter Lis Hornøs start som chefredaktør på Tænk var rædsomme set fra en stor del af medarbejdernes synspunkt.

Det ville have klædt artiklerne med flere udtalelser til citat fra de berørte medarbejdere i stedet for en lang række anonyme udtalelser. Men trods dette formår Journalisten at give et efter min mening rimelig retvisende billede af situationen på Tænk i 2009.

Jeg er citeret i artiklerne og var indtil 2009, hvor jeg sagde op, webredaktør for Tænk og webchef i Forbrugerrådet. De ændringer, som blev varslet umiddelbart efter Pernille Tranbergs fratrædelse og effektueret med Lis’ ansættelse en del måneder senere, slog først igennem på mit område, web, men ændringerne for bladets vedkommende var også på vej.

Som medarbejdere på Tænk oplevede mange af os, at de ændringer, vi blev pålagt, var dikteret fra oven, blev trukket ned over hovedet på os og forklaret ualmindelig dårligt. Det skabte usikkerhed og en følelse af ikke at blive hørt eller respekteret fagligt. Det er rigtigt, at denne stil ikke alene var Lis Hornøs, men udsprang fra Forbrugerrådets øverste ledelse. Men i Lis Hornø savnede vi en leder, som vi kunne stole på talte vores sag i diskussionerne om retningen for Tænk. Årsagerne til den manglende tillid er forklaret rimelig godt i artiklerne.

Havde Lis Hornø gjort mere for at skabe tryghed, forankre de nye beslutninger og give medejerskab og -indflydelse, ville meget af usikkerheden og frygten have været undgået.

Om Lis Hornø i dag er blevet en bedre leder skal jeg ikke udtale mig om. Men historien om Tænk er for mig at se historien om, hvor vigtigt det er at de store forandringsprocesser, som mange af os oplever disse år, styres af ledere, der formår at skabe tryghed og tillid. Så kan man forandre rigtig meget – og samtidig beholde medarbejderne.

Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
30.08.11 11:29
Re: Mareridt på TÆNK: Ansatte gik grædende hjem

Kære Rasmus

Tak for din replik i Journalistens debat.

Journalistens artikel om Tænk er et gennemresearchet og sjældent blik ind i en forandringsproces, hvor en gruppe medarbejdere oplevede et gigantisk ledelsesmæssigt svigt. Jeg er glad for historien, der ligger inden for Journalistens primære emneområde.

Historiens kerne er arbejdsmiljø i forandringsproces. Det vil sige: I hvilket omfang er der harmoni mellem ledelsens handlinger i processen, og de forventninger medarbejderne med rette kan have til disse handlinger.

Det handler med andre ord blandt andet om hvorvidt ledelsen agerer i forlængelse af organisationens værdigrundlag – eller om værdigrundlaget undervejs blot udstilles som skueværdier, der ser pæne ud på papiret.

Lad os derfor først dvæle lidt ved Forbrugerrådets værdigrundlag.

Vi er ligeværdige og taler aldrig op eller ned til hinanden,” lyder først punkt i værdigrundlaget.

Og lad os derpå se i hvilket omfang medarbejderne føler, at disse værdier er blevet understøttet i forandringsprocessen. Det fremgår af resultatet fra undersøgelsen af jeres psykiske arbejdsmiljø medio 2010:

14 ud af 20 føler af de kun i ringe grad eller delvist kan stole på de meldinger, der kommer fra ledelsesgruppen. Der er med andre ord kun 6 ud af 20 medarbejdere som stoler helt og fuldt på ledelsesgruppen!

2 ud af 20 medarbejdere, det er 10 procent, har været udsat for direkte mobning fra en leder, forklarer de i undersøgelsen.

Det hedder også i Forbrugerrådets værdigrundlag at:

”Vi løfter opgaven i flok og er fleksible og hjælpsomme også når det brænder på.”

Men på trods at, at I vil hjælpe hinanden, så hedder det i vurderingen af det psykiske arbejdsmiljø på Tænk:

15 ud af 20 medarbejdere på Tænk giver udtryk for, at de har følt sig følelsesmæssigt udmattet. Heraf 3 en stor del af tiden, 8 en del af tiden og 4 lidt af tiden. Det er med andre ord kun 5 medarbejddere, der aldrig har følt sig følelsesmæssigt udbrændt.

Jeg finder det yderst opsigtsvækkende, at Forbrugerrådet, der bruger mange ressourcer på offentligt at promovere sig som den almindelige mands repræsentant og rette skytset mod andre organisationers gøren og laden, er så dårlige til at indrømme egne fejl.

I stedet for at erkende, at ledelsen på både Tænk og i Forbrugerrådet har svigtet, forsøger I nu med det ældste trick i skuffen: Skyd budbringeren ned.

Med venlig hilsen Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen