I aften afgør fogedretten, om Ekstra Bladet må fortsætte afdækningen af Kasi Jespers skattesag
I dag bliver det afgjort i fogedretten, om Ekstra Bladet må fortsætte afdækningen af den igangværende sag, hvor Skat indtil videre kræver i alt 168 mio. kr. af Jesper Nielsen, søsteren Annette Nielsen, moderen Dorthe Nielsen og deres selskaber.
Ifølge Københavns Fogedret vil afgørelsen formentlig først falde efter klokken 18.
Kasi Jespers advokat, Henrik Haldbo, siger til Ekstra Bladet, at fogedsagen handler om, at Ekstra Bladet uberettiget har fået adgang til oplysningerne om skattesagen. Derfor har familien begæret fogedforbud.
Sagen blev indledt af fogedretten tirsdag kl. 14. Efter en halv time blev dørene lukket for offentligheden. Det er derfor endnu sparsomt med oplysninger om sagen.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.