search

JP-tillidsmand: »Mange medarbejdere er bange«

Med den seneste terrortrussel mod Jyllands-Posten sætter avisen en kedelige rekord med fem terrortrusler på et år. Ovenpå PETs seneste anholdelser den 29. december kalder tillidsmanden situationen »rædselsfuld«.

Med den seneste terrortrussel mod Jyllands-Posten sætter avisen en kedelige rekord med fem terrortrusler på et år. Ovenpå PETs seneste anholdelser den 29. december kalder tillidsmanden situationen »rædselsfuld«.

I september 2010 anholdte det norske efterretningsvæsen en 37-årig iraker med terrorplaner mod Jyllands-Posten. Dengang sagde avisens tillidsmand, Bo Jørgensen, at terrorrisikoen »sætter sig mere og mere i baghovedet.« Denne situation er blevet forstærket:

"Mange medarbejdere er meget bange. Det ville næsten også være unaturligt andet,« siger han til Journalisten.dk og henviser til, at truslen den her gang har været mere konkret end de foregående.

»PET har offentliggjort flere detaljer den her gang – fortalt om stormløb, hvor så mange som muligt skulle dræbes, at det var nært forstående, og at der muligvis skulle tages gidsler. Det er kommet tættere på.«

I disse dage holder JP sikkerhedschef, tidligere ansat i PET, grundige orienteringsmøder i både Århus og København. Her bliver der blandt andet informeret om sikkerhedstiltag generel terrorsikring, og det er ifølge Bo Jørgensen »ikke småting«. Alle medarbejdere har kunnet stille spørgsmål til møderne, og det har de gjort til fulde.

Så vidt Bo Jørgensen er informeret, har ingen medarbejdere sygemeldt sig som følge af terrortruslen, men:

»Det fylder rigtig, rigtig meget på gangene, i kantinen og på kontorerne. Når vores journalister ringer op til kilder, er det første de skal tale om også terrortruslen, så det popper hele tiden op,« siger tillidsmanden.

Alle medarbejdere kan få samtaler hos en krisepsykolog, hvis de ønsker det. Vigtigst for Bo Jørgensen er det, at folk ikke brænder inde med angst og bekymringer:

»Der kommer rigtig mange medarbejdere til mit kontor for at tale om situationen. Det er godt, for ingen må påtage sig en facade, hvor de viser, at de er ok, hvis virkeligheden ikke er sådan.«

Bo Jørgensen vurderer, at Jyllands-Posten har brugt cirka 40 millioner på terrorsikring siden Muhammed-tegningerne.

Læs råd fra chefpsykolog i Falck Healthcare her

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen