I dag afholder kirkeminister Bertel Haarder det sidste planlagte møde i de politiske forhandlinger om den såkaldte ”imam-pakke”. Resultatet kan meget vel blive en række indskrænkninger af ytringsfriheden. Det får ikke en positiv modtagelse i Journalistens rundspørge blandt politikere og debattører.

”Imampakken” skal forhindre, at islamistiske prædikanter bidrager til radikalisering i Danmark. Det er foreslået, at pakken bl.a. skal kriminalisere ytringer, der undergraver samfundet, samt nægte indrejse til såkaldte ’hadprædikanter’.

Journalisten har foretaget en rundspørge blandt retspolitikere, mediefolk og debattører. Vi har stillet dem en række spørgsmål om ytringsfrihed, herunder spurgt til flere af forslagene, der drøftes i forbindelse med ”imampakken”. I de følgende grafikker kan man ved at føre musen hen over grafikken se, hvad hver enkelt af de adspurgte svarer på 3 af de 8 spørgsmål. Bemærk, at der er Journalisten, der ud fra en fortolkning af svaret har placeret svareren på ja-nej skalaen

Statsministeren har foreslået lovmæssige stramninger, der gør det muligt at ”komme efter folk, der undergraver vores samfund” og undergraver dansk lovgivning. Skal det være ulovligt at komme med ytringer, der opfordrer til at overtræde dansk lovgivning?

Venstrefløj imod stramninger

Som nævnt møder flere af de politiske forslag modstand. Eksempelvis afviser Flemming Rose, som netop har fået en pris og et nyt job som seniorforsker ved tænketanken Cato Institute, statsministerens forslag om at kriminalisere ytringer, der undergraver samfundet.

” Det bør ikke kriminaliseres, og statsministerens formulering ligner i betænkelig grad de paragraffer i de kommunistiske landes lovgivninger, som blev brugt til at forfølge anderledes tænkende,” skriver Flemming Rose eksempelvis i sit svar til Journalisten.

De tre venstrefløjspartier Enhedslisten, Alternativet og SF deltager ikke i den afsluttende del af imampakke-forhandlingerne, da de har stået langt fra de øvrige parter i diskussionerne. De bakker heller ikke op om statsministerens forslag.

”Det er afgørende, at vi ikke indskrænker vores mest grundlæggende rettigheder på baggrund af frygt eller vrede,” skriver retsordfører for Alternativet Josephine Fock i sit svar til Journalisten.

De tre partier svarer som flere andre af de adspurgte, at det allerede med den nuværende lovgivning er muligt at straffe folk, der opfordrer til ulovligheder, nemlig med straffelovens paragraf 23.

”Hadprædikanter truer ytringsfrihed”

Til gengæld er der opbakning fra retsordførerne fra Konservative og Venstre, henholdsvis Søren Pape Poulsen og Preben Bang Henriksen.

Sidstnævnte skriver blandt andet: ”Det er ikke en ret at kunne rejse frit ind i Danmark og prædike had mod demokratiet.”

Trykkefrihedsselskabets formand Katrine Winkel Holm er også modstander af en kriminalisering af undergravende ytringer. Hun mener ganske vist, at et sted som Grimhøjmoskeen er et farligt sted, ”men man løser ikke problemet ved at kriminalisere ytringer og forgribe sig på ytringsfriheden”.

Til gengæld er hun positiv over for, at ’hadprædikanter’ nægtes indrejse til Danmark. Journalisten har efterfølgende kontaktet Katrine Holm for at høre, om de to synspunkter ikke står i ideologisk modstrid med hinanden.

»En ting, du ikke har med I ligningen, er landegrænserne. Ytringsfriheden gælder borgere i Danmark, og de skal have lov at sige, hvad de vil. Men vi har som nationalstat også lov at beskytte vores frihed mod udefrakommende, hvis vi har mistanke om, at de vil undergrave vores samfund,« siger Katrine Winkel Holm.

Så du mener ikke, vores idealer om ytringsfrihed skal udbredes uden for Danmark?

»Jo, det er en vigtig og god opgave.  Men vores primære opgave er at sikre ytringsfrihed i Danmark. Og hvis vi ikke gør noget, fører det [’hadprædikanters’ indrejse, red.] også til en forringelse af ytringsfriheden, fordi det styrker det islamiske parallelsamfund.«

Frygt for at indgreb rammer bredt

En anden, der er imod kriminalisering af undergravende ytringer, men i undersøgelsen svarer ”ja” til at kriminalisere, at ’hadprædikanter’ rejser ind i landet, er Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager.

»Jeg er ikke ytringsfrihedsfundamentalist, og dermed mener jeg også, man bør have en pragmatisk tilgang. Jeg er stærkt forbeholden over for Bertel Haarders arbejde for at begrænse religionsfriheden, og faren ved at begrænse ytringsfriheden for 'hadprædikanter' er, at det kommer til at ramme alle mulige andre. Men der skal selvfølgelig være en grænse. Og nogle ytringer kan være så voldsomme, at det er retssikkerhedskrænkende. For eksempel har nogle imamer højlydt proklameret død over jøder,« uddyber Erik Bjerager over for Journalisten.
Et tredje spørgsmål i Journalistens undersøgelse, som også er en del af ”imampakke”-forhandlingerne, er et forslag fra Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen. Hun foreslår, at hjemmesider, der bidrager til radikalisering og ekstremisme, skal kunne lukkes ned af myndighederne uden forudgående dommerkendelse, hvilket kræves i dag.

Men det forslag møder bred modstand blandt de adspurgte i Journalistens undersøgelse, også eksempelvis De Konservatives retsordfører Søren Pape Poulsen.

Statsministeren har foreslået, at der efter britisk forbillede laves en liste over ”had-prædikanter”, der kan nægtes indrejse til Danmark. Skal folk kunne nægtes indrejse i Danmark med henvisning til, at de i andre lande er kommet med ytringer, der spreder had og antidemokratiske synspunkter?

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen har foreslået, at internetsider, der bidrager til radikalisering og ekstremisme, skal kunne lukkes ned af myndigheder uden hjemmel fra en domstol. Støtter du det forslag?

Rettelse: Det fremgik tidligere, at Christian Kierkegaard, Danske Medier, ikke havde svaret. Det var en fejl, og Kierkegaards svar er blevet indført i grafikkerne.

Journalisten bringer de kommende dage artikler med udgangspunkt i vores rundspørge om ytringsfrihed.