Skiftet fra Nairobis slum til den lille isbar på Østerbro er iøjnefaldende. Men for Jeppe Villadsen er det den bedste beslutning, han nogensinde har taget.
”I går aftes, da jeg sad på gaden med et glas rødvin og en cigaret, havde jeg det her moment, hvor jeg oplevede, at jeg aldrig har været lykkeligere i mit arbejdsliv,” fortæller Jeppe Villadsen og smiler bredt.
For tre år siden besluttede han sig for at sadle om fra en lang karriere som freelancejournalist til et helt nyt liv som gelatomager og forfatter.
”Jeg havde gennem nogle år levet som Afrika-korrespondent og rejst meget. Den leveform var jeg mæt af. Jeg havde små børn og ønskede kun at komme hjem, så snart jeg var ude. Det var en uholdbar måde at leve på.”
Samtidig var Jeppe Villadsen træt af de dårlige freelancehonorarer.
”Jeg trivedes med friheden som selvstændig, men jeg følte, jeg stod på en brændende platform. Gennem årene var jeg blevet tiltagende frustreret over de vilkår, jeg blev budt som freelancer. Især på aviserne. Følelsen af at blive røvrendt var stærk, og der var ikke udsigt til, at det blev bedre,” fortæller han.
”Mit eget lille kongerige på 49 m2”
En god kollega henviste ham til facebookgruppen ’What’s your plan B?’, som er en amerikansk facebookgruppe for mediefolk. Her faldt han over et interview, der gjorde stort indtryk.
”Stifteren af gruppen fortalte i interviewet, hvordan han havde droppet sit arbejde som fotograf og startet sit eget stenovnspizzeria. Hans løn var siden fordoblet og blodtrykket halveret. Det satte sig i mig,” siger Jeppe Villadsen.
På en ferie i Rom noget tid efter smagte Jeppe Villadsen en fantastisk gelato, der gav ham svaret på, hvad der skulle være hans egen plan B: Han ville åbne en isbar, lave verdens bedste is og tjene så mange penge, at de kunne finansiere hans drøm om at skrive bøger og lave journalistiske con amore-projekter om vinteren.
En smuk tanke. Men ligefrem leve af at sælge is? Hans akademikerfamilie måbede og rystede på hovedet. Men Jeppe Villadsen holdt fast og har ikke et øjeblik fortrudt:
”Jeg har fået magten over mit liv tilbage og er ikke længere overladt til en lunefuld redaktørs beslutninger. Nu har jeg mit eget lille kongerige på 49 m2, hvor jeg selv bestemmer. Det er enormt tilfredsstillende.”
Mere stedbundet end før
Han er i fuld gang med anden sæson som ejer af Isoteket. Og med en daglig omsætning på 15.000 kroner på de gode solskinsdage er han allerede langt over mål.
”Jeg er kommet virkelig godt fra start. Det er en stor lettelse. Men også en anerkendelse af, at det, jeg laver, er noget værd. Jeg oplever, at kvalitet og omhyggelighed bliver belønnet på en helt anden måde, end da jeg var freelancejournalist,” siger han.
”Jeg tror ikke, der gik mere end en uge, før jeg havde lagt min identitet som journalist bag mig. Men jeg vil altid blive ved med at skrive. Også selv om jeg ender med at droppe journalistikken helt,” siger Jeppe Villadsen.
Men der har også været store omvæltninger forbundet med den nye arbejdstilværelse. For selv om Jeppe Villadsen har tid til at fordybe sig derhjemme om vinteren, tilbringer han stort set alle sine vågne timer i isbaren fra april til oktober.
”Jeg er meget mere stedbundet end før. Jeg har personale til at stå ude ved disken, men indtil videre er det mig, der laver isen, og ofte arbejder jeg til sent om aftenen. Sidste sommer havde jeg kun én feriedag. Det trækker veksler på privatfronten.”
Først og fremmest is
Derudover er det en udfordring at skulle balancere på to ben som både ismand og journalist:
”Det ville være løgn at sige, at telefonen glødede med spændende journalistiske projekter, da jeg lukkede Isoteket ned i efteråret. Men det gjorde ikke så meget. Issalget betød, at jeg kunne udbetale løn til mig selv hen over vinteren. På den måde slap jeg for at skulle ud og lave rugbrødsjournalistik og kunne i stedet koncentrere mig om at skrive på min bog om Afrika,” fortæller Jeppe Villadsen.
Lige nu er det dog først og fremmest isen, det handler om, og trods Jeppe Villadsens mangeårige tilværelse som journalist er identitetsskiftet fra Afrika-korrespondent til iskonge på Østerbro gået forbavsende hurtigt:
”Hvis nogen spørger, hvad jeg laver, siger jeg, at jeg laver is. Det er det, mine tanker og drømme går med, fra jeg står op, til jeg går i seng. Jeg tror ikke, der gik mere end en uge, før jeg havde lagt min identitet som journalist bag mig. Men jeg vil altid blive ved med at skrive. Også selv om jeg ender med at droppe journalistikken helt.”
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.