De får den højeste løn i dit forbund

De fem bedst lønnede ansatte i Dansk Journalistforbund tjener fra 67.500 kroner om måneden op til 77.500 kroner før pension. Denne gang kan Journalisten dog ikke vise alle navne på topscorerne i forbundet. ”Det er ikke medarbejdernes valg, det er mit valg,” siger direktør Linda Garlov

Formand, næstformand og direktør får 77.500 kroner om måneden. Udviklingschefen får 70.700 kroner, og redaktøren på dette fagblad får 67.500 kroner. De udgør toppen af listen over de højeste lønninger i Dansk Journalistforbund, som Journalisten har fået udleveret af forbundsledelsen. Lønningerne skal tillægges 10 procent arbejdsgiverbetalt pension samt licens og avishold.

Det er tredje gang siden 2014, at Journalisten bringer listen over de højeste lønninger. Lønningerne er løbende justeret svarende til medlemmernes gennemsnitlige lønstigning i samme periode, og der udbetales ingen personlige tillæg.

Nu uden navn

Men denne gang er listen anderledes, end den plejer. Tidligere har du både kunnet se navn og arbejdstitel på alle på listen. Denne gang har DJ valgt kun at oplyse navn og titel på de fem højest lønnede. De øvrige optræder kun med titler og ikke med navne.

Hvad har ændret sig siden sidst, hvor I udleverede alle navne på listen?

”Vi har ændret vores struktur, så vi i dag har en forbundsledelse, et lag af mellemledere og så de menige medarbejdere. Det er ingen hemmelighed, hvad forbundet betaler sin kommunikationschef, men det er ikke interessant, om han hedder Peter eller Poul. Det er et funktionsspørgsmål, ikke et personspørgsmål,” siger Linda Garlov, der forklarer, at beslutningen er hendes.

”Det er ikke medarbejdernes valg, det er mit valg. Men selvfølgelig har jeg talt med medarbejderne,” siger Linda Garlov.

Herunder kan du se listen over de højeste lønninger i 2017 og sammenligne med listen fra 2014.

7 Kommentarer

Flemming Reinvard
1. JUNI 2017
Hej Daniel

Hej Daniel

Jeg antager ikke, at "resten" af DJ's medlemmer kun arbejder 37 timer, men derudover har du fuldstændig ret. Og derfor rådgiver DJ altid kun om løn i sammenhæng med øvrige relevante ansættelsesvilkår, herunder selvfølgelig ikke mindst, hvor meget man skal arbejde for lønnen.

I DJ's lønstatistik er ca. 85% ansatte på overenskomster, hvor jobløn eller ingen-øvre-arbejdstid stort set ikke forekommer. For de individuelt kontraktansatte er det et mere varieret billede, men typisk vil der i kontrakter for mellemledere og chefer med særligt ansvar være knyttet det vilkår, at man må påregne både overarbejde og arbejde på forskudte tidspunkter, og at der er taget højde herfor i lønnen.

At der så også er mange medlemmer, der arbejder mere end de er forpligtet til efter deres kontrakt/overenskomst, kan godt være et problem, hvis det ikke sker frivilligt, men de må i så fald forsøge at ændre den kutyme sammen med deres kolleger eller søge hjælp i DJ.

Men dybest set var min oprindelige bemærkning alene en anke over, at statistikken efter min mening ikke var ordentligt deklareret med de forudsætninger, der var nødvendige for at forstå tallene.

Mvh. Flemming
Daniel Schou
1. JUNI 2017
Kære Flemming

Kære Flemming
Din antagelse om, at resten af forbundets medlemmer kun arbejder 37 timer om ugen er skudt forbi. Jeg har kendskab til ikke så få, som effektivt arbejder uden øvre arbejdstid - uden overarbejdstillæg mm., selvom deres kontrakter siger noget andet. Så sammenligningen kan for nogen være relevant nok.
Mvh
Øjvind Hesselager
24. MAJ 2017
Kære Flemming

Kære Flemming

Tak for dit ønske om at ville nuancere. Det er altid godt. Og da ikke mindst i en situation, hvor min egen løn – og mit navn – er med i hatten.

Personligt har jeg absolut intet problem med at min løn ligger fremme på det givne grundlag.

Vi kunne godt have skrevet, at der ikke er tale om en klassisk 37 timers arbejdsuge. For mit eget vedkommende er det bare helt utænkeligt, at nogen skulle tro, at fx formanden for DJ, kommunikationschefen eller den ansvarshavende redaktør lukker ned, når klokken er 16.00, hvis hastesager presser sig på.

Journalisten laver jævnligt – det er tredje gang siden 2014 – en oversigt over DJs samlede økonomi. Det gør vi, fordi vi mener, at menige medlemmer skal have en chance for at se, hvad de betaler til, og hvordan pengene bruges.

Tidligere har jeg set denne dækning hænge på opslagstavlen hos nogle af folkene i toppen, ligesom jeg ved, at vi har udredt økonomien så grundigt, at medlemmer af hovedbestyrelsen, der ikke altid har samme samlede overblik, bedre forstod prioriteringerne.

Listen over topscorerne er traditionelt en yderst populær del af denne dækning. Den udløser oftest en næsten rituel debat, spundet over denne kurve: De får alt for meget! Hvorpå andre stemmer melder sig: De får mindre end mange andre i andre fagforeninger!

For mig tjener listen dermed et vigtigt formål: Den viser, at vi mener det, når vi taler om transparens.

Og jeg har fuld tillid til, at medlemmerne sagtens kan lave en sammenligning med fx egen løn uden at antage, at DJ’s topfolk har normal arbejdstid. Så kloge er de nemlig.


Mange venlige hilsner
Flemming Reinvard
23. MAJ 2017
Kære Øjvind

Kære Øjvind

Jeg går helt ind for åbenhed om forbundets lønninger. Men hvad er pointen med at lave en nyhed om de højeste lønnninger, hvis de ikke skal sammenlignes med noget som helst?

Efter 30 år med journalistik og statistik reagerer jeg bare instinktivt på journalistik, hvor ikke alle nødvendige forudsætninger lægges frem for at kunne forstå tallene.

Hvis I fandt ud af, hvad formænd, direktører, advokater m.fl. tjener i andre fagforbund, kunne en sammenligning give mening. Ellers sammenligner medlemmet naturligvis med sin egen løn, og så mangler den arbejdstid, lønnen er givet for i sammenligningen. Og for de pågældende er en gennemsnitlig arbejdsuge snarere 50 timer end 37.



Casper Walbum Høst
23. MAJ 2017
Kære Flemming. Hvad er din
Kære Flemming. Hvad er din pointe? At lønnen i forbundet er høj eller lav? Og hvor kommer tallet 50 fra?

Flere