search

Individet vælter frem i pressen – på godt og ondt

Case-historier, personsager og skræddersyet journalistik. En ny bog fokuserer på pressens fokus på individer. Tendensen har demokratiseret medierne, men indebærer også en risiko, mener forsker: ”Det kan skabe indtryk af, at der kun findes individuelle løsninger på samfundsproblemer” (rettet kl. 13.55)

De seneste årtier har journalistikken i stigende grad eksponeret individet i både nyheder, kommentarer og reportager. Og med de sociale medier er udviklingen eksploderet.

Sådan konkluderer en ny bog med titlen ”Putting a face on it”. Bogen er en videnskabelig antologi skrevet af norske, danske, finske og britiske medieforskere.

En af dem er Birgitte Kjos Fonn, førsteamanuensis i journalistik og media studies på Oslo Metropolitan University i Norge. Hun forklarer, at tendensen til mere fokus på individet er forstærket af digitaliseringen og de sociale medier.

”Medierne har brug for at lave historier, som er mere catchy, og som gør, at flere umiddelbart får lyst til at læse dem. Det kan føre til, at man vælger at lave flere typer historier, som fokuserer på individet. Fordi vi som mennesker gerne vil læse om andre mennesker,” siger hun til Journalisten.

Kan skabe indtryk af individuelt ansvar

Birgitte Kjos Fonn fortæller, at de i projektet har kigget på tendensen meget bredt.

Det handler dels om flere case-historier og flere personsager i pressen. Men også om, at mere journalistik skræddersyes til den enkelte bruger, og at mere subjektive former for journalistik er i fremmarch.

Er det et problem, at der er mere fokus på individer i journalistikken?

”Vi tror, det har flere positive sider. Men det kan også have negative sider. Det kan være et problem, hvis det kan skabe indtryk af, at der kun findes individuelle løsninger på samfundsproblemer. Hvis fokus på individer tager fokus væk fra de egentligt store politiske sager,” siger Birgitte Kjos Fonn.

Hun peger på case-båret journalistik om sundhedsstoffet som eksempel. Det kunne være en historie om en patient, som ikke får den rigtige behandling.

”I sådanne tilfælde kan det nogle gange komme til at handle mere om den personlige oplevelse end om sundhedspolitik. Det kan skabe et indtryk af, at det er et individuelt ansvar,” siger Birgitte Kjos Fonn.

Har været demokratiserende

Den norske forsker lægger dog også vægt på de positive aspekter af tendensen til, at der de seneste årtier er kommet flere almindelige mennesker ind i journalistikken.

”Når vi ser på journalistikkens historiske udvikling, mener vi, at det øgede individfokus har haft en vældig demokratiserende effekt. Det har modvirket en tendens, hvor pressen er en aktør, som bare giver eliten taletid,” siger hun.

Eksempelvis har det bidraget positivt til befolkningens syn på homoseksuelle, at de i stigende grad er stået frem i medierne og har fortalt om deres forståelse af livet, verden og politik.

”Det kan historisk have bidraget til en øget accept og forståelse for homoseksuelle,” siger Birgitte Kjos Fonn.
 

Rettet kl. 13.55: Ved en fejl fremgik det tidligere af artiklen, at Birgitte Kjos Fonn er professor. Hendes korrekte titel er førsteamanuensis. 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen