Tid er penge, og for aktiehandlere kan sekunder gøres op i millioner.
Derfor har Ritzau i dag en hel flok finansjournalister, der lynhurtigt screener regnskaberne fra de store virksomheder og sender nøgletallene ud til kunder i såkaldte nyhedsflash.
Det kan imidlertid gøres både bedre og hurtigere – af en computer. Efter flere års udviklingsarbejde er Ritzau snart klar med en robot, der er i stand til at gennemgå virksomhedernes regnskaber og registrere de vigtige nøgletal, som folk i finanssektoren er interesserede i at kende hurtigst muligt.
»Hastighed er en ekstremt afgørende faktor for vores kunder. Så når vi ved, at eksempelvis Vestas kommer med et regnskab tirsdag klokken 9, så kan vi forberede os og fordele opgaverne – en tager sig af tallet for overskud før skat, en anden tager sig af aktionærudbyttet og så videre – så der nogle gange sidder 5-6 mand og laver nyhedsflash,« fortæller Søren Funch, direktør for Ritzau Finans.
Han forklarer, at det er hurtigere for aktiehandlerne at vente på at få nøgletallene fra Ritzau, frem for selv at begynde at bladre i regnskaberne.
Fra få sekunder til brøkdele
Med den nye robot – som indtil videre har fået navnet Autoflash – vil processen med at finde og udsende de relevante nøgletal fra regnskaberne blive fuldstændig automatiseret. I princippet er der tale om et tekstanalyseværktøj, der indstilles til at søge efter helt særlige ord i regnskabsdokumentet og på den måde finde de tal, der skal trækkes ud. Og det vil få tingene til at gå endnu hurtigere.
»Med den her maskine vil processen med at finde tallene, som i dag tager nogle sekunder, ske på brøkdele af et sekund. Så det vil gå markant hurtigere. Det andet, der er vigtigt, er at antallet af fejl vil falde betydeligt,« siger Søren Funch.
Robotten kræver dog at blive grundigt ”klædt på” af journalister, der kender regnskaberne.
»Det smarte ved systemet er, at de enkelte journalister, der kender til regnskaberne og ved, hvordan eksempelvis Vestas plejer at skrive tingene, selv kan sidde ved nogle grafiske brugerflader og opsætte de ord og parametre, robotten skal søge efter.«
Ingen besparelse
Regnskaber fra børsnoterede virksomheder udsendes altid fra OMX, Cision eller Hugin, og robotten kan således indstilles til at overvåge og behandle mails fra disse afsendere i særlige tidsrum. For at undgå fejl indstiller man den til at videresende flasherne til manuel behandling, hvis tallene ligger uden for et forventet interval.
Kan det her spare mandskabstimer?
»Det spørger journalisterne også om, men som jeg siger: Så kan de bruge tiden på at lave noget andet – gå ind i regnskaberne og skrive de gode historier. Det her er ikke en spareøvelse,« siger Søren Funch.
I har jo investeret en hel del på udviklingen, skal den investering ikke hentes hjem?
»Jo, men jeg håber, det her gør, at vi kan sælge mere og vokse. Der er også muligheder for andre områder, hvor den kan komme i brug. Der er arbejdsløshedstal, som kommer på fast tidspunkter, og der er rentemeddelelser fra Nationalbanken.«
Vil kunne lave tekster
Søren Funch forventer, at robotten på sigt vil kunne udvikles til også at formulere korte nyhedstekster på 2-3 linjer, hvor den eksempelvis forholder sig til, hvordan tallene ser ud i forhold til forventningerne.
Er der ikke som journalist grund til at bekymre sig om den udvikling?
»Det er da et relevant spørgsmål. Men jeg ser sådan på det, at det ikke nytter at svømme imod strømmen. Det handler om at udnytte teknologien til at lave endnu bedre journalistik. Og vi har i hvert fald ikke budgetteret med at kunne spare noget på det her,« siger Søren Funch.
Autoflash skal for alvor testes, når 1. kvartals-regnskaberne kommer i april, og han forventer, at systemet tages reelt i brug ved halvårs-rapporterne i august.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er da glædeligt, når en medievirksomhed en sjælden gang går ind i konkurrencen og udvikler nye værktøjer, så de kan holde på kunderne og også i fremtiden gøre sig gældende.
Journalisten viser sandelig, hvor meget et fagforeningsblad på den gammeldags måde, det stadig er, når spørgsmålene mest går på, om udviklingen dog ikke er bekymrende.
Men Lasse, hvorfor spørger du ikke journalisterne om, hvad de mener, og om de er bekymrede? Hvorfor interviewer du kun en chef?