Cirka 45 medarbejdere kan ifølge Dansk Journalistforbund undgå at blive fyret. Til gengæld fryses lønningerne i to år. Sådan er hovedlinjerne i det forslag til ny overenskomst, som DJ har forhandlet på plads med DR's ledelse.
Fællestillidsmand Henrik Friis Vilmar har kaldt aftalen solidarisk. Men den vækker også kritik fra flere sider.
”Når overenskomsten bliver omtalt som ’solidarisk’, så er det naturligt at spørge ”med hvem?”. I denne aftale er alle medarbejderne solidariske med fyringstruede fastansatte. Jeg kunne godt tænke mig, at solidariteten også gjaldt freelancere, løstansatte og tidsbegrænsede ansatte, som ikke har den tryghed, man har prioriteret så højt i denne aftale,” siger Mathias Bay Lynggaard, som er journalist på P1 og tidligere medlem af DJ's hovedbestyrelse.
Den nye overenskomst omhandler også freelancere i DR, hvis honorarer og lønninger fastfryses de første to år, hvorefter de i 2019 bliver forhøjet med 1,2 procent.
Mathias Bay Lynggaard mener, at når man sælger ud af lønnen, så giver man afkald på et af de eneste goder, som freelancere, løstansatte og tidsbegrænsede ansatte har.
”De løstansatte kan kun se frem til én ting de næste to år, og det er at blive fattigere. Det er en skam, at man accepterer, at det er de løstansatte, der skal holde for, for at man kan redde nogen fra en fyringsrunde.”
Hvordan lønnen bliver med aftalen, vil afhænge af inflationen. Hvis inflationen stiger mere end den aftalte lønstigning de næste tre år, vil det betyde et fald i reallønnen for medarbejderne.
Forslaget til overenskomst rummer en såkaldt "tryghedsaftale", som blandt andet betyder, at ansatte, som fyres, skal kende vilkårene for frivillige fratrædelser på forhånd. Mathias Bay Lynggaard peger på, at den slags tryghed kun er en sejr for de fastansatte.
”Freelanceres løn bliver oftest reguleret ud fra de fastansattes. Når argumentet for aftalen er, at den giver tryghed til gengæld for lønstigninger, så skal man huske, at den tryghed, som aftalen sikrer, får freelancerne og de løstansatte ikke glæde af. Jeg mener, det er vigtigt at kæmpe for goder, der kommer alle medarbejderne til gode,” siger han og tilføjer, at det ikke kun er en fagforenings opgave at sikre beskæftigelse, men også at kæmpe for gode løn- og arbejdsvilkår.
[quote:0]
Fællestillidsmand er glad for aftalen
Aftalen blev forhandlet hjem i kølvandet på DRs planer om at afskaffe den betalte frokostpause for at spare 45 millioner kroner. Det førte til en voldgiftssag om frokostpausen, som DR tabte. Ledelsen varslede, at besparelserne skulle findes et andet sted – blandt andet ved fyringer.
Fællestillidsmand på DR, Henrik Friis Vilmar, har tidligere udtrykt over for Journalisten, at han er glad for aftalen til trods for den mulige nedgang i reallønnen.
”Jeg er super glad for aftalen. Resultatet ligger fuldstændig i tråd med det mandat, medlemmerne har givet os. Det er en rigtig god, solidarisk aftale, som helt konkret kommer mange af vores medlemmer til gode,” sagde han dengang til Journalisten. [factbox:0]
Også DJ-formand Lars Werge forsvarer aftalen i DR.
”Der er ingen nemme overenskomstforhandlinger i disse år i vores branche. Så vi er rigtig glade for en aftale, hvor vi ikke har givet afkald på noget,” siger han.
Han er ikke enig i, at aftalen ikke er solidarisk med freelancere og løstansatte, selvom "tryghedsaftalen" først og fremmest kommer de fastansatte til gode.
”Nu indebærer det at være freelancer vel i sig selv en vis utryghed i ansættelsen. Men vi har haft fokus på både freelancere, løstansatte og tidsbegrænset ansatte, særligt i forbindelse med DR samt tv-området generelt. Generelt er forholdene for freelancetilknyttede medarbejdere i DR blevet meget sagligt og samvittighedsfuldt varetaget af FreelanceGruppens næstformand Morten Bergholt, som har siddet med ved forhandlingerne i DR og står fuldt på mål for aftalen,” siger Lars Werge.
Tryghed for hvem?
Kommer denne aftale samlet set mere fyringstruede fastansatte til gode end løstansatte?
”Det synes jeg ikke. Det handler lige så meget om håndteringen i det daglige. Der kan også tænkes situationer, hvor tryghedsaftalen ikke kan føres ud i livet. Den er en hensigtserklæring, og det er vigtigt, at vi har den. Men det her handler mere om, hvordan vores tillidsfolk i DR forvalter deres ansvar over for både fastansatte og løst tilknyttede,” siger Lars Werge.
Mathias Bay Lynggaard er ikke den eneste, der rejser kritik af aftalen i DR. Uffe Gardel, tidligere tillidsmand på Berlingske, mener aftalen går imod DJ's normale princip om ikke at redde stillinger ved at give afkald på lønkroner.
”Melder ledelsen en sparerunde ud, skal man ikke købe sig til at undgå fyringer ved at give afkald på løn eller andre goder. Igen og igen har DJ advaret mod den slags handler,” skriver Uffe Gardel, som for to år siden tabte formandskampen mod Lars Werge, i et blogindlæg her på journalisten.dk.
Henrik Friis Vilmar har i et længere svar forholdt sig til kritikken. Det kan læses under blogindlægget.
Ville ikke opgive frokostpausen
Også Lars Werge afviser, at DJ har givet køb på et gængs princip.
”Han har ret i, at det er vores princip. Men det er bare heller ikke det, vi har gjort. Vores overenskomst lander på et resultat, så DR-medarbejderne har en højere basisløn, når overenskomstperioden 2017 til 2020 er slut. Resten bevares uforandret. Vi har ikke givet afkald på noget,” siger Lars Werge.
”I perioden 2014 til 2017 har man haft en overenskomst, som forbedrede basislønnen med 0,9 procent over tre år. I næste periode kan vi med aftalen forbedre basislønnen med 0,9 procent over tre år. Man fik lidt mere fra 2014 til 2017, hvor det hvert år var en stigning på 0,3 procent – det giver samlet lidt over 0,9 procent i alt. Men det er næsten identiske resultater,” fortsætter han.
Dermed henviser han til, at lønnen det tredje år i forslaget til den nye aftale hæves med 1,2 procent, heraf 0,9 procent på basislønnen - som alle får - og 0,3 procent til fordeling af ledelsen.
Hvilke principper lægger man til grund, når man træffer sådan en beslutning, hvor man vejer cirka 45 stillinger op mod en forventet reallønsnedgang?
”Det er nogle af de principper, som Uffe Gardel er inde på i sit indlæg. Hvad har man selv indflydelse på? Her vil vi opfordre alle kolleger i DR til at løbe mellemledelsen på dørene for at få en lønforhandling. Derudover er der nogle kollektive ting, som er vigtige at fastholde og udbygge. Det gælder for eksempel frokostpausen,” siger Lars Werge.
”Vi har bevaret frokostpausen, som kommer alle medarbejdere til gode. Det var en sag, vi valgte at føre og kaste mange ressourcer efter, fordi det var et vigtigt skridt i den faglige kamp for både DJ og hele fagbevægelsen. Heldigvis vandt vi, og det har mange andre faglige organisationer da også takket os for. Derfor opgiver vi selvfølgelig heller ikke frokostpausen i den næstfølgende overenskomstforhandling,” siger han.
Aftalen skal til urafstemning
Næste skridt er, at aftalen forelægges for hovedbestyrelsen. Hvis de indstiller til at stemme for, sendes den til urafstemning hos alle de fastansatte DJ-medlemmer, der er omfattet af DR’s overenskomst. Freelancere, som er berørt af aftalen, vil desuden ifølge DJ kunne deltage i en vejledende urafstemning.
Forventer du en tæt urafstemning?
”Jeg håber på et klart og tydeligt ja. Det er der grund til,” siger Lars Werge.
Mathias Bay Lynggaard anbefaler at stemme imod
Mathias Bay Lynggaard understreger, at han forstår, hvorfor man fra tillidsmandens side har truffet valget om at fryse lønnen. Han understreger også, at aftalen sikrer medarbejderfriheder som sabbat, seniorfri og barnets første og anden sygedag for de fastansatte. Alligevel kan Mathias Bay Lynggaard ikke anbefale kollegerne at stemme ja. Han vil selv stemme imod.
”Man skal ikke acceptere at forhandle med en pistol for panden. Det er en uholdbar og kortsigtet strategi at give lønstigninger væk, fordi vi bliver truet med, at alternativet er fyringer. For det er en situation, vi kommer til at stå i gang på gang, og det giver sig selv, at hvis man går ned i løn, kan man have flere ansat. Men der er med stor sandsynlighed flere fyringsrunder på vej, og at man køber sikkerhed for en lille gruppe ved den førstkommende fyringsrunde til efteråret er et for stort offer,” siger han.
15 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
”Men vi har haft fokus på både freelancere, løstansatte og tidsbegrænset ansatte, særligt i forbindelse med DR samt tv-området generelt." - Hvad betyder det, Lars?
Det er jo ikke et gyldigt svar på spørgsmålet, om aftalen kun tilgodeser de fastansatte. Hvad kan freelancere og løstansatte bruge gode hensigter til, når deres forhold bliver forringet?
Kære Mathias Du har simpelthen ikke ret, I, at det er de løstansatte og freelancerne, der ofres i denne aftale. Tværtimod kommer de også til at få konkret gavn af aftalen og den solidaritet, der ligger i den. Aftalen betyder nemlig, at en række løstansatte sandsynligvis ikke mister deres arbejde når deres kontrakter udløber, men i stedet bliver tilbudt en fast stilling. De er nemlig udelukkende ansat som TBA-ere fordi DR, da de ansatte dem ikke vidste hvor mange penge de skulle spare som følge af spisepausesagen. Nu skal DR spare mindre end forventet, og det kommer en række løstansatte til gode. Både tidsbegrænsede ansatte og freelancere. Hvis der skal fyres 45 ansatte i DR vil mange af disse melde sig som freelancere og gøre konkurrencen blandt freelancere større. I stedet kan de beholde deres beskæftigelse i DR under trygge vilkår fordi vi har fastholdt freelanceoverenskomsten. Freelancere er sikret en lidt højere lønstigning hver især end de fastansatte med aftalen. Vi er enige om, at vi ikke kan købe arbejdspladser med lønnedgang, det er heller ikke det vi gør her. Og sidst men ikke mindst er det lykkedes os at fastholde en række kollektive goder som omfattende frihed, afspadsering og meget mere. Alt sammen noget som også kommer de løstansatte til gode og som ingen i dag kan forhandle sig til individuelt. Så jo aftale og solidaritet kommer bestemt også de løstansatte i DR til gode. Så at stemme nej som du foreslår kan betyde, at også de løstansatte risikerer at få dårligere vilkår end de får hvis vi stemmer ja til aftalen.
Hej Henrik
Dejligt, at du har lyst til at diskutere overenskomsten.
Du har selv sagt ved flere lejligheder, at den her aftale er som at tisse i bukserne. Jeg går ud fra, at det er sagt med hensyn til, at man veksler løn til arbejdspladser, fordi alle medarbejdere, faste som løse, bidrager med potentielle lønstigninger til at få budgettet til at gå op, så færre skal afskediges i efterårets fyringsrunde. Som du siger, skal DR spare mindre. Medarbejderne skal til gengæld spare mere. Det, synes jeg, er en skam.
Det er min opfattelse, at det er en ringe beskyttelse af freelancerne at redde fastansattes arbejde, så der ikke bliver flere freelancere. Jeg så hellere at man kæmpede for freelancernes rettigheder, frem for at forhindre, at der blev flere af dem.
I øvrigt er der folk, der har været TBA'ere i DR længe inden, der kom en spisepause-sag, som stadig er det. Jeg tror ikke på, at det kun er bekymringen over at skulle spare som følge af den sag, der afholder DR fra at konvertere TBA'ere til fastansatte. Men der må du have større tillid til DR's ord, end jeg har.
Og vi er vel enige om, at freelancere, TBA'ere og fastansatte vil opleve en reallønsnedgang, hvis det bliver et ja til overenskomsten?
Venlig hilsen Mathias
Kære Peter Pishai Storgaard,
Nu er der ikke noget formuleret spørgsmål før det citat fra mig, som du har plukket i. Så eksisterer der jo heller ikke noget gyldigt svar.
Freelancernes forhold bliver ikke forringet med denne aftale.
MVH Lars
Jeg har svært ved at se, hvordan den her aftale skulle være en fremtidssikring for fastansatte, freelancere eller andre.
Kan DR ikke stadig få rundt regnet 2 freelancere for 1 fastansat?
Hvad får freelancerne og de øvrige ikke-fastansatte i øvrigt ud af den bevarede frokostpause og de øvrige såkaldte kollektive goder?
Flere