Vi journalister har vores eget sprog. Hvad gør sproget ved os – og giver ordene overhovedet mening?
Vi har samlet en miniparlør tilJournalistens læsere.
Forord:
Ifølge forfatteren og journalisten Anne Marie Løn brugte journalisterne på dagbladet B.T. for år tilbage udtrykket høj eller lav skamtærskel, når de stod over for én af de virkelig skrappe historier til morgendagens avis. Betegnelsen skilte de mindre rå reportere fra de virkelig rå:
»Hvis man havde en lav skamtærskel, betød det, at der ikke var nogen grænser for, hvad man ville skrive.«
Journalisterne har deres helt eget sprog, og det er for mange blevet så dagligdags, at de ikke lægger mærke til det – selv om udenforstående nok ville undre sig over, hvad der bliver sagt på redaktionsgangene.
Hvad betyder det, når redaktøren råber: "Den er lige i stålet!" – eller når han bekendtgør: "Den dér historie er alt for langhåret!"
Forstår vi egentlig selv, hvad det betyder, når vi skærer ind til benet og dræber vores darlings – eller når vi lægger en skarp vinkel, finder på en skæv vinkel og går ud i felten – og skyder med skarpt?
Nogle journalister prøver samvittighedsfuldt at skrive til Maren i kæret, mens andre vil have historien sexet op, og de mest macho redaktører er på udkig efter fuckability-kriteriet, som er et af de nyeste udtryk i den journalistiske miniparlør.
En ældgammel vending som en historie med sovs og kartofler er hentet fra madverdenen. Dengang sagde man også, når man skulle provokere: "Gi' den en ordentlig tur med cykelpumpen!" Nu er vi måske i højere grad havnet i krigs- og sexsammenligninger.
Journalist Vicki Therkildsen fik på et værtskursus at vide, at hun levede op til fuckability-kriteriet, og den betegnelse behøver ikke at blive daglig tale på redaktionerne, mener hun:
»Det er et udtryk, mænd bruger, og derfor et udtryk for, at det stadig er mænd, der sidder på de fleste topstillinger. Og de definerer altså det sprog, vi bruger i vores fag.«
Én ting er, at meget af det journalistiske sprog formentlig stammer fra mænd. Noget andet er, at selv om sproget gør, at vi lynhurtigt forstår hinanden, så risikerer det også at ensrette os, mener journalist Lars Nørgaard Pedersen fra Jyllands-Posten.
Når man kommer ind som ung praktikant, lærer man lynhurtigt, hvad en tung kilde er – og man ved, hvilken nyhedskrog der bliver talt om:
»Ingen diskuterer meningen med udtrykkene. Det er det samme som en væbnet soldat, der bare siger: "Jeg går i krig, fordi jeg gerne vil gøre en forskel." De fleste retter ind.«
For at skære ind til benet har Journalisten grebet knoglen og ringet rundt til de mennesker, der er eksperter på de områder, vi henter udtrykkene fra. Vi har snakket med blandt andre slagteren, smeden, sexologen, ornitologen, soldaten, flueforskeren – og Maren i Kæret.
Og derefter har vi spurgt en række journalister, hvad vi bruger sproget til – og hvad det betyder for os. Og for journalistikken.
1. KAPITEL: Virkelighedens eksperter
Linselus
Henrik Skovgaard, luseforsker
– Journalister kalder meget skærmglade studieværter eller kilder, der elsker at være på tv, for linselus – men kan lus overhovedet sidde på linser?
»Hvad er det for nogle lus, du taler om – er det hovedlus eller andre former for lus? Jeg vil foreslå dig, at du læser vores vejledning om skadedyr.«
– Jeg er ved at lave en undersøgelse af det journalistiske sprog, og dér kalder vi altså nogle journalister og kilder for linselus?
»Det gælder jo om at blive set i dag, så jeg synes, det er et godt udtryk. Der står altid en masse mennesker omkring en stakkels én, der bliver interviewet. Linselus er der ikke noget, der hedder. Der findes ikke noget dyr, der lever på linser. Desuden er linse en fejlagtig metafor. En linse er noget, du køber hos bageren. Det hedder et objektiv, en linse er noget, man skruer uden på objektivet.«
– Hvad tror du, lusene synes om den her betegnelse?
»Jeg synes, det er et ord, der rammer lige i øjet. Men hvis vi skal være helt faktuelle, er der forbandet mange lus, de er ligesom fluer.«
– Findes der nogle glade og søde lus?
»Lad os tage bladlus, der er flere tusinde arter, der sidder i bladene.«
I morgen er den glemt og bliver brugt til at pakke fisk ind med
Brian Hansen, fiskehandler
– Pakker man stadig fisk ind i avispapir?
»Det gjorde man i gamle dage, og vi prøvede at genindføre det for nogle år siden, fordi de gamle damer godt kan lide idéen. Men der er tryksværte på, og det smitter af, så det bliver for uhygiejnisk. Nu køber vi faktisk avispapir uden tryksværte, og vi kalder det "avispapir uden tryksværte".«
Den er lige i stålet
Torben M. Sørensen, klejnsmed
– Kan noget være lige i stålet?
»Nej.«
– Hvorfor ikke?
»Man kan ikke svejse andre materialer sammen med stål – end stål. Derfor kan der overhovedet ikke sidde noget lige i stålet.«
Den skal være så spids, at den kan sparkes skråt op i røven på en lærke
Timme Nyegaard, ornitolog
– Hvor spidst skal det være, hvis det skal kunne sparkes skråt op i røven på en lærke?
»Det må virkelig være spidst. Fugle har jo kun én kloak, der er åbningen til det hele. Så de har i bund og grund ikke en røv, hvis vi skal være helt konkrete. Det hedder en kloak. Det er en meget lille åbning under normale omstændigheder. En lærke kan selvfølgelig lægge et æg, som er en centimeters penge, så der er jo plads på et eller andet tidspunkt, men det er en åbning, som man normalt skal lede længe efter.«
– Kan man proppe en knappenål op?
»Det er sådan noget, vi skal ud i, hvis vi virkelig skal proppe noget op i kloakken på en lærke. Så det er rigtigt, det skal være meget spidst!«
– Så vi bør altså sige – hvis vi skal være korrekte – "den skal være så spids, at den kan sparkes skråt op i kloakken på en lærke"?
»Man siger jo, at lærken er kommet. Jeg har altid troet, det betød, at nu er den ankommet til landet, og det er blevet forår. Jeg vidste ikke, at det også kunne være relateret til, hvad man putter op i kloakken.«
Slagterudtryk
Jan Rasmussen, slagter
– Hvad betyder det, når man skal skære ind til benet?
»Det vil sige, at så har jeg enormt svært ved at sælge de her nøgleben, for så synes folk jo ikke, at der er kød nok på.«
– Vi skal have noget kød og blod?
»Dér får jeg skumle tanker. Det ved jeg sgu ikke, hvad jeg skal sige til. Folk vil jo ikke se blod, men de vil gerne se kød.«
– Benhårde fakta?
»Okseben er de stærkeste, andre ben splintrer. Så du skal have oksebenhårde fakta. Grisebenhårde fakta, tror jeg, kendetegner den politiske situation.«
– Man skal skære fedtet fra?
»Det vil jeg også mene.«
– Hvad mener du om: kill your darlings?
»Nej, jeg synes, man skal gå hjem og kilde sine darlings.«
At komme helt op og ringe
TDC's automatiske telefonsvarer-stemme
– Hvordan kommer man helt op at ringe?
»Undskyld, det forstår jeg ikke, sig det eventuelt på en anden måde.«
– Ringe!
»Ringer du angående en regning, sig kun ja eller nej.«
– Nej.
»Det forstod jeg ikke. Undskyld, det forstod jeg ikke, jeg stiller dig om til en kundekonsulent, der vil hjælpe dig, tak, jeg stiller dig videre … Der er i øjeblikket en ventetid på mellem 15 og 20 minutter, ønsker du fortsat personlig betjening, vent venligst …«
Militærudtryk
Philip Kornblit, premierløjtnant
– Hvad betyder det, når man skyder med skarpt?
»Vi har løse og skarpe patroner. De skarpe er dem, man bliver slået ihjel af, projektiler, der kommer ud af våbnet, små spidser, som du fyrer af sted. Det løse krudt giver bare et bang – og intet andet.«
– Går vi i krig, når vi går ud i felten?
»Det udtryk bruger man ikke, når man er i Afghanistan. Der er jo krig hele tiden. Udtrykket i felten ville jeg nok bruge som et mere fredsmæssigt udtryk.«
– Hvad tror du, aviskrig betyder?
»Jeg tænker, at der er et eller andet økonomisk konflikt, og de prøver at udradere hinanden ligesom i en normal krig, hvor der var en taber og en vinder. Jeg ved ikke, om man kan rulle en avis hårdt nok sammen og kaste i hovedet på folk, eller måske kan man bruge et pusterør.«
– Kender du noget til interviewofre?
»Ordet offer bruger vi ikke ret meget. Vi bruger mere ordet tab.«
Vi skal skrive, så selv Maren i kæret forstår det
Maren Kjærgaard, Kæret 21, Ulfborg
– Hej, du er Maren i Kæret. Aviserne taler altid om dig, fordi de vil høre, om de skriver noget, du kan forstå. Forstår du, hvad de skriver?
»Ja, det gør jeg da.«
– Hvad læser du?
»Ringkøbing Amts Dagblad. Hvorfor har du fundet frem til mig?«
– Det er, fordi journalisterne går og siger, at de gerne vil skrive, så Maren i Kæret, altså dig, forstår det!
»Jeg bryder mig ikke om at blive bemærket, det kan jeg ikke lide.«
– Det synes jeg er meget sympatisk.
Stop nu det dér flueknepperi
Esben Bøgild, flueforsker (entomolog)
– Journalister hader det, de kalder "flueknepperi" – er det ikke noget flueknepperi at beskæftige sig med fluer?
»Jeg beskæftiger mig med knap 1.000 arter. Det er mange, hvis du sammenligner med for eksempel antallet af fuglearter, der er jo kun omkring 300.«
– Men knepper fluer?
»Det er de nødt til at gøre, men akten er hurtigt overstået, og de gør det kun én gang. Når fluen er befrugtet, lægger den æggene, og så dør den, og hannen har heller ikke mere at leve videre for. Der er for eksempel dansefluen, hvor hannen først fanger en anden flue og giver den til hunnen deroppe i sværmen, og den tager hun så imod og spiser, og så begynder de faktisk at kneppe i luften.«
– Men så passer det jo ikke, at flueknepperi handler om at sidde og pudse og være omhyggeligt, når fluerne er så hurtige til at kneppe? Så burde den hurtige nyhed jo hedde flueknepperi?
»Det har du ret i, det er et dårligt billede, hvis man kender biologien. Man bruger det jo som regel, hvis man går op i småting. Men fluer synes jeg jo ikke, det er flueknepperi at gå op i, selv om de godt nok er meget små.«
Sex-udtryk
Joan Ørting, sexolog
– Hvad betyder det, når en journalist lever op til fuckability-kriteriet?
»Jeg synes, det er kæmpestort at kunne være fuckable. Så er man åben for at kneppe og bolle, det vil jeg gerne.«
– Byline-liderlig?
»Jeg bliver personligt ikke liderlig af at se mit navn – jeg bliver mere liderlig af læserbreve, eller når jeg underviser i visse emner. Men måske kan journalister blive liderlige af at læse deres egne sætninger.«
– Hvad betyder det, når en historie skal sexes op?
»Man skal have noget mere juice, spræl, leg, smil, frækt glimt i øjet, der må godt være lidt mere showbiz over det, lidt spotlight. Jeg er glad for, at mit fag kan være med til at give noget til journalistikken.«
Vi er en flok lemminger
Anker Brink Lund, ekspert i journalister
– Er det dig, der har opfundet udtrykket lemminger?
»Nej, det gjorde biologerne, men jeg påvirkede måske brugen på journalister. Før hed det lemminge-effekten, jeg opfandt lemminge-defekten. Lemminger ligner spidsmus og er dybt sorte i den ene ende – og lyserøde i den anden ende – ligesom journalister. De er altædende, men spiser dog ikke kød. De har den defekt, at selv om de kommer til afgrundens rand, løber de bare videre. Man ved ikke hvorfor, måske bryder de sig bare ikke om at være alene. Det er jo heller ikke rart.«
2. KAPITEL: Hvad siger vi selv?
Peter Kramer, TV 2 Østjylland
– Er det dig, der har sagt: Den skal være så spids, at den kan sparkes skråt op i røven på en lærke?
»Ja, det har jeg, men jeg kan ikke huske, hvor udtrykket stammer fra. Det betyder, at historien skal være så spidsvinklet, at man har en klar fornemmelse af, hvad det er, man vil fortælle.«
– Nu har jeg ringet til en ornitolog, og han har sagt, at en lærke slet ikke har nogen røv, men en kloak.
»Ser man det …«
– Men man kan måske få en lidt mindre historie op, når lærken er ved at lægge æg…
»Ja, det lyder heller ikke specielt rart, men jeg tror ikke, man skal give sig af med at drive videnskab på det her område. Det er vi nok ikke for skarpe til i journalistfaget. Der er udviklet en slang, som egner sig i vores fag, men som man måske ikke er så glad ved at se offentligt.«
Vicki Therkildsen, journalist, DR
– Da du var på kursus som studievært på en tidligere arbejdsplads, fik du at vide, at du levede op til fuckability-kriteriet. Hvad betyder det?
»Jeg tror, det betyder, der er nogle, der har lyst til at knalde én.«
– Mente han det alvorligt?
»Ja. Så sad man dér og var fuckable. Jeg var pinligt berørt og perpleks over, at nogle ville bruge det udtryk. Ét er, at man tænker på det, noget andet er, at det er et journalistisk kriterium. Underviseren, der sagde det, har været med til at vælge rigtig mange værter. Der er jo mange måder at være lækker på. Man kan godt være nørdet og helt vildt lækker, men at jeg tilhørte typen fuckable, det brød jeg mig ikke om at få fyret i hovedet.«
– Hvad skyldes det udtryk?
»Det er et udtryk, mænd bruger, og derfor et udtryk for, at det stadig er mænd, der sidder på de fleste topstillinger. Og de definerer altså det sprog, vi bruger i vores fag.«
– Kunne man sige, at det måske levede op til et nyt eksklusivitets-kriterium?
»Nej, så skulle han have sagt, at jeg så royal ud. Jeg tror mere, det her er ude i pornoindustrien, desværre.«
– Kunne man forestille sig, at kvinder kunne finde på at sige noget tilsvarende til mænd?
»Jeg tror ikke, kvinder er interesserede i at pornoficere.«
– Betyder det noget for din journalistik?
»Jeg betvivler ikke mine journalistiske evner. Man kan sagtens være kvindelig og fin i sin udtryksform, samtidig med at man er seriøs. Men det er vigtigt at tale om de her seksuelle udtryk, for ellers kommer de bare ubemærket krybende, og synet på alle journalisters faglighed risikerer at blive sat på spil. Jeg elsker at formidle og føler mig godt tilpas på skærmen. Men det her gav mig desværre bare et indblik i, at der er en knap, jeg kan skrue op og ned for. Og den knap, tænkte jeg: Lad mig sætte den på mute i en fart.«
Lasse Jensen, vært, Mennesker og medier
– Er du en gammel cirkushest?
»Ja, det kan man godt sige.«
– Kender du udtrykket fuckability-kriteriet?
»Nej. Journalistik har, ligesom en række andre håndværksfag, været domineret af mænd, og de har nok altid kredset lidt omkring kønsakten. Journalistudtrykkene er jo også en del af det at skabe en virksomhedskultur. På Information vil du sikkert kunne føre nogle ting tilbage til Børge Outze. Jeg kan ikke se noget som helst galt i det. Hvordan vil du måske sige noget andet end flueknepperi, når det nu skal oversættes til, at man fokuserer på de mest ligegyldige små detaljer. Jeg kan godt se, at hvis man iagttager, hvad fluer gør, så tager det måske en brøkdel af et sekund, og så er det overstået.«
– Og så dør de!
»Nej, ikke for eksempel bananfluer.«
Kender du udtrykket: en hel – en halv – eller en kvart Lars Ole?
Han var én af de første fotografer, der tog på reportagerejse i 60'erne, og journalisten Niels-Jørgen Kaiser ville gerne have nogle billeder af Tokyo. Så stillede Lars Ole sig op på toppen af en bygning og panorerede hele vejen rundt – 360 grader. Det var en hel Lars Ole, og siden har det heddet sådan. Hvis det så kun var 180 grader, var det en halv Lars Ole.«
Tanja Parker Astrup, ajourhavende på Politiken
– Kender du noget til fuckability-kriteriet?
»Jeg genkender ikke fuckability-kriteriet. Jeg ved ikke, om det er et udtryk mellem gamle mænd. Vi er en pæn avis, og vi får læserstorm, hvis vi bliver for nærgående og skriver pik og bolle.«
– Har du tænkt over, hvorfor man bruger den her slags journalistiske udtryk som at skære ind til benet og få kød og blod på og så videre?
»Jeg tror ikke, man lægger mærke til dem. Man færdes jo i den her kultur, lærer jargonen og får den ind under huden. Mit sprog er måske lidt friskere end mine venners, der er sygeplejersker eller arbejder hos Told og Skat. Jeg har aldrig sat ord på, hvorfor vi taler, som vi gør i journalistbranchen, men jeg tror, at travlheden er en del af forklaringen. Det er meget cut the crap.«
– Opfinder du et nyt sprog?
»Nej, jeg tror, jeg overtager meget af det gamle. Det er ret smart, at vi alle sammen ved, hvad der menes med at skære ind til benet, sovs og kartofler og skarp vinkel. Jeg tror mere, sproget svinger fra hus til hus – og generationer – end mellem kønnene. Jeg kender også mange unge kvinder, som taler hårdt. Historierne skal ud over rampen. Jeg kalder en spade for en spade og siger, hvis jeg ikke synes, det er godt nok, og vi skal gøre det på en anden måde.«
Lotte Folke Kaarsholm, udlandsredaktør, Information
– Hvorfor har vi brug for de udtryk – skære ind til benet og så videre?
»På Information tror jeg ikke, vi bruger den med at skære ind til benet, vi bruger mere: Hvad er perspektivet – eller hvad er vores vinkel? Vi siger også, at vi skal folde historien ud – eller komme rundt om historien. Vi er nok mindre slagteragtige.
Jeg tror, mange af de her journalistiske ord har været et tyranni, en måde at bevare magten på for en bestemt skole af journalister og redaktører, der så kan sige til andre typer, at de kommer rendende med alt muligt lal og fjol og mærkelige bløde historier med langhårede motiver. Men de andre typer gør det jo ikke for at være fjollede, de gør det jo, fordi de mener, historien bliver mere rigtig.
Måske bliver vi en dag to gamle røvhuller, der siger til praktikanterne: Du skal finde perspektivet og skrive om mennesket – og de vil bare så gerne have lov til at skære ind til benet og dræbe darlings.«
– Kan du som redaktør finde på at sige kill your darlings?
»Jeg må indrømme, at det godt kan ryge ud af munden på mig. Det betyder jo, at man skal dræbe dem, man elsker, men det er, fordi man siger, at man elsker dem af de forkerte grunde. Nu hvor jeg siger det, må jeg indrømme, det gør lidt ondt i hjertet på mig, for jeg er lige blevet mor, og hvordan kan man dog få sig selv til at sige det?«
Lars Nørgaard, journalist på Jyllands-Posten
Hvad synes du om udtrykkene i den journalistiske miniparlør?
»Da jeg gik på Journalisthøjskolen, opfandt jeg faktisk udtrykket citat-haler. Det er det, der kommer efter citerede kilder, for eksempel "siger han". Min lærer blev så glad for det, at han indførte det i undervisningen, men det er nok aldrig brudt igennem til resten af pressen. Det gode ved den slags journalistisk sprog er, at man forstår hinanden. Man ved, hvad det betyder, når noget skal peppes lidt op og være skarpere.
Men det betyder jo også, at man kommer til at tale ens, at der bliver total konsensus om sproget, og det leder så ud i, at historierne så ofte også skrives ens.
Unge journalister bliver hurtigt en del af den jargon, og de bruger udtrykkene som journalistiske kriterier. Så begynder de
også at have de tunge kilder og gøre historierne så skarpe, at de kan sparkes skråt op i røven på en lærke.«
– De bliver ligesom udtrykkene?
»Ja. De finder den samme nyhedskrog, den skarpe rubrik. Og problemet er også, at når praktikanterne lynhurtigt lærer, hvad en tung kilde er, så er det en politiker eller en anden ekspert, som er blevet brugt 1.000 gange før. Ingen diskuterer meningen med udtrykkene. Det er det samme som med en væbnet soldat, der bare siger: "Jeg går i krig, fordi jeg gerne vil gøre en forskel." De fleste retter ind; selv jobopslagene retter ind og søger en skarp journalist med næse for nyheder.
Du er tvunget til at rette ind sprogligt, ellers får du ikke dit job. Man glemmer at tænke på, at det kunne være, læserne gerne ville have det på en anden måde. Det bliver en dags-ordenjournalistik, fordi man ikke tør sige eller skrive andet.«
– Har du tænkt over, om der er kommet noget nyt journalistisk sprog til?
»Det nye, inden for de sidste tre år, er, at man hele tiden bruger ordet platforme. Man har fået mobil, podcast og net-tv, men i praksis handler det mest af alt om, at journalisterne også skal skrive til nettet.«
DEN JOURNALISTISKE ORDBOG
- At gribe knoglen
- Aviskrig
- Benhårde fakta
- Bladneger
- Bladskrædder
- Bladsmører
- Blod på tanden
- Blød vinkel
- Byline-liderlig
- Cliffhanger
- Dagens ansigt
- Deadline
- Den er blevet syltet
- Den er for langhåret
- Den er i kassen
- Den er lige i stålet
- Den er lige i øjet
- Den er uvinklet
- Den går på krykker
- i Aalborg
- Den skal have en tur
- med cykelpumpen
- Den skal jokkes helt
- i bund
- Den skal lige strammes
- Den skal sidde lige i skabet
- Den skal være så spids, at den kan sparkes skråt op i røven på en lærke
- Den skal være så spids,
- at man kan stikke den
- op i røven på en flue
- Den skal være så spids, man stikker sig på den
- Denne gang får du lov til
- at skrive dig helt ud
- Det er en mellemregning
- Det er journalistik til tiden
- Det er jo ikke en doktor-afhandling, du skriver
- Det er jo ikke rocket
- science
- Der er nogle, der vil få
- morgenkaffen galt i halsen
- Det er old news
- Det skal ikke være kunst, det skal bare være færdigt
- Det skal sidde på rygraden
- Det var en hård fødsel
- Er der en krog?
- Faktuelt vrøvl
- Faldskærmstropper
- Fem skarpe
- For meget tomgang
- Forsidebasker
- Forsker-kasketten
- Fuckability-kriteriet
- Færten af en god
- historie
- Gammel cirkushest
- Gammel rotte i faget
- Graverjournalist
- Gå i felten
- Gå i marken
- Gå lige til biddet
- Har du barslet?
- Har vi den solo?
- Historien skal sexes op
- Historien stritter i alle retninger
- Hold kæft, hvor konkurrenterne får baghjul
- Hr. og fru Danmark
- I morgen er den glemt og bliver brugt til at pakke fisk ind med
- Interviewoffer
- Jeg kan lugte en god historie
- Jeg kan stadig lugte manegestrøelse af den bedste kvalitet
- Jeg kommer helt op og ringe
- Kan vi spinde en ende
- på den?
- Karaktermord
- Kill your darlings
- Kioskbasker
- Klodserne skal fange med det samme
- Krøllet hjerne
- Krøllet hoved
- Krøllet vinkel
- Lad os tage ud i
- uvirkeligheden
- Lav dit benarbejde
- Lemminge-defekten
- Lemminge-effekten
- Lige på kornet
- Lige til højrebenet
- Linselus
- Lortet skal bare ud over rampen
- Luderjournalistik
- Man skal have rundsave
- på albuerne
- Med bred pensel
- Med sovs og kartofler
- Mediecirkus
- Medieplatforme
- Medieverden
- Meningsmageri
- Nu må det jo ikke blive alt for frelst
- Nu skal vi jo heller ikke
- researche historien ihjel
- Nyheder er som hakkelse
- i døgnets rejsestald
- Nyhedsbølgen
- Nyhedsfix
- Nyhedshund
- Nyhedsjunkie
- Nyhedsnarkoman
- Nyhedsstrøm
- Nyhedstrekant
- Næse for nyheder
- Op i vinden
- Revolverjournalist
- Rugbrødsjournalist
- kamtærskel
- Skarp vinkel
- Skyde med skarpt
- Skyde med spredehagl
- Skrælle en historie
- Skær det ud i pap
- Skær fra bunden
- Skære fedtet fra
- Skære ind til benet
- Skæv vinkel
- Snuden i sporet
- Spids vinkel
- Spinatfugl
- Spindoktor
- Spiseseddel
- Sprøjte
- Stop nu det dér
- flueknepperi
- Tunge kilder
- Tænder på en idé
- Vi skal finde en case
- Vi skal have noget kød og blod
- Vi skal have nogle
- rigtige mennesker
- Vi skal ikke bare flyde med strømmen
- Vi skal skrive, så
- selv Maren i Kæret forstår det
- Web-first
- Wow-effekten
Send endelig flere udtryk til Journalisten, så vi kan få lavet en komplet samling.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Når jeg p.t. sidder med analyse af netredaktioner i forbindelse med mit ph.d. projekt falder jeg over en del af disse journalistiske udtryk. Som eksempelvis;
"At banke afsted til citat"
"Og vi skal også have noget gejl og noget glamour"
"Nyhedsflow"
"Der skal mere brød på" (som i brødtekst)
"Der skal noget blødt i toppen"
"Toppen lugter fælt" (som i den er for gammel)
Også når det engelske (og tekniske) sniger sig ind i redaktionssproget, såsom i
"Har du submitted/saved?"
"Vi er gået i breaking-mode" (eller blot i "bred" som i Breaking News)
"Jeg cms'er lige din artikel"
"Vi har nok manpower til at kaste efter den"
"Den er alt for fluffy"
Og jeg kunne blive ved....
Sjov læsning! Men citat-haler har nu allerede et udtryk. Verbet efter et citat, eksempelvis "siger", hedder et inkvit.