Lars Hjortshøj, Lasse Rimmer og resten af holdet bag comedyshowet 'Live fra Bremen' er gæsteredaktører på dagens udgave af metroXpress. De begyndte onsdag klokken 9.00 og var klar ved midnat, siger Lars Hjortshøj. Her er seks skud til gæstechefredaktøren.

Hvorfor har du har skrevet en artikel om, at tjenere peger på maden med lillefingeren?

'Ideen opstod ud fra irritation over, at tjenere peger med lillefingeren. Da jeg begyndte at researche lidt, fandt jeg så andre gode historier om lillefingeren – for eksempel at der er en sammenhæng mellem lillefingerens bevægelighed og intelligens. Det er stand up metode. Vi tager en banal ting og forstørrer den.'

Men hvad skal læseren med den historie?

'Det er jo en antropologisk undersøgelse af tidsånden. En kommentar til amatørernes årti, ikke. Det vi fandt ud af var, at vi rent journalistisk absolut ikke har noget at komme med. Men vi er gode til at få ideer og undre os. Der kan vi måske lære jer noget. For eksempel undrer vi os over, at det ikke hedder en fyring, men en rokade. At man sprogligt forsøger at omskrive de ubehagelige ting i tilværelsen. Det er igen ren stand up metode.

Var der ikke noget du brændte mere for end en lillefinger. Lasse Rimmer har skrevet om ligeløn?

'Lasse reagerer ud fra indignation. Han synes, at det er urimeligt, at det er mændende, som forhandler løn. Det blev alt for journalistisk. Så skulle der researches og så skulle der ringes til Harald Børsting. Det er en kæphest han har redet til døde. Men det var alt for besværligt. Det er bedre bare at gøgle, så man ikke behøver researche.'

I har billeder af jer selv til de fleste historier. Ville du ikke blive møgirriteret, hvis din avis var fyldt med billeder af skribenterne?

'Jo, for helvede. Der er rigeligt af jer i forvejen. Det er jo ligegyldigt, hvordan I ser ud. Jeg diskuterede det med Jakob Høyer, som er chef. Jeg sagde, at folk ved sgu' godt, hvordan vi ser ud. Det må være rigeligt med forsiden. Der er så mange andre måder, vi kunne have illustreret historierne på. Men han synes, det skulle stikke af i forhold til, hvordan avisen plejer at se ud, og det er vel ok. Det giver også et personligt og subjektivt præg, som artiklerne faktisk har.'

I har en historie om Iben Hjejle, der lærer at parkere en campingvogn. Hvorfor et helt opslag?

'Vi ville have livsstil med historier om de nye tendenser som hundedans eller en sportsgren som caramba. Og det er faktisk en disciplin at bakke med campingvogn på tid. Og så ville vi have lidt krog i virkeligheden, og der er rigtig mange som camperer – det er ikke en snæver kult. Køreinstruktøren kunne fortælle, at kvinder er bedre end mænd til det, så det var oplagt, at Iben skulle lave den historie.'

Kan journalister lære noget af jer?

'I kan måske lære, at man ikke altid behøver stille snirklede spørgsmål eller lave velformulerede fælder, der demonstrerer ens enorme research og viden. Vi lavede jo petit-journalistik, og der kan man komme langt med at undre sig og stille dumme spørgsmål. Nogle gange forudsætter journalister enorm viden, som om alle skriver for Information. Det kan godt blive lidt mekanisk med alle de der indlærte spørgeteknikker.'