Clement Kjersgaard fra "Debatten" på DR 2 er ifølge Journalistens magtliste 2011 Danmarks mest dagsordensættende journalist. Han foragter hv-spørgsmål og har en særlig evne til at få folk til at tale over sig. Han siger, at mediefolk sagtens kunne være meget mere dagsordensættende, hvis de turde.

DAGSORDENSÆTTER. Han er frygtet, elsket og hadet for sine sylespidse spørgsmål. Hans udsendelser skaber debat på Christiansborg og vækker genklang ude ved kakkelbordene. Clement Kjersgaard er Danmarks mest dagsordensættende journalist – ikke blot fordi "Debatten" på DR 2 med Clement som vært har oplevet stigende seertal.

Udsendelserne bliver også fulgt op i avisernes læserbrevsspalter, og på programmets Facebook-side giver udsendelserne tusindvis af kommentarer.

I foråret forestod en præst under stor mediebevågenhed en homoseksuel vielse i "Debatten". Det var også i "Debatten", at den 16-årige elevformand Troels Boldt Rømer satte undervisningsminister Tina Nedergaard så grundigt på plads, at B.T. dagen efter skrev: "Skoleelev lamme-tævede minister i tv-debat".

Journalisten møder Clement Kjersgaard i DR Byen. Han sidder med siden til og taler ud i horisonten med sin karakteristiske tydelige diktion. Hans analyser af medieverdenen, journalistfaget og "Debatten" falder så hurtigt, at det ikke er tilfældigt, at en iagttager engang sagde, at Clement Kjersgaard speaker "som om en taxa holder og venter på ham".

Han er afslappet klædt. Under habitjakken har han en sort hættetrøje på. På skærmen er han altid klædt i jakkesæt og slips, men ifølge ham selv har han fået et uberettiget image som ‘velklædt'. Faktisk holdt han længe fast ved et enkelt jakkesæt.

Siden han første gang dukkede op i DR 2-programmet "Tal med Gud" i 2004, er han blevet kaldt uhøflig, irriterende og selvpromoverende. Andre mener, han er forfriskende, næsten genial.

»Jeg har jo et paradoksalt image. For halvdelen af landet er jeg enden på public service. For den anden halvdel er jeg så lødig, at det ikke er til at holde ud. Spørg eleverne på en teknisk skole i Sønderjylland, om jeg er poppet – det er ikke det første, de tænker,« siger han.

Noget af det særlige ved Clement Kjersgaards programmer er hans pågående interviewstil, der får gæsterne til at gå længere end de nøje forberedte budskaber. Det var for eksempel i talkshowet "Ugen med Clement", at forsvarsminister Søren Gade kom med den berømte "Far-her"-udtalelse, hvor han personligt påtog sig ansvaret, hvis folk i forsvaret havde fabrikeret den famøse arabiske oversættelse af jægerbogen.

»Jeg er jo direktøren for det hele,« som ministeren fastslog dengang – og siden løb fra.

»Clement er langt fra den typiske, neutrale tv-vært, der ligesom en tennisdommer bare skal sikre, at debattørerne følger spillereglerne. Clement går ind som den tredje spiller på banen. Han tør sætte sig selv i spil og være uhøflig,« siger Suzanne Moll, medlem af Journalistens magtpanel 2011. – foto: Ricky John Molloy

I et år har Clement Kjersgaard været vært på "Debatten", som han har sat sine tydelige fingeraftryk på. Han kalder selv programmet for en blanding af "Folketinget på tv" og "Hvis Salskov lavede P1" med henvisning til Se og Hørs tidligere chefredaktør Peter Salskov. Ikke fordi "Debatten" skal handle om sladder, men fordi det skal være kritisk og respektløst:
Ifølge Clement Kjersgaard vil mange seere nemlig gerne vide noget om væsentlige politiske emner som klimaet, krisen og Afghanistan – men det skal laves kritisk og pågående.

»Der trives en destruktiv romantisk selvopfattelse blandt journalister på Danmarks smalle, kloge medier om, at de stædigt forsvarer ‘indholdet', mens de kommercielle medier kun dyrker ‘form' og ‘overflade'. Men store dele af den ‘kloge' journalistik er også bare form. Årti efter årti er det en fuldstændig rituel gennemspilning af de samme søvnige præmisser og de samme trætte svar. Mikrofonholderi med begavede og magtfulde interviewpersoner er stadigvæk kun – mikrofonholderi.«

Han mener, at når de seriøse medier er i dyb krise, skyldes det ikke kun stigende konkurrence fra TV3, Rupert Murdoch og Google.
»Det er også, fordi de seriøse medier i vid udstrækning ikke er gode nok. De er ikke uundværlige nok.«

Før "Debatten" sender live fra Studie 6, er der en halv times intensiv opvarmning af publikum. Lige før kameraerne bliver tændt, laver Clement Kjersgaard sit eget standup-lignende show, hvor han tager gas på gæsterne, publikum og sig selv. Og så går det ellers løs.

Ole Birk Olesen, folketingskandidat for Liberal Alliance og redaktør på det liberale nyhedssite 180 Grader, har prøvet at blive grebet af den løsslupne stemning i studiet.
»Jeg var med til en debat om folkesundhed, og jeg kom til at gå lidt over gevind. Det blev for vildt, så næste gang jeg blev inviteret, prøvede jeg at slappe mere af,« siger Ole Birk Olesen.
Det samme siger Mikael Jalving, der også har været med i "Debatten" et par gange.

»Han formår at gejle folk op, så de yder deres bedste. Han har en smittende entusiasme, der gør, at folk føler, at det, de siger, er vigtigt,« forklarer Mikael Jalving, der roser "Debatten" for at dække mere end ugens aktuelle sager.
»Clement tør rejse de ideologiske og principielle debatter om, hvem der for eksempel er Danmarks liberale parti – Venstre eller Liberal Alliance. Det ville være kedeligt på tryk, men virker utroligt godt på tv.«

En læserbrevsskribent i Politiken mente i efteråret, at Clement Kjersgaard var en "dialogdræber". Selv siger han, at han spørger om det, han ville råbe ad gæsterne, hvis han sad derhjemme som almindelig seer foran skærmen. Men han mener ikke, at han afbryder mere end andre tv-journalister.

»Tag "Autograf", "Tal med Gud" eller "Deadline" – jeg var eddermame tilbageholdende og lyttende.«
Inden "Tal med Gud" gik i luften, kom han på et tretimers interviewkursus. Kurset var en joke, hvis man spørger Clement. Da han blev spurgt, om han vidste, hvad hv-spørgsmål er, tænkte han, at det da ikke kunne være spørgsmål, der begynder med hv.

»Så banalt kunne det ikke være. Men det var det, og det var simpelthen det dummeste, jeg nogensinde havde hørt,« siger han.

For at demonstrere sin pointe formulerede Clement Kjersgaard derfor tre hv-spørgsmål, han altid kunne hive op af skuffen:

Hvo intet vover, intet vinder – er du enig?
Hvalen er ikke en fisk, skal den være det?
Hvidevarer, er de kommet for at blive?

Da han senere blev vikarierende vært på "Deadline", kiggede han en aften sine spørgsmål igennem og opdagede, at han ikke havde et eneste hv-spørgsmål på blokken.
»Og så tænkte jeg: "Fuck Clement, du er en elendig journalist",« siger han med et tørt grin.

Han læner sig ind over bordet og fortsætter i et mere seriøst tonefald.
»Alle mennesker og situationer er forskellige. Med hv-spørgsmål risikerer du, at din gæst bare præsenterer et nyt brudstykke af en pressemeddelelse. Man giver mandat til, at de kan komme med et forberedt svar,« siger Clement Kjersgaard, der foretrækker at spørge med udgangspunkt i det, gæsterne har fortalt under præinterviewet til "Debatten" – og tage den derfra.

»Hvis personen har formuleret sig om emnet før, så er det naturligt at stille et spørgsmål med udgangspunkt i den viden,« siger han.

Når gæsterne i "Debatten" siger mere, end de på forhånd har tænkt sig, skyldes det ifølge Clement Kjers-gaard blandt andet redaktionens grundige pre-interview. – foto: Ricky John Molloy

Under Debatten bruger han ikke teleprompter, fordi "en prompter svarer til at få en blød varm madras at ligge på". Til gengæld kaster han sig ud i improvisationer, man sjældent ser på tv. Og slet ikke i nyhedsudsendelserne.

»Tænk på, hvor rigidt interviews på TV Avisen, TV2 News og DR Update kører, hvor de sidder og flytter rundt på 6-10 sekunder. Vi har lavet udsendelser, hvor vi har rykket rundt på blokke af 12 minutters varighed, fordi vi havde fat i en vigtig diskussion.«

En enkelt uge droppede redaktionen en planlagt udsendelse og gik i gang med en ny klokken 16.30. Tre en halv time senere gik Clement i studiet med et helt nyt tema og nye gæster – helt uden manuskript. Faktisk mener han, at tv-journalister ville have godt af at kigge mindre på de spørgsmål, de har skrevet ned på forhånd.

»Hvis man er i gang med et godt interview, skal man ikke afbryde gæsten med et: "Før du går, skal vi også huske at spørge, hvordan du fejrer jul". Nej, det skal vi da ikke høre, hvis det smadrer hele interviewet.«

De mediefolk, han selv beundrer mest, er DR 2-kollegerne Mads Brügger, Mikael Bertelsen, radioværten Kristian Leth og tidligere vært på filmprogrammet "Premiere" Mikkel Munch-Fals.
»De har deres eget projekt uafhængigt af efterspørgsel og arbejdsgiver. Der er et mønster i det, de laver hen over årene. Branchen efterspørger medarbejdere, der ikke bare venter på ledelsen,« siger han.

Han ser det som en tendens, at nogle få privilegerede mediestjerner får lov til at følge deres hjerte – mens de fleste ikke kommer i nærheden af det. Men faktisk behøver det ikke være sådan, mener han. For eksempel kunne flere mediefolk være dagsordensættende. Hvis de selv ville.

foto: Ricky John Molloy

»Cheferne vil gerne have, at folk selv fylder rammerne ud – bare de slipper for skylden, hvis det går galt – og kan dele æren, hvis det går godt,« siger han og peger på, at uanset om folk sidder på Ekstra Bladet, DJØF-bladet eller i DR, deponerer medarbejderne alt for meget beslutningskraft hos cheferne.

»De venter på den næste femårsplan, og når den endelig kommer, er de alligevel uenige i den og venter på chefernes næste udspil. Det er i hvert fald historien om DR.«

Clement Kjersgaard efterlyser ikke, at alle skal være stjerner.
»Men jeg vil gerne se den chef, som fyrer nogle medarbejdere, fordi de tager initiativ til at forbedre en kulturside i avisen.«

Han mener, at der er gået for meget K-Forum i en mediebranche, der er mere optaget af at se journalistik som form og produkt end som indhold, journalisterne selv brænder for.

»Kravet til en ny journalist er ét og kun ét: Der er et job til dig, hvis du kan lave noget, du selv ville betale for. Ville du selv læse din artikel? Ville du selv lægge telefonrøret på for at se starten af dit tv-program? Hvis nej, hvad skal der til, før du som afsender tør nærme dig de forventninger, du har som modtager?«

Hvo intet vover, intet vinder – er du enig?
»Ja, for fa'n.«

Om Clement
Clement Behrendt Kjersgaard er født i 1975 og uddannet på universitetet i Oxford. Han grundlagde i 2002 nyhedsmagasinet RÆSON. Han har siden 2004 været vært på 11 tv-programmer for DR 2, blandt andre "Clement Direkte", "Clement i Amerika", "Deadline" og senest "Debatten".

Clements medieforbrug
»Jeg læser de tre store morgenaviser, de danske netaviser endeløst samt New York Times og magasiner som The Economist og Time. For 10 år siden havde jeg CNN og MTV kørende non-stop. Siden jeg selv begyndte at lave fjernsyn, har jeg næsten intet tv set.«

Debatten på Facebook
DR 2's "Debatten" har mere end 5.000 venner på Facebook, og brugerne fører en livlig politisk debat med tusindvis af kommentarer. Diskussionerne på siden er så skarpe og fri for platte og ondskabsfulde kommentarer, at det må gøre mange konkurrerende medier misundelige.

Før hvert program har Facebook-brugerne mulighed for at komme med forslag til temaet for næste udsendelse. Under og efter udsendelsen lægger redaktionen udvalgte citater ud på sitet, som brugerne diskuterer live. På den måde får hver udsendelse hundredvis af kommentarer.