Journalisten kunne i går skrive, at netværket K1 ønsker at lave et fælles etisk kodeks for hele kommunikationsbranchen. 

”Helt grundlæggende handler det om, at vi gerne vil tage et ansvar for vores faglighed. Vi synes, vores faglighed er under pres i samfundet,” sagde Pelle Nilsson, direktør i kommunikationsbureauet Resonans Kommunikation og K1’s tovholder på projektet.

K1 ønsker, at kodekset forankres på tværs af fagforeninger og organisationer, men nogle ting ligger allerede fast. For eksempel har K1 besluttet, at integritet og transparens skal være nøglebegreber. 

Brancheorganisationen Kreativitet & Kommunikation (Kreakom) omfatter en række af kommunikationsbranchens virksomheder. Her siger direktør Tine Aurvig-Huggenberger, at man gerne går i dialog med K1.

”Vi er altid åbne over for at diskutere etik,” siger hun.

Går gerne i dialog

Det samme er meldingen fra Per Roholt, formand for DJ Kommunikation.

”Vi er parate til at gå ind i dialog sammen med branchen og de andre fagforeninger. Vi skal ikke sidde i hvert vores hjørne,” siger han.

Til gengæld kan hverken Tine Aurvig-Huggenberger eller Per Roholt genkende billedet af en kommunikationsbranche med et stort troværdighedsproblem.

I går sagde Pelle Nilsson:

”Vi vil gerne have en situation, hvor man ved, at tingene er i orden, fordi der har været en professionel kommunikationsmedarbejder indover. I dag er det snarere omvendt: Hvis noget har været forbi en professionel kommunikationsafdeling, tænker man: ’Så får vi nok ikke hele sandheden at vide’,” forklarede Pelle Nilsson til Journalisten.

Branchen har ikke et troværdighedsproblem

Tine Aurvig-Huggenberger synes ikke, branchen har et troværdighedsproblem. 

”Det er skudt langt over målet. Det er ikke udgangspunktet for os,” siger hun.

Kreativitet & Kommunikation tager dog gerne debatten i branchens etik.

”Troværdighed er jo en afgørende valuta i kommunikationsbranchen,” siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Per Roholt mener heller ikke, at kommunikationsbranchen skulle være kendetegnet ved en dårlig etik.

”Det er overdrevet at sige, at de etiske standarder er så ringe, som K1 beskriver det. De fleste kommunikatører gør et godt stykke arbejde, hvor de husker etikken,” mener han.

Problemet er rammebetingelserne

Han siger, at etik i lige så høj grad handler om rammebetingelserne for medlemmernes arbejde.

”Vi skal fjerne os fra at have fokus på, at nogle kommunikatører skulle have et problem med etik.”

I stedet skal man kigge på den fælles udfordring, som journalister og kommunikationsfolk står over for, mener han.

”Der er en lukkethedskultur, der fødes i lovgivningen. Som næres i nogle organisationer, og som dyrkes i det politiske liv. Men den enkelte kommunikatør har ikke nødvendigvis ondt i etikken. Det er rammebetingelserne, det er galt med,” forklarer Per Roholt.

Tine Aurvig-Huggenberger supplerer:

”Der er mange ting, der udfordrer kommunikationsbranchen, for eksempel produktionsbetingelserne,” siger hun.

Pressenævn for K-folk?

Ifølge K1 bør der på sigt oprettes en institution, der minder om Pressenævnet, som skal håndhæve det nye kodeks.

Per Roholt støtter tanken om et kommunikationsetisk råd. Faktisk er det et forslag, DJ Kommunikation barslede med for flere år siden. Men det skal ikke fungere efter samme model som Pressenævnet.

”Det skulle være et slags etisk barometer, der en gang årligt udarbejdede en temperaturmåling af branchens etik,” siger per Roholt 

Til gengæld har Kreativitet og Kommunikation ikke et kommunikationsetisk råd øverst på listen over presserende sager. Tværtimod.

”Jeg ser ikke det store behov for det,” siger Tine Aurvig-Huggenberger.

Intet løfte

Hverken Tine Aurvig-Huggenberger eller Per Roholt omfavner K1-idéen om at indføre et kommunikationsløfte ligesom lægeløftet blandt medicinere.

Tine Aurvig-Huggenberger kan ikke se fidusen i løftet.

”Jeg tror, der er andre ting på dagsorden, der er vigtigere end det,” siger hun.

Per Roholt tror heller ikke på et løfte.

”Det er noget pjat. Vores medlemmer er for voksne til, at de synes, at det er interessant,” siger han.

En undersøgelse viste i 2013, at et stort flertal af K-medlemmerne i Dansk Journalistforbund jævnligt oplever etiske dilemmaer.

Samme år vedtog DJ standarder for etisk kommunikation.