For to uger siden mistede den 30-årige indiske stærkstrømstekniker Sandesh Shetty livet, da en kompressor pludselig eksploderede på det stadion i Qatar, som Sandesh Shetty var med til at opføre.

Mindst 30.000 migrantarbejdere er kommet til Qatar for at forberede landet på VM-slutrunden i fodbold i 2022. Sandesh Shetty er ikke den første, der har mistet livet. 1.200 migrantarbejdere er døde, siden Qatar fik tildelt værtskabet af FIFA i 2010, og omkring 4.000 forventes at miste livet, inden VM-bolden ruller om tre år.

Ifølge Politikens sportsredaktør, Søren-Mikael Hansen, er vilkårene for migrantarbejdere i Qatar så dårlige, at fodboldlandsholdet ikke bør deltage i slutrunden.

”Der kommer ikke et bedre tidspunkt, hvor fodboldverdenen kan beslutte sig for, om der overhovedet er nogen grænse for, hvad man vil legitimere. Jeg synes, at DBU (Dansk Boldspil-Union) burde boykotte slutrunden,” siger Søren-Mikael Hansen.

En moralsk forpligtelse?

Men DBU og det danske fodboldlandshold har imidlertid ingen planer om at sige nej til at deltage i slutrunden. Spørgsmålet er, om medierne selv burde holde fanen højt og boykotte begivenheden.

Journalisten har spurgt otte af landets største sportsredaktioner.

Vi starter med TV 2 og DR, som har købt rettighederne til at vise VM-kampene i Qatar på tv og streaming.

”Vi har ikke taget stilling endnu. Men jeg regner med, at vi dækker slutrunden både sportsligt og kritisk, som vi gjorde det med OL i Kina og VM i Rusland. Det er vigtigt for os ikke at blande sport og politik sammen,” siger TV 2’s sportschef, Frederik Lauesen.

Han understreger dog, at TV 2 følger situationen i Qatar nøje, og kan ikke svare på, om der kan opstå en situation, hvor kanalen takker nej til at dække VM i Qatar på grund af situationen i landet.

”Det er klart, at vi som medie også har en moralsk forpligtelse til at sørge for, at hvis vi skal være med i noget, så skal ting være ordentlige. Det er der desværre meget, der tyder på, at tingene ikke er i Qatar. Og derfor må vi afvente situationen og se, hvad der sker,” siger Frederik Lauesen.

Underdirektør i Danmarks Radio Anders Kern Boje kalder menneskeretssituationen og forholdene for migrantarbejdere i Qatar for ”alvorlige og tragiske”. Alligevel er det hans helt klare forventning, at DR dækker VM i Qatar som planlagt.

”Vi kommer til at følge de danske myndigheders linje og råd. Vi har ikke ønsker om at gå enegang. Ligesom OL i Rio og VM i Rusland dækker vi både sportsbegivenheden og situationen i landet,” siger Anders Kern Boje.

Er der en grænse for, hvor meget DR kan tillade og alligevel dække en festlig sportsbegivenhed?

”Vi har ikke nogen defineret grænse for sådan nogle ting. Men det kan være, at vi går i dialog med de danske myndigheder. Den dialog har vi dog ikke lige nu,” siger Anders Kern Boje.

Bundet til din arbejdsgiver

Ifølge Amnesty International er der alvorlige problemer med menneskerettighedssituationen i Qatar.

”Ytringsfriheden er meget begrænset. Der er ikke frie og åbne demokratiske valg. Der er også hårdt nedslag på kritikere og journalister. Homoseksualitet er forbudt. Og så ser vi også mange problemer i forhold til kvinders rettigheder,” siger Trine Christensen, generalsekretær for Amnesty International Danmark

I Qatar er migrantarbejdere omfattet af det såkaldte Kafala-system, som betyder, at de er bundet til deres arbejdsgivere via en sponsorordning. I praksis betyder det, at arbejdsgiveren skal betale de ansattes flyrejse hjem, hente opholdstilladelser og opbevare deres pas.

”Migrantarbejderne er prisgivet, fordi de kan ikke kan rejse eller skifte arbejde, hvis de bliver nægtet det af deres arbejdsgiver. Kafala-systemet er grundstenen i en lovgivning, hvor man fra myndighedernes side meget nemt kan udnytte de her mennesker,” siger Trine Christensen.

Efter stor kritik fra omverdenen blev der i 2017 lavet reformer i Qatars kafala-lovgivning, der nu betyder, at bygningsarbejdere godt må rejse hjem uden tilladelse. Dog stadig ikke skifte job. De nye reformer og bedre forhold omfatter til gengæld ikke servicesektoren, som omfatter fx hotelarbejdere og au pairs.

”Man skal ikke undervurdere vigtigheden af reformerne. Men der er stadig meget lang vej igen. En ny klageinstans fungerer ikke rigtigt. Og den fond, som skal udbetale penge til migrantarbejdere, der ikke har fået deres løn, arbejder meget langsomt. De forbedrede forhold gælder ikke alle arbejdere. Og det er stadig forbudt for migrantarbejdere at organisere sig,” siger Trine Christensen.

Ikke vores opgave at boykotte

Vi ringer til Ritzaus nyhedschef, Søren Funch, for at høre, om han har nogen betænkeligheder ved at sende journalister og reportere til Qatar for at dække VM-slutrunden.

”Vi vil helt sikkert dække det. Akkurat som vi gjorde med VM i Rusland og OL i Beijing. Vi vil skrive om fodboldkampene, men vi vil helt klart også skrive om de ting, der foregår med bygningsarbejdere,” siger Søren Funch.

Ifølge Trine Christensen fra Amnesty er der i Qatar, modsat slutrunderne i Rusland og Kina, et ”direkte link” mellem krænkelserne, der sker, og forberedelserne til fodboldkampene. Hun peger på de mange dødsfald ved opførelse af syv nye stadioner.

Men ifølge Søren Funch er det ikke Ritzaus opgave at deltage i en boykot.

”Det har vi regeringen eller DBU til. Vi vil ikke ind og vurdere, hvad vi vil skrive om, og hvad vi ikke skriver om. Vi prøver at beskrive virkeligheden, og jeg lover dig, at vi nok også skal skrive om forholdene for bygningsarbejdere,” siger Søren Funch.

Jan Schouby, chef for alle sportsredaktioner på Jysk Fynske Medier, kalder det ” galimatias”, at FIFA har placeret VM i Qatar på grund af landets infrastruktur og klima, manglende fodboldkultur og forhold til menneskerettigheder. Når det er sagt, så kommer mediekoncernen også til at sende reportere til slutrunden.

”VM er jo verdens største sportsbegivenhed. Meget tyder på, at Qatar-styret er nogle skiderikker, men vi tager ikke stilling politisk. Tværtimod tager vi ned og dækker det. Så har vi muligheden for at fortælle folk om, hvor skidt det står til dernede, og ad den vej prøve at påvirke dem,” siger Jan Schouby.

Slavelignende forhold i Qatar

Sportskommentator på Ekstra Bladet Jan Jensen har i 2013 og 2015 besøgt lejrene i Qatar, hvor migrantarbejderne bor under det, han kalder for ”slavelignende forhold”. Begge gange er han blevet smuglet ind i bevogtede lejre af nepalesiske arbejdere, når det er blevet mørkt ude i ørkenen.

”Vi var i en barak, hvor der var otte køjesenge og tolv, der skulle sove der. De skulle dele et køkken, men der var ikke rindende vand. De medbragte vand i store dunke fra byen, som de skulle bruge til både at lave mad, vaske sig og til at slukke deres tørst,” fortæller Jan Jensen.

Tusindvis af migrantarbejdere boede i den lejr, som Jan Jensen besøgte sammen med fotograf Lars Poulsen. Han husker, hvordan det var helt almindeligt, at arbejderne ikke havde fået løn og derfor hverken kunne forsørge sig selv eller sende penge hjem til deres familier.

”Flere havde ikke fået løn i tre-fire-fem måneder. De kunne ikke sende penge hjem til deres familier. Det var derfor, de var rejst til Qatar for at arbejde. Det var med løfter om, at der for enden af regnbuen venter en krukke guld,” siger Jan Jensen.

Den 60-årige journalist, der har fulgt og dækket FIFA og VM i Qatar siden 2011, er ikke i tvivl om, hvad DBU skal stille op.

”De burde holde sig langt væk,” siger han.

Reportage fra oliestaten Qatar, der i år afholder VM i håndbold og i 2022 VM i fodbold. I kølvandet på byggeboomet er der rejst kritik af forholdene for landets hundredtusindvis af gæstearbejdere, der lever under slavelignende vilkår. Stadion i Lusail. Miriam Dalsgaard/Ritzau Scanpix

Måske dækker vi ikke VM

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, er usikker på, om hans avis dækker verdensmesterskabet i fodbold i 2022.

”Det kan godt være. Det kan også godt være, at vi lader være,” siger Poul Madsen.

Han mener, at det først og fremmest handler om, at Ekstra Bladet forholder sig journalistisk til problemer i forbindelse med VM-slutrunden.

”Det kan være, at vi får mere ud af at tage derned og lave en række kritiske historier om det, der foregår. Det er den afvejning, der er alt for tidlig for os at gå ind i på nuværende tidspunkt,” siger Poul Madsen.

Poul Madsen mener ikke, at Ekstra Bladet er med til at legitimere forholdene i Qatar, hvis det beslutter sig for at dække VM-slutrunden. Med andre ord tror han ikke på effekten af en boykot fra Ekstra Bladet alene.

”Vi kan slå et kæmpestort slag i luften, og så er der ingen, der opdager det,” siger han.

”Men hvis det bliver sådan, at den danske regering opfordrer os til at blive væk, så bliver vi væk. Eller hvis man laver en international boykot af VM i Qatar.”

Vi deltager ikke. Vi dækker det

Tilbage til Politikens sportsredaktør, Søren-Mikael Hansen, som mente, at DBU burde boykotte VM-slutrunden i Qatar og fodboldverdenen trække en streg i sandet. Spørgsmål er, hvad Politiken selv vil gøre i 2022?

”Politiken kommer til at dække VM-slutrunden i Qatar,” siger Søren-Mikael Hansen og forklarer:

”En del af dækningen er at gøre opmærksom på situationen. Vi dækker jo også borgerkrig i Syrien og naturkatastrofer,” siger Søren-Mikael Hansen.

Dansk Boldspil-Union har meldt ud, at de ikke vil boykotte VM-slutrunden i Qatar, medmindre regeringen eller Folketinget laver en generel boykot af hele landet. De vil hellere indgå i den kritiske dialog.

”Vi har allerede besøgt Qatar to gange sammen med vores nordiske kolleger og i samarbejde med Amnesty International og forskellige fagforeninger. Både Amnesty og fagforeningerne anbefaler, at vi fortsætter den kritiske dialog fremfor boykot. Boykot bør besluttes af Folketinget og omfatte eksport, diplomati,” siger DBU’s kommunikationschef, Jakob Høyer.

Han lader sig ikke påvirke af Politikens opfordring til boykot.

”Jeg kan undre mig over, at medierne mener, at DBU bør boykotte slutrunden. Men de har ikke selv problemer med at tage til Qatar og dække VM-slutrunden,” siger Jakob Høyer.

Søren-Mikael Hansen, gør Politiken ikke præcis det samme som det, I kritiserer DBU for?

”Vi deltager ikke i den. Vi dækker den. Der er en markant forskel. Som udgangspunkt dækker vi som publicistisk medie væsentlige begivenheder i hele verden. Uanset hvor ubehagelige og modbydelige de også er,” siger Søren-Mikael Hansen.

International boykot blev sidst set i stor skala i 1980, hvor USA sammen med en række andre lande boykottede sommer-OL i Moskva som en protest mod Sovjetunionens invasion af Afghanistan året forinden. Den gestus blev returneret fire år senere ved OL i Los Angeles af Sovjetunionen og de fleste østbloklande.

Den politiske dimension ebber ud

Henrik Brandt er sportsjournalist og konsulent i Idrættens Konsulenthus. Når han kigger tilbage på historien og dækningen af andre store sportsbegivenheder som fx OL i Beijing og VM i Moskva, så ser han et mønster, hvor den kritiske journalistik fylder meget i optakten op til slutrunden.

”Men når først begivenheden starter, så bliver journalisterne optaget af at beskrive begivenheden foran dem – det sportslige. Den politiske dimension ebber hurtigt ud, medmindre der sker episoder undervejs, hvor den blusser op igen,” siger Henrik Brandt.

Amnesty anbefaler hverken DBU eller medierne at lave en boykot af VM-slutrunden i Qatar. Det vigtige er, hvad der bliver gjort for at sikre, at der ikke kommer værtskaber i lande, hvor der er så store problemer med menneskerettighederne for de mennesker, der skal opføre stadioner og andre byggeprojekter.

Overholdelse af menneskerettighederne bør være en del af den risikovurdering, der foretages ved valg af værtsland.

”Når der er så store problemer med menneskerettighederne som i Qatar, er det helt essentielt, at DBU og især UEFA og FIFA bruger deres indflydelse til at ændre på forholdene. Det handler ikke bare om de tre ugers slutrunde, men om forberedelserne til afholdelsen af VM,” forklarer Trine Christensen.

For mediernes vedkommende handler det om, at man skal bruge anledningen til at sætte fokus på de kritisable forhold i landet.

”Hvis man holder sig væk og ikke tager debatten eller dialogen, så er det ikke givet, at man vil få nogle resultater. På den anden side er det dybt problematisk, hvis man bare spiller fodbold eller dækker kampene uden at stille kritiske spørgsmål,” siger Trine Christensen fra Amnesty.

B.T. sportschef, Søren Klæstrup, og Jyllands-Postens sportsredaktør, Thomas Møller Kristensen, er ikke vendt tilbage på Journalistens henvendelser.