Redaktion og ledelse har nu i flere år råbt ad hinanden. Og bladet, der skulle være forbrugernes vagthund, er endt i intern magtkamp. Situationen er så slem, at ansatte er flygtet fra TÆNK. Det fremgår af det nye nummer af fagbladet Journalisten, som udkommer i denne uge.
Grædende medarbejdere. Sammenbrud i arbejdstiden. Og udbredt mangel på tillid til ledelsen.
Sådan lyder den korte version af situationen på forbrugerbladet Tænk, hvor syv medarbejdere er stoppet de seneste to år.
Og ifølge det nye nummer af fagbladet Journalisten, som udkommer i denne uge, har mandefaldet kostet dyrt:
»Vi har på grund af samarbejdsvanskelighederne mistet nogle af de dygtigste folk i branchen. Vores webredaktør Anders Bruun var en mester på nettet. Testchefen var den absolut dygtigste på denne jord. Og redaktionschef Carsten Terp Beck-Nilsson, der startede Tænk Penge, er en af de største kapaciteter inden for forbrugerjournalistik i Danmark,« lyder det fra en anonym medarbejder på bladet.
Vedkommende står ikke alene med frustrationen. Fagbladet Journalisten har således talt med en række tidligere og nuværende medarbejdere på Tænk og i Forbrugerrådet, hvoraf flere er bange for at lægge navn til deres udtalelser, fordi fronterne længe har været trukket skarpt op mellem medarbejdere og ledelse.
»Tænk har jo Danmarks-rekord i at fyre tillidsrepræsentanter. Ingen kan føle sig sikre, hvis de udtaler sig kritisk,« lyder en forklaring.
Ud over en uendelig række af afskedsreceptioner har stridighederne betydet, at folk er brudt sammen i arbejdstiden.
»Ja, der har i en periode været virkelig uro og turbulens. Det har været slemt - og jeg har endda arbejdet i DR,« bekræfter journalist Erik Valeur.
I fagbladet Journalistens gennemgang af Flugten fra TÆNK fremgår det, at samarbejdsproblemerne begynder, da forbrugerbladet får ny chefredaktør i januar 2009, Lis Hornø.
Hurtigt viser det sig, at redaktionen og redaktøren ikke passer sammen. Blandt andet på grund af forskellige opfattelse og fortolkning af TÆNKs journalistiske frihedsbrev.
De gamle medarbejdere er således af en anden skole, hvor man blandt andet anser TÆNK for at have en slags public service-forpligtelse.
Den tidligere chefredaktør Pernille Tranberg har i perioder ligget i åben konflikt med Forbrugerrådet om Tænks uafhængighed. Da Pernille Tranberg i slutningen af 2008 beslutter sig for at stoppe, er det blandt andet, fordi hun ikke vil acceptere en sammenlægning af Tænk og Forbrugerrådets hjemmesider. Journalistik og politik skal ikke blandes sammen - hverken på nettet eller i bladet.
»Hvis journalistikken var styrende, kunne vi fortsat lave det skarpeste og mest relevante blad. Men der var voksende pres på, hvad vi skulle skrive om - og det var svært at forklare internt, at mellemregninger i Forbrugerrådets politiske arbejde ikke altid er godt redaktionelt stof,« forklarer hun.
Men den første opgave, Lis Hornø sætter i gang, er netop en sammensmeltning af Forbrugerrådets og Tænks hjemmeside. Det bliver den webansvarlige Anders Bruun, der skal implementere strategien. Han er ikke vild med projektet, for hvad skal der stå på hjemmesiden, hvis Tænk og Forbrugerrådet ikke går i takt?
»På hjemmesiden skulle vi både have Tænks factsbaserede tests og Forbrugerrådets politiske holdninger. Men hvad skulle vi gøre, hvis Forbrugerrådet kørte en kampagne for økologisk mad, og Tænks redaktion lavede en smagstest, der viste, at forbrugerne synes, at økologiske kyllinger smager kedeligt?« spørger Anders Bruun.
Lis Hornø ser helt anderledes på konflikten. Først og fremmest mener hun ikke, det er så alarmerende, at syv har forladt bladet.
»Vi er jo faktisk 23 på redaktionen og i testafdelingen. Ud af det synes jeg ikke, at syv medarbejdere over to et halvt år er et alarmerende højt tal,« siger Lis Hornø, der også har et andet syn på forandringerne end medarbejderne. Hun ser en styrke i, at facts fra Tænk suppleres med politik fra Forbrugerrådet.
»Tænks hjemmeside havde dobbelt så meget trafik som Forbrugerrådets hjemmeside, og det ville Forbrugerrådet gerne høste godt af,« forklarer hun i dag til Journalisten. Og tilføjer:
»Samlet ville man kunne frigøre kræfter ved kun at have en hjemmeside.«
Læs meget mere i det nye nummer af Journalisten, som blandt andet gennemgår de mange konflikter og magtkampe mellem ledelse og medarbejdere, som eskalerede siden Lis Hornøs tiltrædelse i starten af 2009. Og hvor det først nu ser ud til, at man igen er parat til at se frem.
15 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Da portostøtten forsvandt, var der mange, der frygtede, at det ville give forenings-Danmarks magthavere mulighed for at sætte sig på fagbladene. Og det har de gjort flere af de steder, hvor den fri og uafhængige journalistik blomstrede. Nu også på Tænk, der i perioder har været et journalistisk fyrtårn.
Det er trist af mange grunde. Først og fremmest fordi det uværgerligt ender med ligegyldig formands-dyrkelse. Men også fordi det kvæler argumentationen for, at støtten til fagpressen skal genop bygges. For hvem finder det rimeligt at give offentlig støtte til medier, der ikke har deres uafhængighed, men er underlagt foreningsejernes behov for selvdyrkelse.
Lars Rugaard
Kære Lars
Jeg er enig med dig i, at mediestøtten i Danmark alene bør kanaliseres derhen, hvor de klassiske, journalistiske dyder råder, og hvor mediet publicerer de kendsgerninger, som det gennem (produkt- og servicetest på et videnskabeligt grundlag) samt uhildet journalistisk research finder frem til. Dét synspunkt fremfører jeg flittigt - også i bestyrelsen for Danske Specialmedier, hvis direktør sidder i Dyremose-udvalget.
Du skriver det ikke direkte, men antyder, at Tænk er på vej ned ad glidebanen fra "journalistisk fyrtårn" til "foreningsejerens behov for selvdyrkelse". Jeg hæfter mig ved, at Journalisten i sin artikel om Tænk skriver: "Og selv om Forbrugerrådet jævnligt presser på for at præge Tænk, kan redaktionen ikke i dag pege på eksempler på, at Tænk har ændret journalistikken, fordi den var i konflikt med Forbrugerrådets linje."
Jeg ville forfærdeligt gerne høre fra nogen, herunder dig, der er i stand til at pege ned i teksten, ned indholdet af Tænk, Tænk Penge eller tænk.dk og påvise den afhængighed og ufrihed (for ikke at tale om selvforherligelse), som er en vigtig præmis for den kritik af Tænk, som Journalisten rejser. Vil du tage den udfordring op?
Når alt kommer til alt, er der intet over og intet ved siden af dokumentation og fairness. Jeg mener ikke, at journaliststandens fagblad i omtalerne af Tænk forvalter den dyd, som jeg ville forvente, og som vi på Tænk ville gøre. Men det vender jeg tilbage til over for redaktionen direkte.
:-) Lis Hornø
Lis Hornø
Som jeg læser artiklen, er en række medarbejdere (fratrådte) ikke enige i, at de journalistiske klassiske dyder har det godt, hvilket hænger meget sammen med den nye redaktionelle linie - der også er beskrevet i bladet - hvor ledelsen udøves fra skibsbroen med retning og tilhørende kurs som medarbejderne så skal føje sig efter.
Det må være det vi skal diskutere, for det er da noget vanskeligt for udenforstående, at diskutere, hvad der er tilbage efter man man har udeladt og redigeret.
Kære Lis Hornø
Jeg ser frem til at du uddyber din alvorlige kritik af Journalistens artikel om Forbrugerrådet og Tænk, hvor du efterlyser dokumentation og fairness.
Hvad er din kritik konkret?
Med venlig hilsen
Artiklerne giver ikke et retvisende billede af, hvad der er situationen på Tænk, hverken i henseende til det psykiske arbejdsmiljø i dag eller med hensyn til, at vi er redaktionelt ufrie.
Jeg har på intet tidspunkt, heller ikke over for Journalisten, benægtet, at der har været turbulens på Tænk, og at jeg har et kæmpe ansvar i den forbindelse. Vi har haft to perioder af turbulens med vidt forskellig årsag, og det er mit faste indtryk, at vi har lagt problemerne bag os. Men hvem vil tro det, når netop jeg siger det?
Jeg føler ikke, at I har behandlet mig fair som kilde. Som du ved, Øjvind, skrev journalisten.dk i juni en artikel om en medarbejders fratræden, hvor I slog temaet medarbejderflugt fra Tænk an. Jeg kontaktede jer og klagede over, at I skrev denne særdeles kritiske artikel om Tænk helt uden at kontakte et menneske på redaktionen - og i særdeleshed uden at kontakte mig, som var til at få fat på telefonisk hele den dag, artiklen blev skrevet. Jeg klagede også over, at I talte Carsten Holdum med blandt de flygtede, selv om Carsten ikke var ansat på Tænk, men i en anden afdeling af Forbrugerrådet. Jeg fik, som du ved, en undskyldning fra dig, og Carstens navn blev strøget fra artiklen.
I de nye artikler har jeg gennem i et længere researchforløb talt med jeres journalist flere gange. Jeg er konfronteret med en del af kritikken, har svaret på den, men nogle af de episoder, som er nævnt, har jeg ikke haft lejlighed til at svare på.
Banale fakta om min karrierebaggrund bliver ikke tjekket: En tidligere medarbejder citeres for at sige, at jeg ikke har nogen særlig bladerfaring, selv om jeg bl.a. har været redaktør for to magasiner før Tænk, herunder haft tre år som chefredaktør for Aller-koncernens nu hedengangne Forældre & Børn. Det skrives, at jeg ikke har erfaring med undersøgende journalistik, hvilket er forkert. Jeg har fx fået en mindre lovændring igennem (lov om videnskabsetiske komiteer) og fået medhold i en ombudsmandsafgørelse i begyndelsen af 90´erne, da jeg i en periode på Dagbladet Information skrev undersøgende journalistik om patienters manglende indsigt i de biomedicinske forsøg, som de medvirkede i.
Jeg har ingen lederuddannelse, hedder det. Men før ansættelsen på Tænk har jeg været chef for stabe af journalister i hhv. tre og fire år. Endelig skriver I, at jeg kom fra en stilling som kommunikationschef ved Kolding Kommune, hvilket er forkert.
Mit cv er vel uinteressant for en bredere kreds, men Journalisten bruger de ukorrekte cv-oplysninger til ret direkte at sige, at Forbrugerrådet med ansættelsen af mig lod sig nøje med en chefredaktør uden den relevante baggrund. Det er et eksempel på, at I omgås dokumentation på en måde, der ikke holder standard. Og som nævnt føler jeg mig ikke fair behandlet, fordi jeg ikke fik lejlighed til at give min version af en række episoder, som I drager konklusioner på baggrund af.
Dette er de mest konkrete eksempler på, at jeg ikke mener, I røgter vores fags dyder, som I burde.
Lis
Flere