Dansk Journalistforbunds nye hovedbestyrelse skal prioritere et budget på over 85 millioner kroner. Et beløb, som forventes at vokse. I år har Dansk Journalistforbund fået medlem nummer 18.000, og siden 2010 er de årlige kontingentindtægter vokset med 25 millioner kroner. Men hvad har DJ investeret sine millioner i siden 2010? Hvad er blevet prioriteret højest af politikerne?

Journalisten har gennemgået regnskaber og budgetter og kortlagt forbundets prioriteter fra 2010 til 2017. DJ’s største udgift er løn- og personaleudgifter til den faglige afdeling. Her brugte DJ i 2016 næsten 19 millioner kroner og forventer at bruge knap 20 millioner kroner i år. Dermed vil den post være vokset 21 procent siden 2010. Langt de fleste af pengene går til faglig rådgivning, advokater og forbundets forhandlere.

”Det er vores opgave hele tiden at være obs på at indgå nye overenskomster, samtidig med at vi vedligeholder og genforhandler de aftaler, vi allerede har,” forklarer Claus Iwersen, som har ansvaret for den del af personaleudgifterne, der ligger i forhandlingsteamet.

”Vi laver også gerne aftaler på arbejdspladser, hvor der kun er to eller tre medlemmer, og de kan godt tage lige så lang tid at forhandle som en aftale, der dækker 1.000 medlemmer,” uddyber han.

Herunder kan du klikke dig rundt i DJ’s økonomi

Udgifter til fagbladet faldet

Den næststørste enkeltpost er Journalisten. Fagbladet havde i 2016 udgifter for næsten 10 millioner kroner. Journalisten er en af de eneste poster i regnskaberne, som er beskåret siden 2010. Årsagen er, at hovedbestyrelsen i 2011 og 2015 har besluttet at skære antallet af trykte udgaver af Journalisten og flytte pengene ud af fagbladets budget. I alt er Journalistens udgifter faldet 9 procent siden 2010.

Fagbladet er dog blevet dyrere, hvis man ser fra 2015 til 2016. Indtægterne er faldet med 651.000 kroner og udgifterne er samtidig vokset med 329.000 kroner. Det skyldes blandt andet en endnu ikke afsluttet tvist med DJ's tidligere annoncebureau.

Den klart største vækstpost i Dansk Journalistforbund siden 2010 er kommunikationsvirksomhed. Her indregnes ikke Journalisten, som redigeres uafhængigt af forbundsledelsen.

Kommunikationsvirksomhed kostede 3,4 millioner kroner i 2010. I 2017 forventes det at koste 7,3 millioner kroner. Det svarer til en stigning på 114 procent siden 2010.

Direktør Linda Garlov forklarer, at væksten primært skyldes, at en række opgaver er blevet flyttet fra andre afdelinger til kommunikationsafdelingen. Det gælder for eksempel rekruttering, planlægning af Fagfestival og annoncesalg til Journalisten.

Vokseværket i kommunikationsafdelingen betyder, at den nu er lige så stor som DJ Karriere og Trivsel og DJ Arbejdsmiljø. DJKT og DJAM, som de to afdelinger forkortes, består primært af medlemsrådgivning, og forventes i 2017 at koste 7,3 millioner kroner – det samme som kommunikationsafdelingen.

I rammebudgettet for 2018 har DJ Kommunikation dog taget føringen og forventes at koste 7,6 millioner kroner, imens DJKT/DJAM forventes at koste 7,0 millioner kroner tilsammen.

Flere penge til internationalt samarbejde

De fleste poster er vokset fra 2010 til 2017, i takt med at der er kommet flere medlemmer. En af de mindre poster, som procentvist er vokset ret meget, er internationalt samarbejde. Her forventer DJ at bruge 840.000 kroner i 2017, en stigning på 36 procent fra 2010. Forklaringen er først og fremmest, at DJ siden 2016 betaler cirka 100.000 kroner i udgifter til tidligere formand Mogens Blicher Bjerregård, som i dag er præsident for det europæiske journalistforbund.

”Mogens Blicher Bjerregård får dækket nogle omkostninger som præsident for EFJ. Systemet er indrettet sådan, at det ikke er EFJ, der betaler for hans arbejde, det gør vi,” forklarer Linda Garlov.

Dansk Journalistforbund har også haft nogle store enkeltprojekter i perioden siden 2010, som bonner ud i regnskaberne. Blandt andet brugte DJ 3,1 millioner kroner på at relancere journalistforbundet.dk i 2011, ligesom man i 2014 afsatte 4 millioner kroner til at styrke rekrutteringen af kommunikationsstuderende.

Ny hjemmeside til DJ

Det seneste millionprojekt er en ny relancering af forbundets hjemmesider, som gik i luften i marts 2017. Dette projekt er bevilget 3,5 millioner kroner af hovedbestyrelsen i 2016. Der er altså brugt godt en million kroner om året fra 2011 til 2017 på at relancere forbundets hjemmesider. Relanceringen har netop modtaget en pris i kategorien ”Årets interesseorganisationssite” ved de årlige Drupal Awards, hvor danske Drupal-udviklere hædrer årets bedste sites bygget i Drupal-systemet.

Projektet har dog også fået kritik. Formålet var at samle alle DJ’s hjemmesider, herunder alle kredse og grupper, i ét fælles digitalt univers. Det er ikke lykkedes. Den københavnske Kreds 1, som forener 9.500 af DJ’s 18.000 medlemmer, er så utilfreds med projektet, at kredsen ikke vil være med. De mener, projektet er for centraliseret og udvisker kredsens egen identitet.

Den midt- og vestjyske Kreds 5 vil heller ikke være med. Flere andre kredse og grupper har kritiseret projektet for både funktionalitet og design, men er alligevel endt med at tilslutte sig.

”Meningen med projektet har været at vise sammenhængskraften på tværs af DJ’s forskellige enheder, så det er rigtig ærgerligt, at Kreds 1 ikke vil være med,” har kommunikationschef Troels Johannesen tidligere udtalt til Journalisten.

Herunder kan du se, hvad DJ brugte pengene på i 2016