Hvor tætte private relationer må du have til kilder inden for det stofområde, du dækker? Kan du for eksempel interviewe og forholde dig kritisk til et familiemedlem eller en god vens firma – og hvornår ryger troværdigheden i læsernes øjne?
Indtil for nylig havde Sara Sjölin ikke skænket den type spørgsmål mange tanker. Men da hun en fredag i oktober blev kaldt til møde på redaktørens kontor hos et udenlandsk finansmedie, hvor hun kort forinden havde søgt job, blev spørgsmålet pludselig meget aktuelt.
Jobbet, hun havde søgt, var i Sara Sjölins øjne et drømmejob:
»Jeg skulle dække investeringsbanker i det her job – og inden for det, jeg laver, er det virkelig high profile at dække investeringsbanker. Derfor tænkte jeg, at det ville være et superspændende og meget relevant skridt op ad karrierestigen for mig,« fortæller den danske journalist, som de seneste år har boet og arbejdet i udlandet.
Redaktøren på det pågældende medie – hvis navn Journalisten har valgt ikke at bringe af hensyn til Sara Sjölins fremtidige jobmuligheder i koncernen – var enig. Han havde allerede fortalt, at Sara Sjölin var hans førsteprioritet blandt kandidaterne til jobbet – og faktisk havde de allerede forhandlet løn og andre praktiske ting omkring ansættelsen den fredag i oktober, da Sara Sjölin blev kaldt til møde på redaktørens kontor, fortæller hun:
»Jeg troede faktisk, at de var klar til at ansætte mig, og at jeg bare skulle ind og skrive under på kontrakten. Men dér fik jeg en lang næse, for i stedet sagde redaktøren ’din kæreste arbejder i Goldman Sachs, gør han ikke?’ jeg svarede, at jo, det gjorde han. ’Jamen, så kan vi desværre ikke ansætte dig alligevel,’ sagde han.«
Svært at være finansjournalist uden at måtte dække investeringsbanker
Redaktørens melding kom bag på Sara Sjölin. Hendes kæreste er ikke højt på strå i den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, og hans stilling havde slet ikke været et emne til jobsamtalen. Derfor havde hun heller ikke forudset, at det kunne spænde ben for hendes vej til drømmejobbet.
»Jeg havde slet ikke set det komme. Jeg er jo ikke i tvivl om, at jeg sagtens ville kunne dække en sag om Goldman Sachs lige så kritisk og upartisk, som hvis det havde været enhver anden virksomhed. Jeg føler på ingen måde, at jeg er gift med den virksomhed, min kæreste er ansat af,« siger Sara Sjölin.
Alt det forsøgte hun at overbevise redaktøren om, da hun sad på hans kontor. Men lige lidt hjalp det:
»Det var den juridiske afdeling, som havde sat foden ned, fordi de mente, at der var en interessekonflikt,« fortæller Sara Sjölin og refererer mediets argumentation:
»De mente, at så snart jeg via min kærestes job har en privatøkonomisk interesse i Goldman Sachs, så kan jeg ikke skrive om hverken dem eller nogen af de andre investeringsbanker. Fordi jeg jo ikke er interesseret i, at de går på røven,« siger hun.
Da Sara Sjölin indså, at slaget var tabt, blev hun ked af det. Både fordi det aktuelle job var gået i vasken – men også fordi hendes muligheder for at avancere inden for finansjournalistikken pludselig så anderledes ud, fortæller hun.
»Det er svært for mig at være finansjournalist uden at måtte dække investeringsbanker. Det svarer jo til at være politisk journalist uden at måtte skrive om Socialdemokraterne. Det er ret begrænsende for mig, hvis jeg gerne vil rykke videre. Så jeg må indrømme, at jeg græd lidt, da jeg kom ud fra hans kontor,« siger Sara Sjölin.
Vigtigt med "clean cut og rent spor"
Men spørger man journalist Pernille Tranberg, der som fellow på Syddansk Universitet tidligere på året udgav en rapport om de uafhængige mediers troværdighed, er det fuldt forståeligt, at finansmediet, Sara Sjölin havde søgt job hos, endte med ikke at ville ansætte hende på grund af hendes kærestes job.
»Det kan selvfølgelig virke super urimeligt – men det betyder jo noget, når man er gift med en, der sidder i Goldman Sachs. Selvfølgelig gør det det! Og der er bare nogle medier, der gerne vil have fuldstændigt clean cut og rent spor. Det tror jeg faktisk er rigtig vigtigt i de her tider,« siger Pernille Tranberg.
Selv kunne Sara Sjölin da også godt forstå mediets beslutning, da hun havde fået forklaringen.
»De bliver nødt til at holde deres sti helt ren for ikke at miste deres troværdighed. Men når man som jeg slet ikke føler, at der er nogen problemer, så er det selvfølgelig svært at forstå. Jeg er jo kun interesseret i at skrive gode historier – om Goldman Sachs, JP Morgan, Bank of Amerika og alle de andre,« siger hun.
Sara Sjölin peger desuden på, at det kan være svært at undgå at få tætte private relationer inden for det stofområde, man som journalist dækker. Sådan er det i hvert fald for hende, fortæller hun.
»Alle de mennesker, jeg møder i løbet af en dag, arbejder jo i finansbranchen. Og når jeg drikker øl om fredagen, er det også tit med folk fra branchen. Skolelærere bliver også kærester med skolelærere, ligesom politikere bliver kærester med politikere, og journalister bliver kærester med journalister,« siger hun.
Danske Sara Sjölin er 29 år og har de seneste år arbejdet som finansjournalist i udlandet. Foto: Anders Birger
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har også forståelse for redaktørens beslutning. De fleste journalister melder sig jo heller ikke ind i et politisk parti af netop samme grund.
Men jeg kommer til at tænke på, hvad der ville ske, hvis situationen var den, at det var Sara Sjölin, der i forvejen havde jobbet som investeringsbank-reporter, og hendes kæreste så derefter blev ansat i GS. Ville hun så blive fyret eller omplaceret til et andet stofområde?
"... Jeg er jo kun interesseret i at skrive gode historier – om Goldman Sachs, JP Morgan, Bank of Amerika og alle de andre,« siger hun." !!!
og senere, som om det har nogen relevans:
"... Skolelærere bliver også kærester med skolelærere, ligesom politikere bliver kærester med politikere, og journalister bliver kærester med journalister,"
Så alt i alt var det vist en vældig fornuftig beslutning, redaktøren her meddelte hende.