Kronprinsen som gæsteredaktør på metroXpress

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik vil i slutningen af juni stå i spidsen for landets største trafikavis. I den store verden har blandt andre sangerinden Lady Gaga været gæsteredaktør på metroXpress.

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik vil i slutningen af juni stå i spidsen for landets største trafikavis. I den store verden har blandt andre sangerinden Lady Gaga været gæsteredaktør på metroXpress.Den 27. juni kommer til at stå i De Olympiske Leges tegn på metroXpress. Her sender avisen en speciel OL-udgave på gaden – med Kronprins Frederik som gæsteredaktør.

Dermed bliver den sportsinteresserede prins en del af en eksklusiv skare af berømtheder, der har styret slagets gang på trafikavisen. Herhjemme har blandt andre rapperen L.O.C., hiphopgruppen Outlandish og de sjove mænd Lasse Rimmer og Lars Hjortshøj været gæstestjerner, mens popmusikkens femme fatale – Lady Gaga – har stået i spidsen for hele avisens portefølje.

Chefredaktør på metroXpress, Jonas Kuld Rathje, ser frem til det kongelige besøg.
»En gæst i redaktørstolen kan ruske op i os og få os til at se tingene på nye måder, og som medlem at Den Internationale Olympiske Komité, IOC, er Kronprins Frederik naturligvis en spændende gæsteredaktør til en sådan avis,« siger han.

0 Kommentarer