»Der er meget højt til loftet for debatindlæg. Det er meningstilkendegivelser, og indlægget fremstår ikke som andet end hans personlige mening. Derfor vil jeg både efter praksis ved de danske domstole, Pressenævnet og menneskeretsdomstolen mene, at dette ikke er i strid med de gældende regler.«
Sådan siger mediejurist Vibeke Borberg om et omdiskuteret debatindlæg fra Mikael Jalving, som er blevet bragt på Jyllands-Postens hjemmeside.
I bloggen kalder Mikael Jalving den tidligere danske statsminister for en ”finke”, ”dukkebarnet” og ”Hellepigen”. Ifølge kritikere er Jalvings indlæg sexistisk.
”Gammeldags mandschauvinisme. Ondsindet kvindeforagt”, skriver David Trads, debattør og tidligere chefredaktør på Information, om indlægget.
Mikael Jalving siger i et efterfølgende interview til Jyllands-Posten, at han ikke fortryder debatindlægget.
»Thorning har i alle årene fået point for at være en kvinde. Så må det være i orden at bruge et godt dansk udtryk som »finke« om en kvinde, som har vist sig at være en slags distanceblænder. En tom skal. En skuespiller,« sagde Jalving til Jyllands-Posten.
Presseetikken i orden
Det er presseetisk i orden, at indlægget er kritisk over for Helle Thorning-Schmidt, understreger Vibeke Borberg.
»Det er et debatindlæg, og det indeholder ikke direkte injurierende udsagn. Det er klart nedsættende at kalde hende finke og et dukkebarn, men det er formentligt ikke injurierende i strafferetlig forstand,« siger mediejuristen og tilføjer:
»Hvis han havde beskyldt hende for korruption eller at varetage personlige interesser som statsminister, så havde han bevæget sig ind på et område, der ville være æreskrænkende, men det gør han ikke,« siger hun.
Jurist: Bloggeren er den ansvarlige
Sagen har rejst spørgsmål om, hvorvidt det er mediet eller bloggeren, der skal stå til ansvar for indholdet af en blog.
Tidligere har Berlingske fået kritik i Pressenævnet for et blogindlæg, hvor der blev fremsat kritik, som den kritiserede part ikke fik mulighed for at svare på.
På Jyllands-Posten siger debatredaktør Jette Elbæk Maressa, at Jyllands-Posten ikke redigerer eller læser bloggernes indlæg inden publikation.
»Vi går ikke ind og forhåndscensurerer blogindlæg. Det er en meget vigtig pointe, at vi stiller pladsen til rådighed, men at det er bloggerne selv, der skriver indholdet. Alene af den grund fortryder jeg ikke,« siger hun.
Ifølge Vibeke Borberg betyder det, at Jyllands-Posten som udgangspunkt er ansvarsfri, hvis en blogger bringer injurier eller skriver noget, som er i strid med de presseetiske regler. Hun forklarer, at et massemedie tilmeldt Pressenævnet ifølge medieansvarsloven som udgangspunkt kan have redaktionelt ansvar for en blog – men kun hvis en redaktør har kendt til indholdet af indlægget.
»Her er det åbenbart ikke skrevet med deres vidende. Bloggerne kan selv lægge indlægget op, og dermed er det bloggeren, der er den primært ansvarlige,« siger hun.
Det her med bare at sætte bloggen til rådighed og sige, at man ikke bortcensurerer noget, er altså helt OK, som JP gør det?
»Det er avisen selv, der bestemmer, hvordan de redigerer. Redaktøren er medansvarlig for navngivne artikler, hvis den er skrevet med redaktørens vidende. Det kriterie er meget ofte opfyldt på en avis, men ikke altid.«
JP vil påtage sig juridisk ansvar
Mens Vibeke Borberg mener, at Jyllands-Posten reelt set ikke har ansvar for blogindlæg, så længe de ikke har læst dem igennem, mener ansvarshavende chefredaktør Jørn Mikkelsen, at JP i praksis påtager sig redaktøransvar.
»Hvis der er en fejl, så er det mig, der har ansvaret, også selv om jeg ikke har produceret det. Der er så en vis teknisk forskel i, hvordan vi gør, men det er ikke et retsfrit rum at skrive en blog for JP.«
Jørn Mikkelsen siger til Journalisten, at han står inde for blogindlægget, og at det i hans øjne er i overensstemmelse med Jyllands-Postens regler for god tone.
Her står der, at Jyllands-Posten sletter kommentarer, som ”er skrevet i en aggressiv tone. Bl.a. smædeord, personangreb og overdreven brug af versaler.”
Sproglig skraldespand
Næstformand i Dansk Journalistforbund Tine Johansen skriver i et debatindlæg på jp.dk, at indlæg som Mikael Jalvings er med til at skade den offentlige debat.
”Hvad der er langt værre er, at nogen lægger spalteplads til ham. For det skader den offentlige debat og mediernes anseelse, at JP falder for fristelsen til at smække den sproglige skraldespand op på vid gab,” skriver hun.
Jørn Mikkelsen, kan det ikke være med til at give en dårligere debatkultur, når I giver ordet så frit?
»Den næste blogger skriver et indlæg om Helle Thorning-Schmidt, der roser hende i høje vendinger. Vores mening er at skabe en debat, som kan rumme alle aspekter. Vi kan så diskutere, om et indlæg går over stregen. Medierne har bestemt et ansvar for en god debatkultur, og man kan altid diskutere, hvor grænserne går, og om de bliver lagt rigtigt. I det her tilfælde har jeg fundet, at vi kan stå inde for Jalvings blog.«
Journalisten har prøvet at få en kommentar fra blogger Mikael Jalving.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
JP of ekstrabladet skal
i modsætning til dagbladende Berlingske BT og Politiken roses for at tage låget af trykkedlen ved at lade læserne lufte deres mening. Det kan moderere "Vi alene vide" journalister. Så jeg påskønner tilbuddet fra de nævnte aviser og erkender, at en mening/påstand. Ikke nødvendigvis baseret på facts, ofte på mistanke. Eks.: The Clintons fik en halv million dollars for en 1/2 times taletid af russerne der også overøste deres fond med 150 millioner dollars For hvad? Uden at demokraterne så meget som blinkede med øjnene eller ville efterforske det. Pisa fidusen blev også negligeret osv. Og hvor står så den ynkelige danske presse?
For mig er det egentligt ikke interessant ud fra et redaktionelt synspunkt om, Jalvings blog er injurierende eller ej. Mere interessant synes jeg, det er at drøfte, hvad formålet med disse uredigerede blogs er.
Skal vi blive klogere på vores samfund? Understøtte en kvalificeret debat? Hente flere besøg på mediernes hjemmesider vha kontroversielle fremfor "kedelige" indlæg?
Når Jalving skriver om 'finken', 'Hellepigen' og 'dukkelise' fornemmer man, at Jalving ikke er imponeret af den tidligere statsministers indsats, men ser man nærmere på hvad der kritiseres, er det mere sparsomt med oplysninger. Indlægget fremstår dermed i det hele tomt dog indpakket i nedværdigende bemærkninger om en person, hvis virke og indsats Jalving dog heller ikke har noget reelle forudsætninger for at vurdere. Bliver vi klogere af Jalvings indlæg? Nej. Kvalificerer indlægget en debat om karrierepolitikere og den stigende politikerlede? Nej - nærmest tværtimod. Kommer der besøg på jp.dk? Ja i den grad!
For blot et par måneder siden stemte danskerne nej til at afskaffe retsforbeholdet og i stedet sige ja til en række EU-retsakter, som regeringen havde udvalgt. I den forbindelse begrædte Jyllands-posten og andre borgerlige medier afstemningsresultatet, der bredt er blevet udlagt som at nej-siden udnyttede den eksisterende poiitikerlede. I Jyllands-posten blev det bl.a. fremhævet, at det var politikernes ageren, herunder den såkaldte løftebrudsregering, altså S-SF-R-regeringen, der bar skylden for nej'et. Altså en politikerlede, dog initieret af politikerne selv - må man forstå - der med til at sikre resultatet.
Nu har vi så en mediestøttet og mediebåret holdningstilkendegivelse, der på et substansløst grundlag fremmer politikerleden og tilmed på en uhørt personlig måde. Dette i et medie, der selv var med til at begræde fænomenet.
Jeg savner ansvarsfølelse fra disse mediers side. Det er egentligt ikke kun Jyllands-Posten, der skal hænges ud her, selvom de giver husly til nogle af de tommeste - og dermed mest buldrende - tønder. Det er kendetegnende for en række bloggere på dette medie samt på Berlingske og til dels Politiken, at de gerne udbreder sig skråsikkert om en masse emner, som de ingen forstand har på, og på en måde, som alene polariserer debatten; gør den sort/hvid og hadefuld.
Blog, klummer og kronikker mv. er selvsagt ikke journalistiske produkter, og det er heller ikke det, der slås til slag for her, ligesom mit ærinde heller ikke er censur af bestemte holdninger. Men at hæderkronede medier, der normalt stiller ikke bare presseetiske krav men også kvalitative krav til egen produktion, på denne måde vil lægge fast plads til indhold, som Jalvings, overstiger ganske enkelt mine kognitive evner.
Man overlader debatten til dem, der skriger højest og mest skingert på bekostning af idealer om oplysning og egentlig debat - og det gør mig trist på branchens vegne.