Illustration Jenz Koudahl

Jeg vil tillade mig at give nogle eksempler på, hvorfor den slags spørgsmål ikke fungerer.

’Radioavisen’ 1. september klokken 16. Tyskland har besluttet sig for at sende våben til kurderne i Nordirak. Værten spørger korrespondenten: »Hvor stor en beslutning er det her for Tyskland?« Den stakkels korrespondent er prisgivet. Han har nemlig ikke visuel kontakt med værten og kan derfor ikke række armene ud for at illustrere omfanget af beslutningens størrelse. Det tvinger ham så til følgende svar: »Det er en kæmpe beslutning.« Jeg vil hellere høre et bud på, hvorfor Tyskland gør det her, og hvad det kommer til at betyde for tysk udenrigspolitik eller for kurdernes chancer.

Få minutter efter er det tid til ’Orientering’ – et program, jeg virkelig elsker. Her kan jeg i dag blive klogere på Connie Hedegaards arbejde som kommissær. Hun får spørgsmålet: »Hvor meget betyder kommissærens politiske holdninger?« Den er svær. Skal svaret mon angives i vægt eller længde? Connie Hedegaard vælger at replicere på følgende vis: »Hvad de 28 kommissærer har af holdninger og meninger, det betyder noget.« Men hvad det betyder, og hvordan det kommer til udtryk, tja …

Senere på aftenen banker Hobro FC Vestsjælland i fodbold. »Hvor vigtig er den sejr?« spørger reporteren. Behøver jeg at nævne, at sejren er meget vigtig?

Ikke for at negligere en god foldboldkamp, men dagen efter bliver vi topalvorlige igen. For nu skal det handle om dansk indenrigspolitisk. Det er tid til en mindre regeringsrokade, men de nye ministre er slet ikke nået til Amalienborg, inden Lars Løkke Rasmussen ytrer skuffelse over, at Socialdemokraternes Benny Engelbrecht bliver skatteminister. Så hvad synes statsministeren om, at oppositionens leder sætter et angreb ind på en ny minister, inden denne overhovedet har fået chancen for at åbne munden? Det mener TV 2 News’ reporter ikke, at seerne skal have svaret på. I stedet lyder spørgsmålet:

»Hvor udsædvanligt er det, at han siger sådan noget på sådan en dag?« Og statsministeren svarer, som der bliver råbt i skoven: »Jeg synes, det er meget usædvanligt.«

Helt ærligt. Det er altså ikke voldsomt kompliceret. Et spørgsmål indledt med ’hvor’ kan kun bruges til at give svar på noget fysisk som en mængdeangivelse eller et sted. Eksempelvis: »Hvor mange journalister skal der til at stille et godt spørgsmål?« Eller: »Hvor kan man tage et kursus i spørgeteknik?«

Tro mig, interviewet bliver bedre og mere oplysende, hvis man skriver sig den regel bag øret.

Hele denne herlighed er ment som et konstruktivt indspark, da jeg er nyhedsjunkie i en grad, så fjernbetjeningsknappen til TV 2 News har fået sekstallet slidt helt af. Men holdningsspørgsmål indledt med et ’hvor’ ønsker jeg hen, hvor peberet gror. Hvor sikker kan jeg være på at få det ønske opfyldt? (Angiv venligst tallet i procent). 

Søren Strandman-Møller er seniorrådgiver hos Krogsgaard Kommunikation og politisk kommentator på Fagbladet 3F

Illustration Jenz Koudahl