Lønforskellen mellem mænd og kvinder på TV 2 vokser

”Det ser grimt ud,” siger TR Palle Jensen om et voksende løngab mellem kvindelige og mandlige DJ-medlemmer på stationen. Nyhedschef ser gerne flere kvinder i ledende stillinger

Lønforskellen hos kvindelige og mandlige DJ-medlemmer på TV 2 er større end gennemsnittet i journalistforbundet. Og løngabet mellem kønnene vokser, viser en intern opgørelse.
I 2019 tjente en mandlig ansat på TV 2 i gennemsnit 43.345 kroner om måneden, mens de kvindelige kolleger til sammenligning fik 40.971 – altså 2.374 kroner mindre. I 2018 var forskellen 2.205 kroner.

Palle Jensen, næstformand i journalistklubben på TV 2, mener, der er en ”markant forskel” på løngennemsnittet for mænd og kvinder. Men han er først og fremmest ked af, at udviklingen går i den forkerte retning.

”Det ser grimt ud, og det er især det, at forskellen er stigende, der ser grimt ud,” siger han.

Sexistisk kultur er ”smidt over bord”

Han har svært ved at forklare udviklingen.

”Det kommer lidt som en overraskelse. Jeg opfatter egentlig ikke, at der på TV 2 sker en favorisering af det ene køn frem for det andet. Vi har før haft ry for at være en ”festlig” arbejdsplads, hvor respekten for kvinder måske ikke helt passede til moderne tider. Men det mener jeg for længst, vi har smidt overbord. Ser man på kønsfordelingen blandt chefer, tror jeg næsten, der er flere kvinder end mænd,” siger han.

Palle Jensen fortæller, at TR-gruppen i forvejen har arrangeret lønforhandlingskurser for kollegerne, så hver især har været bedre klædt på til at forhandle det personlige løntillæg. Men den nye statistik giver stof til mere hjemmearbejde.

”Det er selvfølgelig ikke godt nok, så det er noget, vi skal gøre noget ved. I første omgang må vi dykke ned i tallene og undersøge, hvad der ligger bag den stigning i forskellen, vi kan se.”

Har fået flere kvindelige redaktører

Nyhedschef Mikkel Hertz er chef for en stor del af DJ’s TV 2-ansatte medlemmer. Han mener, tallene er svære at kommentere uden yderligere granskning.

”Der er ikke taget højde for, at folk er ansat i mange forskellige funktioner. Et bud på en forklaring – uden at jeg er sikker på det – kunne være, at vi har flere mandlige redaktører end kvindelige. Det kan også være, der er flere mandlige medarbejdere med selvtilrettelægger-tillæg. Så skal man vurdere kønsforskelle, vil det være mere retvisende at sammenligne inden for hver enkelt stilling og størrelsen af det personlige tillæg,” siger Mikkel Hertz.

Han slår dog fast, at man på TV 2 forhandler tillæg ”på baggrund af kvalifikationer og ikke på baggrund af køn”.

Ifølge Hertz har der på nyhedsområdet været fokus på at skabe større kønsdiversitet i de ledende stillinger.

”Det har i hvert fald været et indsatsområde, at når vi har haft ledige stillinger på redaktørniveau og opefter, så skal vi have kvinder ind. Vi har fået flere kvindelige redaktører, det er jeg glad for. For det er vigtigt, at det ikke bliver en mandeklub. Hvis du ser på redaktionschefniveauet, så er kvinde-procenten ikke imponerende. Det har vi ønske om at gøre noget ved.”

Færre skæve arbejdstider

Lønforskellen mellem kønnene på TV 2 lægger sig op ad et mønster, der findes i hele journalistbranchen. I DJ’s lønstatistik fra efteråret 2019 fremgår det, at de mandlige medlemmer i gennemsnit får 1.863 kroner mere om måneden.

Statistikken kommer med nogle mulige forklaringer blandt andet, at kvinderne i gennemsnit modtager 480 kroner mindre i genetillæg og 130 kroner mindre i funktionstillæg, hvilket antyder, at kvinder generelt ikke arbejder så meget på skæve tidspunkter og generelt påtager sig lidt færre funktioner på arbejdspladserne end mændene. Det nævnes også, at der er flere kvinder i deltidsstillinger, hvilket trækker ned, da den omregnede fuldtidsløn i gennemsnit er lavere.

1 Kommentar

Jesper Bech Pedersen
6. MARTS 2020
Det giver ingen mening at drage konklusioner på baggrund af en sammenligning den store klump af mænd og kvinder.

Kig dog på, hvordan man er lønnet i direkte sammenlignelige stillinger i stedet for at male fanden på væggen og automatisk påstå, at det ser grimt ud.

Der kan være rigtig mange gode forklaringer på, hvorfor der er et gab. Artiklen kommer selv ind på nogle af dem til sidst.

En anden forklaring kan være, at lønforskellen allerede ER udjævnet for nye ansatte, men at en flok gamle ronkedorer slæber rundt på høje lønninger, som et levn fra tidligere tider. Sådan er det vel på de fleste arbejdspladser, og med tiden vil den statistiske skævhed glide ud af sig selv, når de gamle, velbetalte mænd går på pension.