Tirsdag bragte Jyllands-Posten en citathistorie fra Berlingske om, at hver femte dansker i 2060 vil være indvandrer eller efterkommer af indvandrere.

Som billede til artiklen havde Jyllands-Posten valgt et arkivbillede af en tørklædeklædt kvinde, der er fotograferet bagfra. Det vakte blandt andet undren på Twitter, hvor Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, delte historien med kommentaren: ”Vildt foto-valg af Jyllandsposten”.

Vildt foto-valg af @jyllandsposten …. https://t.co/SZxHXMZnJk

— Anders Bæksgaard (@AndersBksgaard) May 2, 2017

En anden Twitter-bruger kalder billedvalget for ’groft misvisende’. Over for Journalisten erkender Jyllands-Postens digitale nyhedschef, Niels Christian Bastholm, da også, at billedet ramte skævt.

”Det var et stereotypt billedvalg, som slet ikke illustrerer historien. Det er en artikel, der omhandler befolkningsfremskrivning på et generelt plan. Derfor skulle vi naturligvis ikke have illustreret historien med et billede af en kvinde med tørklæde. Det var en beklagelig fejl,” siger han.

Det gik for stærkt 

Jyllands-Posten har efterfølgende fjernet billedet fra artiklen, ligesom avisen i både artiklen og i kommentarfeltet under delingen af artiklen på Facebook har beklaget det oprindelige billedvalg.

”Vi har fjernet billedet, der ledsagede denne artikel i første omgang. Historien omhandler befolkningsudviklingen i Danmark generelt og ikke en specifik befolkningsgruppe, og det var derfor en redigeringsfejl at illustrere artiklen med et arkivbillede af en kvinde med tørklæde. Jyllands-Posten beklager fejlen.”

Niels Christian Bastholms fortæller, at artiklen var omkring hans bord inden publiceringen, uden at han opdagede det problematiske billedvalg.

”Derfor er det også mig, der tager det fulde ansvar for fejlen. Jeg blev først opmærksom på problemet, da folk undrede sig på sociale medier. Det kunne jeg jo kun give dem ret i,” siger han.

Hvordan kunne det ske?

”Vi er jo et nyhedsbureau, der laver mange historier hver dag. Indimellem går det for hurtigt som her – og det kan jeg kun beklage,” siger han.

Ikke første gang 

Journalisten har tidligere beskrevet, hvordan medierne indimellem bruger arkivfotos af kvinder med tørklæde – eller ligefrem burka – når de skal illustrere artikler om indvandrere. 

Dengang sagde Jyllands-Postens visuelle redaktør, Brian Karmark:

”Vi handler i god tro, men i nogle sammenhænge undergraver vi troværdigheden. Vi må også gøre op med det mantra, at der skal billeder på alt. Det skal der ikke, for der er ikke billeder i alt.”

Det endte da også med at blive løsningen i det konkrete tilfælde, fortæller Niels Christian Bastholm.

”Når det giver mening, bruger vi et arkivbillede, andre gange kører vi bare uden. Her skulle artiklen have været bragt uden billede,” siger han.