search

Fotochefer: »Vi må gøre op med det mantra, at der skal billeder på alt«

»Stereotyper« og »klokkeklart misvisende.« Sådan lyder fotochefernes egen dom over nogle af de billeder, medierne viser at minoritetskvinder. Her fortæller de om, hvad de synes om brugen af arkivbilleder, hvad der foregår i maskinrummet, og hvornår og hvorfor det går galt

Brian Karmark

Visuel redaktør, Morgenavisen Jyllands-Posten

Hvad tænker du om eksemplerne?     

»Som regel kan vi bruge flere timer på at finde de rigtige billeder til print. På web skal det gå stærkt, og det betyder, at man havner i nogle stereotyper, som skal være nemme at aflæse. Problemet er, at i de her stereotyper kan vi glemme nuancerne.«

Har I altid billeder på jp.dk?

»Nej. Det beslutter enten journalisten, den redigerende eller jeg. For nogle år siden var der et argument om, at der skulle være billeder på alle artikler på web: Folk klikkede ikke på historier uden billeder, sagde man. Det betød, at man brugte de samme arkivfotos hele tiden. Det blev utroværdigt. Men man behøver ikke have billeder på alle historier. Specielt ikke når billederne ikke har det fjerneste med historien at gøre. Men det er svært, for vi vil også gerne kommunikere vores budskab så virknings- og kraftfuldt som muligt, og derfor forsøger vi at lave visuelle løsninger, som kan få folk ind på historierne. Og nogle gange går den publicistiske tankegang tabt i købmandsgenet. Vi handler i god tro, men i nogle sammenhænge undergraver vi troværdigheden. Vi må også gøre op med det mantra, at der skal billeder på alt. Det skal der ikke, for der er ikke billeder i alt.«

Hvordan gør man op med sådan et mantra?

»Man bliver ved med at tale om det, indtil webcheferne bliver trætte af at høre om det. Og indtil de rent faktisk gør noget ved det.«

 

 

Ulrik Pedersen

Fotochef, JydskeVestkysten

Hvad tænker du om eksemplerne?

»Jeg tænker, at det er en webinfektion: Der skal være billeder på alle artikler, og det gør, at man griber til de nemme løsninger: Stockbilleder og arkivbilleder. Det bliver som regel det samme og det samme, man ser, og det er sørgeligt og farligt: Hvis man vænner folk til, at det, de ser på billederne, ikke nødvendigvis hænger sammen med det, der står i teksten, kan det gå ud over troværdigheden af de rigtige billeder, vi går og laver.«

Hvad er konsekvensen af det?

»Vi skaber en idé om, at visse mennesker ser ud på en bestemt måde. Det bliver plat, og det rammer vores troværdighed. For læserne er jo ikke dumme, de kan godt se, når de her ting ikke hænger sammen. Det fedeste ville være, hvis vi en gang imellem slet ikke bragte billeder. Det kunne være befriende. Men faktum er, at det kun er artikler med billeder, der bliver læst. På JydskeVestkysten forsøger vi at finde vores egne casehistorier for at få rigtige mennesker på historierne, og somme tider kan man finde relevante arkivbilleder. Problemet er, at de nemme løsninger tit bliver taget.« 

Hvorfor ikke udelade billederne nogle gange?

»Alle eyetrack-undersøgelser viser, at billeder trækker som det første, men jeg skal da ikke lægge skjul på, at jeg ville være glad for at få webartikler uden billeder.« 

Er der billeder på alle jeres webartikler?

»Ja, så vidt muligt. Det er desværre et nødvendigt onde, som det er lige nu.«

 

Søren Lorenzen

Billedchef, Berlingske

Hvad tænker du om eksemplerne?

»De er klokkeklart misvisende. Når man vælger afghanske kvinder i burka til en artikel om danske kvinder, tegnes der et karikeret og forkert billede. I nogle af de andre tilfælde har der sikkert siddet folk på redaktionen og tænkt: ’Vi skal visualisere, så det er tydeligt, at det handler om indvandrere’.  Og så kommer man til at tage stereotyper, for eksempel kvinder med tørklæder – og glemmer, at det lige så godt kunne være smilende Ahmad i den lokale købmand.«

Er der billeder til alle artikler på b.dk?

»Ikke nødvendigvis. Men redaktionen står ofte i den problemstilling, at de med et arkivfoto skal illustrere en artikel, som handler om noget konkret. Man kan ikke bare tage mennesker fra arkivet og bringe dem ind i en ny journalistisk sammenhæng. Hvis man på et tidspunkt har lavet en reportage om nogle indvandrere, som er glade for at bo et sted, så ligger billedet i arkivet, og det må aldrig blive brugt som genrebillede i anden sammenhæng. Det er etisk og journalistisk helt forkert. Og det er nok også grunden til, at man ser de her karikerede indvandrerbilleder af kvinder med tørklæde fotograferet bagfra.«

Er du inde over billedvalg og billedtekst, eller er det den enkelte journalist?

»På netavisen er det de redigerende, der vælger langt hovedparten af billederne. Jourhavende billedredaktør har ikke ressourcer til at være inde over hvert eneste fotovalg.«

 

 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen