Syv ud af de ti mest indflydelsesrige stemmer inden for finanspolitik på Twitter er journalister, viser ny britisk rangliste.
Hvis du vil være på forkant med finansdebatten, så er det en god ide at være på Twitter. Og det bliver især journalister, du skal holde øje med. Det skriver Guardian.co.uk.
Syv ud af ti på en ny liste over de personer på Twitter, der har mest indflydelse på finansverdenen, er nemlig pressefolk. Listen har fokus på den britiske finansverden, men personer fra resten af verden er også med.
BBC indtager en sikker føring. Fire af de ti øverste pladser er indtaget af BBC-folk, heriblandt erhvervsredaktør Robert Peston på andenpladsen (Twitter-navn: @peston).
Førstepladsen går til Nouriel Roubini (Twitter-navn: @nouriel), der er økonomiekspert ved New York University's Stern School.
Christine Lagarde (Twitter-navn: @lagarde), der leder den internationale valutafond, er til gengæld helt nede på en 11. plads. Heller ikke nogen medlemmer af den britiske regering har fået en plads i listens top ti.
Listen er udarbejdet af Peerindex for sammenslutningen af britiske revisorer ICAEW.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.