search

»Jeg kunne simpelthen ikke tro, at det var rigtigt, at mit billede blev brugt i den sammenhæng,« siger en jysk sikkerhedvagt, hvis billede blev brugt på en falsk Facebook-profil under navnet Søren Heisenberg. Profilen blev bestyret af en journalist. Illustration Julie Asmussen

i

Misbrugt på Facebook

En dansk journalist skrev sidste år til terroristen Omar El-Husseins venner fra Jordan fra en falsk Facebook-profil. Billedet på profilen tilhørte en sikkerhedsvagt fra Jylland. Politi og Pressenævn har afvist ham. Nu vil han selv starte en retssag (Opdateret kl. 12:36)

En efterårsdag på vej hjem fra arbejde i 2015 tuner en jysk sikkerhedsvagt ind på Radio24syv. I radioen taler en af Radio24syvs journalister om internetsikkerhed.

»Jeg synes, det var dobbeltmoralsk, at lige præcis den journalist skulle udtale sig om det, nu når vedkommende havde misbrugt mit billede på Facebook,« siger han.

Sikkerhedsvagten vil gerne være anonym, men Journalisten kender hans rigtige identitet.

Forbindelsen mellem reporteren, som han hørte i radioen, og sikkerhedsvagten knyttes efter terrorangrebet i København den 14. februar 2015, hvor Omar El-Hussein dræber to personer i København.

Falsk Facebook-profil

Reporteren, der ikke ønsker at kommentere sagen, er på tidspunktet for terrorangrebet journalist på Metroxpress.

Han bestyrer privat en falsk Facebook-profil under navnet Søren Heisenberg. Hans formål med den falske profil er at komme i kontakt med kilder, så han kan skrive en artikel om Omar El-Hussein.

For at gøre Søren Heisenberg-profilen mere troværdig tilføjer reporteren et profilbillede. Det er her, han krydser bane med sikkerhedsvagten. Det er sikkerhedsvagtens billede, han bruger til at styrke profilens troværdighed.

Billedet er taget fra en hjemmeside, hvor der tydeligt står, at han er sikkerhedsvagt.

Billedmisbruget kan udfordre sikkerhedsvagtens arbejde, påpeger han i dag over for Journalisten. Han bliver jævnligt sikkerhedsgodkendt af Forsvarets Efterretningstjeneste og ved specielle opgaver også af PET. Og han vil nu køre en retssag på billedmisbruget, siger han.

»Jeg mener, at jeg har en god chance for at vinde retssagen. Det er udelukkende for at rense mig selv, men jeg håber også, at journalister i fremtiden tænker over, at sådanne handlinger har konsekvenser for de personer, som bliver indblandet,« siger han.

Bliver kædet sammen med islamistiske grupper

Sikkerhedsvagten er fra Jylland og i starten af 30’erne og har intet at gøre med ekstreme, islamistiske miljøer. Men det får han intetanende, da den falske profil bliver aktiv.

På sin falske Facebook-profil liker reporteren islamistiske grupper som ’Kaldet til Islam’ og ’Hizb ut-Tahrir’. Derudover har han 35 venner, der blandt andet tæller personer fra det ekstremistiske miljø.

Få dage efter terrorangrebet logger reporteren ind på Søren Heisenberg-profilen for at skrive til Omar El-Husseins barndomsvenner i Jordan. Søren Heisenberg påstår, at han kender Omar El-Hussein fra den bokseklub, hvor terroristen trænede i København.

Over for vennerne meddeler Søren Heisenberg, at han synes, det er sørgeligt, at Omar El-Hussein er død.

Metroxpress bringer aldrig en artikel med oplysninger, der stammer fra reporterens undercover-profil. Kort tid efter skifter reporteren job. Han bliver en del af Radio24syv, men han holder liv i sin Søren Heisenberg-profil.

Dette screenshot fra den falske Facebook-profil viser et udvalg af de grupper, reporteren liker. Blandt andet islamistiske grupper som ’Kaldet til Islam’ og ’Hizb ut-Tahrir’.
Screenshot fra Facebook

Kunne ikke tro sine egne øjne

På Jyllands-Postens krimi-redaktion har journalisterne Nola Gaardmand, Mette Mayli Albæk og Rikke Gustavsen siden februar 2015 undret sig over, hvem Søren Heisenberg er. De har opdaget profilen, fordi de blandt andet skriver om yderligtgående islamisme. Søren Heisenberg eksisterer ikke andre steder end på Facebook, så de to journalister har en formodning om, at han ikke findes, og at PET måske står bag. De kontakter Søren Heisenberg, men får ikke noget svar.

De fortæller om den falske profil til deres kolleger, og et par måneder senere laver en praktikant på Jyllands-Posten en billedsøgning via Google på det profilbillede, Søren Heisenberg bruger.

Og så dukker sikkerhedsvagten op i søgeresultaterne.

»Jeg bliver ringet op den 9. april af Nola Gaardmand, og hun spørger, om jeg kender Søren Heisenberg. Det gør jeg ikke, og jeg bliver ret forvirret,« siger sikkerhedsvagten, da Journalisten i januar 2016 møder ham på hans arbejde i et sikkerhedsfirma i Jylland.

Sikkerhedsvagten ringer tilbage til Jyllands-Postens hovednummer for at få bekræftet, at Nola Gaardmand er journalist på avisen.

»Jeg kunne simpelthen ikke tro, at det var rigtigt, at mit billede blev brugt i den sammenhæng, så jeg var nødt til at tjekke alt. Efter at have undersøgt sagen kunne jeg ikke tro mine egne øjne, da jeg kunne se, at det var mit billede, der var blevet brugt,« siger han.

»Skaden er jo sket«

Nola Gaardmand og Mette Mayli Albæk begynder nu at undre sig endnu mere over, hvem Søren Heisenberg kan være. De undrer sig især over, at Søren Heisenberg har brugt et billede uden tilladelse, og derfor vil deres teori om, at en PET-agent står bag, blive endnu mere interessant.

Derfor skriver Nola Gaardmand til Søren Heisenberg, at Jyllands-Posten overvejer at skrive en historie om, at PET overvåger islamistiske miljøer med en falsk Facebook-profil, og at han skal give sig til kende nu, hvis det ikke er korrekt.

Den besked får reporteren til at bekende sin rigtige identitet. Han skriver tilbage, at han er journalist på Metroxpress, og lukker derefter profilen.

Dagen efter, fredag den 10. april ved middagstid, ringer reporteren til sikkerhedsvagten og undskylder, at han har brugt hans billede. Reporteren har fundet frem til sikkerhedsvagten uden Jyllands-Postens hjælp, siger Nola Gaardmand til Journalisten.

»Han undskyldte i telefonen, men det ændrer jo ikke på, at mit billede var ude i Omar El-Husseins omgangskreds,« siger sikkerhedsvagten.

Reporteren siger til sikkerhedsvagten, at han kan henvise til ham, hvis der opstår problemer med at blive sikkerhedsgodkendt af FE og PET.

»Jeg er glad for hans udtalelse om, at jeg altid må henvise til ham, men skaden er jo sket,« siger sikkerhedsvagten.

Anmelder journalisten for identitetstyveri

Sikkerhedsvagten spørger reporteren, hvordan han kan finde på at bruge hans billede, når han ved, at han er sikkerhedsvagt.

»Han siger, at det er en gammel Facebook-profil, men det forklarer jo stadig ikke, hvorfor han har brugt en tilfældig mands billede og dermed udsat denne person for mulig fare,« siger sikkerhedsvagten, der forklarer, at det er vigtigt for ham, at der er så lidt information om ham på nettet som muligt.

»Jeg har efter den her episode også anmodet Google om at fjerne links til de få ting, man kan finde om mig,« siger sikkerhedsvagten.

Han tager efter samtalen med sikkerhedsvagten ned på politistationen for at anmelde journalisten for identitetstyveri.

»Det eneste, jeg kan gøre, er at få et juridisk dokument, som siger, at jeg intet har med sagen at gøre. Dette vil jeg så kunne fremvise, hvis der skulle blive problemer i fremtiden ved for eksempel udlandsrejser,« siger han og henviser til den såkaldte no-fly list.

Juridisk chef: Jeg har aldrig hørt om noget lignende

Lidt over en måned efter Jyllands-Postens henvendelse til sikkerhedsvagten publicerer avisen historien om Søren Heisenberg og den falske Facebook-profil den 21. maj. Juridisk chef i Nationalt Cyber Crime Center i Rigspolitiet Kate Jacquerot siger i artiklen, at sikkerhedsvagten har en god sag mod reporteren.

»Det er groft. Jeg har aldrig hørt om noget lignende. Det er en overtrædelse af persondataloven, for man må ikke tilegne sig en andens portrætbillede og bruge det på et socialt medie uden tilladelse. Derudover er billedet blevet sat i forbindelse med ekstremisme, og det lugter lidt af en overtrædelse af straffelovens paragraf om freds- og æreskrænkelser,« siger hun.

Reporterens tidligere chefredaktør på Metroxpress, Jonas Rathje, siger til Jyllands-Posten, at han ikke har haft kendskab til hans undercover-metoder, men at avisen påtager sig et ansvar.

Chefredaktør på Radio24syv Jørgen Ramskov siger i dag til Journalisten, at reporteren selv kommer til chefredaktionen og siger, at det er ham, der står bag den falske profil, som Jyllands-Posten beskriver.

»Vi tager derfor en snak med ham om, at det ikke er en arbejdsmetode, vi bruger her på stationen. Vi kan godt lave undercover-journalistik og oprette for eksempel en falsk profil, hvis opgaven er at undersøge og afdække lukkede miljøer. Problemet i den konkrete sag er, at han bruger en tilfældig mands billede og dermed bringer ham ind i sagen,« siger Jørgen Ramskov til Journalisten.

»Men vi har også det grundsynspunkt, at man skal kunne falde og fejle. De fleste af os har lavet en fejl. Det er ikke for at bagatellisere den her sag, for det er en dum metode, han har brugt, og jeg tror heller ikke, at han er stolt af det,« siger Jørgen Ramskov.

Ingen hjælp at hente

På trods af, at flere eksperter i Jyllands-Postens artikel kalder sagen ”meget alvorlig”, afviser Københavns Politi i juli at køre en sag mod reporteren og Metroxpress.

Chefanklager Dorit Borgaard fra Københavns Politi forklarer, at politiet ikke har mulighed for at køre en sag om æreskrænkelser.

»Det pågældende billede er offentligt tilgængeligt, så derfor overtræder journalisten ikke straffelovens paragraf 264d, der handler om krænkelser af privatlivets fred. Der kan muligvis være tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 267 om æreskrænkelser, men det er en forbrydelse, der skal løftes i en privat retssag og ikke af politiet,« siger Dorit Borgaard til Journalisten.

Det ærgrer sikkerhedsvagten, at politiet ikke kan køre sagen:

»Jeg ved ikke, hvordan efterretningstjenester arbejder, men det er et faktum, at nogle efterretningstjenester samarbejder, og det kunne godt tænkes, at nogen bruger billedgenkendelse. Og da mit billede nu er koblet sammen med en afdød terrorist, kan det nemt tænkes at give problemer i fremtiden ved blandt andet udlandsrejser,« siger han.

Derfor klager han over politiets afgørelse til Statsadvokaten, men heller ikke her er der hjælp at hente. Den 10. december tiltræder Statsadvokaten Københavns Politis bedømmelse.

Pressenævnet kan heller ikke hjælpe sikkerhedsvagten, da reporteren aldrig skrev artikler på baggrund af den research, hvor han brugte sikkerhedsvagtens billede.

Vil nu køre retssag mod journalisten

Sikkerhedsvagten vil nu køre en retssag mod reporteren. Og tidligere operativ chef hos PET Hans Jørgen Bonnichsen har fuld forståelse for sikkerhedsvagtens bekymringer og ønske om en retssag.

»Det er et relevant argument, at han frygter at komme på de såkaldte no-fly-lister. Han har ikke en jordisk chance for at vide, hvem der kommer på de lister, og med en retskendelse har han stærk dokumentation for, at han er uskyldig. Derfor har jeg dyb forståelse for, at han vil køre en retssag – også med tanke på det job, han har,« siger han.

Vibeke Borberg, forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, mener, at sikkerhedsvagten kan have en pointe i, at det er for besværligt for almindelige mennesker at håndhæve deres rettigheder, når de ufrivilligt får stjålet deres identitet på nettet.

»Digitale krænkelser er svære at forfølge, fordi man næsten altid skal starte en privat retssag – det sker kun sjældent, at man kan få anklagemyndigheden til at rejse tiltale i sådanne sager. I denne sag kan man heller ikke gå til Pressenævnet, fordi der ikke er sket publicering. Det er derfor de almindelige regler om ophavsret og retten til eget billede, vi falder tilbage på, og her vil den forurettede som udgangspunkt skulle kæmpe sin sag selv,« siger hun.

Journalisten har valgt af holde reporteren i historien anonym, da vi ikke kan vurdere en eventuel risiko ved at publicere navnet 100 procent sikkert.

 

 

 

 

Illustration: Julie Asmussen.

 

Opdateret kl. 12:36: Journalist Rikke Gustavsen var med til at skrive historien i Jyllands-Posten sammen med Nola Gaardmand og Mette Mayli Albæk. Det fremgik ikke i første omgang af artiklen her, men er tilføjet nu.

Kommentarer
15
Teddy Gehrke
05.02.16 10:52
Lad os få navnet på den
Lad os få navnet på den såkaldte kollega. Han kan aldrig lave én eneste troværdig historie mere. 24-7 er også lige faldet af sin høje hest.
Fremhævet af Journalisten
Peter Larsen
05.02.16 10:57
Fagbladet Journalistens
Fagbladet Journalistens forklaring på, hvor journalistens navn skal forblive anonymt, er meget tynd. Jeg forstår den simpelthen ikke. Der er generelt for mange navneforbud. Og det her er helt ude i skoven.
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager, redaktør
05.02.16 11:48
Kære Teddy og Peter

Kære Teddy og Peter

Tak for kommentarerne.

Jeg forstår godt jeres efterlysning. Lad mig sige, at sagen er gennemdrøftet og nøje overvejet. Og at det er mig, der har taget beslutningen. Det kan slet ikke afvises, at jeg er for forsigtig - det skyldes måske også, at ansvaret er mit.

Jeg kan kun uddybe med, at vi har hørt en række vurderinger af risikoen. De er ikke enslydende. På den baggrund har jeg truffet min beslutning. Det har intet at gøre med, at jeg beskytter vedkommende mod faglig kritik. Det er en hel anden diskussion.

Med venlig hilsen
Fremhævet af Journalisten
Kenny Thorstrup
05.02.16 12:57
I fremtiden kan Journalisten
I fremtiden kan Journalisten ikke offentliggøre nogle navne, for det vil jo være forfærdeligt for de pågældende.
Journalister har altid holdt hånden over hinanden, og det gør det så også her. Intet nyt under solen.
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager, redaktør
05.02.16 13:44
Kære Kenny

Kære Kenny

Tak for replik.

Du tager fejl. Dette site og Journalistens øvrige udgivelser går altid kritisk til journalistikken, og vi konfronterer glad og gerne mennesker, der arbejder i medier, med kritik.

Hvilke andre fag har et åbent site, hvor alle kan kommentere og hvor redaktionen også ringer og stiller de kontante spørgsmål til egne medlemmer? Journalister kan sikkert kritiseres for meget, men de fleste arbejder med åbne bylines og står til regnskab for deres arbejde.

I denne sag har den pågældende så valgt ikke at kommentere.

Mange venlige hilsner
Fremhævet af Journalisten
Russel Marks
05.02.16 13:51
En søgning på LinkedIn
En søgning på LinkedIn afslører at der er 5 journalister (3 mænd og 2 kvinder), der pt arbejder på Radio24syv og som tidligere har arbejdet på Metroxpress. De to kvinder er udelukket, da chefredaktøren jo afslører, at det er en mand. Mon det skulle være ham som pt. er ansat som undersøgende nyhedsjournalist? Tjaaa, måske man skulle gå på jagt på mx.dk/infomedia.
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
05.02.16 18:34
Prøv at ta' kontakt med
Prøv at ta' kontakt med sikkerhedsvagten, han vi sikkert gerne oplyse navnet på journalisten.
Fremhævet af Journalisten
Niels Pinborg
08.02.16 11:19
Det er da ellers i radioens
Det er da ellers i radioens aktivistiske tone at oute svindleren. Men der er måske dobbelt standard?
Fremhævet af Journalisten
Michael Kjærgård
08.02.16 15:35
Er det indgået i overvejelsen
Er det indgået i overvejelsen om den stakkels kollegas sikkerhed, at han selv var fløjtende ligeglad med sikkerheden for den sagesløse person, han involverede? Hvis ja, på hvilken måde? Hvis nej, hvorfor ikke?
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
08.02.16 17:55
Kære Michael

Kære Michael

Nej. Det har ikke indgået i mine redaktionelle overvejelser, hvilke overvejelser han har gjort sig..
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
08.02.16 20:36
Det er da ellers en kendt sag
Det er da ellers en kendt sag, at islamister skærer halsen over på alle dem de opfatter som forrædere mod deres tro og sag. Derfor er der ikke nogen tvivl om at sikkerhedsvagten har været, og er måske forsat i risiko for en hævnaktion fra de grupperinger, som journalisten forsøge at infiltrere med hans idenditet.
Fremhævet af Journalisten
Michael Kjærgård
09.02.16 10:14
Hej Øjvind,

Hej Øjvind,
Tak for delvist svar. Du mangler: Hvorfor ikke? Jeg spørger fordi vores kollega jo tydeligvis selv mener at folks sikkerhed er irrelevant for ham.
Fremhævet af Journalisten
Morten Juhl
12.02.16 12:04
Hej Øjvind.

Hej Øjvind.
Med din beslutning om navneforbudet overtager vi nu helt sikkert sidstepladsen på listen over mindst troværdige fag. Den har ellers tilhørt brugtbilforhandlerne. Det er flot arbejde af redaktøren af vort fagblad. Det bliver spændende at overvære, hvilken tåspidsdans du vil udføre, når medieansvarloven snart skal nyforhandles------et lille step til højre mod åbenhed, og op på tå og tilbage igen, og så til venstre.................
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager, redaktør
12.02.16 13:10
Kære Morten

Kære Morten

Tak for din kommentar.

Det er ikke et navneforbud, men en beslutning om at Journalisten ikke ønsker at være mediet, der oplyser om et navn i en sammenhæng, hvor vi ikke kan vurdere sikkerhedsrisikoen fuldstændigt. Samme beslutning traf i øvrigt Jyllands-Posten før os.

Det afholder ikke nogen fra at være kritisk over for det forløb, vi beskriver i artiklen.

Hvis vi efter dette ender på sidstepladsen på troværdighedsskalaen, må vi fremover vende den på hovedet :-)

Mvh
Fremhævet af Journalisten
Niels Riis Ebbesen
14.02.16 18:27
Ville det ikke netop være
Ville det ikke netop være meget rimeligt, hvis journalisten på egen krop prøvede den sikkerhedsrisiko, som han helt kynisk påførte den sikkerhedsvagt, hvis idenditet han 'lånte' til en undercover-profil på FaceBook.

Det bliver i øvrigt spændende at se om Journaiisten.dk vil bringe journalistens navn, hvis han bliver dømt for idenditetstyveri i den retsag, som sikkerhedsvagten har bebudet.
Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen