Danmarks mest magtfulde dagsordensætter er Berlingske Tidendes Lisbeth Knudsen. Clement Kjersgaard er den højest placerede journalist. Nyhedsjournalisterne er næsten usynlige på listen. Det er en fejl, mener panelmedlem.

MAGTLISTE. Redaktøransvar, synlighed og rollen som fortolker. Det er tre af de ting, der skal til, hvis man som medieperson skal præge den offentlige dagsorden. Til gengæld fylder de nyhedsjournalister, der graver historierne frem, kun ganske lidt på Journalistens Magtliste 2011.

I år ligger Berlingske Tidendes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, øverst på listen, hvor halvdelen af navnene har en redaktørtitel. Med programmerne om "De Røde Lejesvende" er Jacob Rosen-krands den eneste journalist på top 50, der selv lavede researchen til den historie, der bragte ham ind på listen. Resten er chefer, kommentatorer og fortolkere.

Suzanne Moll siger, at journalister må se i øjnene, at de ikke er så betydningsfulde, som de selv forestiller sig.
»Jeg tror, at mange journalister – mig selv inklusive – nok er en selvovervurderende race. Tag nu bare Cavling-prisen – hvis du spørger folk uden for den journalistiske inderkreds, gør de historier så en forskel i dit valg af avis? Det er ærgerligt for dem, der arbejder med undersøgende journalistik, men det er realiteterne.«

Det er fjerde gang, Journalisten laver en magtliste, og i år består magtpanelet af de tre tidligere chefredaktører Suzanne Moll, Niels Lunde og Bent Falbert og medieforskerne Ida Willig og Anker Brink Lund. I modsætning til tidligere er listen i år forbeholdt redaktører og journalister – det vil sige uden politikere, pengemænd og bestyrelsesmedlemmer. Det betyder for eksempel farvel til tre af sidste års top 10-stjerner: Statsminister Lars Løkke Rasmussen, JP/Politikens direktør, Lars Henrik Munch, og DRs bestyrelsesformand, Michael Christiansen.

I stedet gælder det i år journalisters og redaktørers dagsordensættende magt, og kun den. Det vil sige mediefolk, der har præget den offentlige dagsorden og påvirket befolkningens opfattelse af, hvordan verden skal anskues.
Og det er ifølge panelet en magtform, som især chefredaktører udøver, fordi de markerer sig i den offentlige debat, og fordi de har stor indflydelse på deres mediers redaktionelle linje.

Det bedste eksempel er Lisbeth Knudsen, der topper årets magtliste. Hun udstikker Berlingske Tidendes redaktionelle kurs, og igennem avisens ledere og blogs tager hun aktuelle sager under behandling. På bloggen har hun i 2010 blandt andet kritiseret, at Mikkel Hertz fra TV2 News slettede tv-optagelser med en vred Lars Løkke Rasmussen, hun har skrevet, at Radio Møller mangler logik, og at folkene bag Wikileaks er informationsalderens hælere.

Eller som Bent Falbert opsummerer det:
»Lisbeth Knudsen er en chef, der ikke bare administrerer. Hun deltager i debatten gennem sine ugentlige kommentarer, og når hun optræder på tv med sine synspunkter. Hun sætter klart en dagsorden,« siger han.

På sidste års liste lå Tøger Seidenfaden foran både Lisbeth Knudsen og Poul Madsen. Men i et år, hvor Tøger Seidenfaden i perioder har været væk på grund af sygdom, er han blevet overhalet af begge.

»Personligt vil jeg mene, at Tøger og Jørn Mikkelsen har mere magt end Poul Madsen, der ligger nummer to på listen. Ekstra Bladet og B.T. kan køre enkeltsager, men de tre store morgenaviser er mere dagsordensættende, når det gælder de store holdningsmæssige diskussioner, og hvad der bliver talt om på Christiansborg,« siger Niels Lunde.

De omdiskuterede politiske kommentatorer er en anden type mediefolk, der fylder godt på magtlisten. Dem er der fem af i top 50 med Hans Engell som den højest placerede.

Ifølge Niels Lunde har kommentatorer ofte større indflydelse end menige folketingsmedlemmer.
»De fortæller vælgerne, hvad der foregår på Christiansborg – og hvorfor. Til sammenligning har menige folketingsmedlemmer ikke samme gennemslagskraft.«

Suzanne Moll siger, at kommentatorerne menneskeliggør den politiske proces.
»Og det gør både Hans Engell og Helle Ib rigtigt godt,« siger hun.

Længere nede ad listen finder man den tidligere spindoktor Michael Kristiansen, Carsten Jensen og to kommentatorer fra Berlingske Tidende: Bent Blüdnikow og Niels Krause Kjær. En af overraskelserne er, at Michael Kristiansens tv-makker, Politikens Peter Mogensen, ligger helt nede som nummer 68.

Den højest placerede journalist, som ikke forbindes med en kommentatorrolle, er Clement Kjersgaard fra "Debatten" på DR 2. Ifølge Suzanne Moll er Clement Kjersgaard nærmest at sammenligne med en dansk udgave af en Fox News-vært – personlig og holdningspræget.

»Clement er langt fra den typiske, neutrale tv-vært, der ligesom en tennisdommer bare skal sikre, at debattørerne følger spillereglerne. Clement går ind som den tredje spiller på banen. Han tør sætte sig selv i spil og være uhøflig,« siger Suzanne Moll, der mener, at »der sidder et godt hoved på knægten«.

Det er typisk for årets magtliste, at Clement Kjersgaard er mere kendt for at lave debatskabende tv-programmer end for selv at grave historierne ud. Faktisk skal man langt ned ad listen for at finde journalister, der selv har fundet historier frem. Jacob Rosenkrands ligger nummer 43. Kurt Lassen, der skrev Plummer-bogen, er nummer 64. Ekstra Bladets Jan Kjærgaard er nummer 66, mens forbrugerprogrammet "Kontants" ansigt udadtil, Kåre Quist, er nummer 72.

Helt uden for top 100 – som nummer 106 – ligger Thomas Nørmark Krog fra B.T., der satte Helle Thorning-Schmidts skatteforhold på dagsordenen i flere uger. Janus Metz, der vandt en Cannes-pris for Afghanistan-filmen "Armadillo", ligger nummer 160.

Ifølge medieforsker Anker Brink Lund bekræfter listefordelingen nyere forskningsresultater inden for 'agenda setting'. Kilderne, chefredaktørerne og nyhedscheferne sætter dagsordenen.

»Enkeltstående, dybdeborende journalister kan godt vælte dagsordenen, men de sætter den ikke. Det gør de institutionelle kilder, for eksempel politiske partier, embedsværket og interesseorganisationerne i med- og modspil til vagthavende nyhedschefer og chefredaktører på de landsdækkende dagblade og tv-stationer.«

Spørgsmålet er, om nyhedsjournalisterne, der leverer råstoffet til redaktørerne og kommentatorernes fortolkninger, skal føle sig snydt. Det mener Niels Lunde ikke.
»For nyhedsjournalisterne ligger den største motivation i at grave ting frem og opleve deres historie blive citeret i andre medier. Det er det, der giver tilfredsstillelsen og skaber anseelse blandt kollegerne. Kernen i aviserne er stadig nyheder, og det skal de blive ved med at lave.«

Bent Falbert mener, at flere nyhedsjournalister skulle have været med på magtlisten.
»Det er jo dem, der sætter dagsorden. Så hvis nogen journalister føler sig snydt, er det mine meddommeres skyld.«

Bent Falbert havde for eksempel forfatteren til Plummer-bogen, Kurt Lassen, som den 10. mest dagsordensættende.
»Man kan ikke komme uden om, at Kurt Lassen har sat en dagsorden. Det er ikke, fordi jeg elsker det, han har gjort, eller fordi bogen er genial. Men bogen satte dagsordenen i flere uger, hvor man diskuterede Plummer og Lassens metode. Det var da dagsordensættende,« siger Bent Falbert, der ikke tøver med at kalde listen et mislykket projekt. Han mener, der er for mange administratorer på listen.

»Helt ærligt – hvilken dagsorden har Naja Nielsen og Ulrik Haagerup sat? Det nytter heller ikke noget, at man kårer Lars Vesterløkke og Torben Dalby Larsen. De er administratorer, der har rigeligt at gøre med at udfylde blanketter og breve til Dansk Arbejdsgiverforening,« siger Bent Falbert.

Niels Lunde er ikke enig.
»Naja Nielsen og Lars Vesterløkke er med til at prioritere og lægge den redaktionelle linje. Jeg er overbevist om, at de også er inde i hverdagen, og at Naja for eksempel er med til redaktionsmøderne.«

Bent Falbert havde selv både Flemming Rose og Kurt Westergaard på sin top 10-liste. Kurt Westergaard, fordi han stadig sætter dagsorden med sit forsvar for Muhammed-tegningerne – på trods af, at det har kostet menneskeliv, og han selv blev overfaldet i sit hjem 1. januar 2010. Kurt Westergaard endte på en 45. plads.

»Overfaldet satte gang i debatten igen, blandt andet fordi han valgte at lukke sig inde i sit sikringsrum uden at tage sit barnebarn med sig.«

Sammenlignet med tidligere år er radiovært Lasse Jensen fra "Mennesker og Medier" raslet langt ned ad listen og ligger nu nummer 54. Tidligere chefredaktør på Information Palle Weiss, ny kulturredaktør på JP, er helt væk fra listen. Samme skæbne er overgået Politikens tidligere nyhedsredaktør Anders Krab-Johansen efter skiftet tilbage til TV 2. •

Den fuldstændige magtliste med de 100 mest magtfulde mediefolk kan ses og downloades ved at klikke her

Læs også:
Kan man rangliste journalister efter autoritet på Twitter?

SÅDAN BLEV LISTEN TIL
Listen over de mest dagsordensættende personer i mediebranchen er udarbejdet af analysefirmaet Kaas og Mulvad for fagbladet Journalisten. Det er fjerde år i træk, at vi bringer listen.

Tidligere har magtlisten handlet om personers samlede politiske, økonomiske, dagsordensættende og kulturelle magt. I år bliver der kun givet point for den dagsordensættende magt. Magtlisten omfatter i år kun journalister og redaktører – ikke bestyrelsesformænd, direktører, politikere eller embedsmænd.

Dagsordensætterne får point for gennem nyheder, afsløringer, analyser eller kommentarer at sætte et tydeligt fingeraftryk på tværs af medierne.

Dagsordensætterne får point efter deres evne til at påvirke, hvad der kommer øverst på nyhedsdagsordenen, og de har gennem deres arbejde indflydelse på, hvad der bliver talt om i befolkningen.

Dagordensætterne får point for at skabe forandringer i samfundet, påvirke vores holdninger og adfærd – eller vores opfattelse af, hvordan verden skal anskues.

Dagsordensætterne får også point for at sætte sager på den offentlige dagsorden, som bliver diskuteret for eksempel over madpakkerne i frokostpausen.

De fem personer i magtpanelet er sammensat af Kaas og Mulvad i samarbejde med Journalisten på baggrund af deres indgående kendskab til mediebranchen. Medlemmerne af magtpanelet har hver fået udleveret en bruttoliste med knap 250 journalister og redaktører i den danske medieverden.

Magtpanelet mødtes en enkelt gang i november for at diskutere kriterierne for uddelingen af point. Hver paneldeltager har givet personerne på bruttolisten point fra 0-20 ud fra personens dagsordensættende magt. Det har i høj grad været op til den enkelte paneldeltager at bestemme, hvad der skulle lægges mest vægt på i uddelingen af point. Den endelige liste er et gennemsnit af de point, de enkelte paneldeltagere har givet. Vi har valgt kun at præsentere den absolutte elite med de 50 mest magtfulde dagsordensættere.

Magtlisten er kun et øjebliksbillede, og da mediebranchen jo er omskiftelig, kan der være sket ændringer, siden listen blev til.

Anders Krab Johansen blev chefredaktør på Dagbladet Børsen, efter magtpanelet lavede listen. Der kan efter deadline have været andre jobskift, som listen ikke tager højde for. Der er dog ingen på top 10, der i skrivende stund har forladt deres stillinger.

Listen skal opfattes som en selskabsleg med et panel af kompetente branchekendere.

Magtpanelet 2011

Ida Willig
Ida Willig er mediesociolog og ansat som lektor på RUC's journalistikuddannelse. Hun er sammen med kollegerne Mark Ørsten og Anker Brink Lund medforfatter på bogen "Hvor kommer nyhederne fra?"

Niels Lunde
Niels Lunde har analyseret og kommenteret erhvervslivet for Dagbladet Politiken de sene-ste tre år. Han er tidligere ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende. Niels Lunde sidder i magtpanelet for fjerde gang.

Anker Brink Lund
Anker Brink Lund er professor ved CBS og er med i panelet for anden gang. Han bliver regnet for at være den fremmeste medieforsker i Danmark. Sammen med Preben Sepstrup og Rambøll Management var Anker Brink Lund med til at kortlægge mediestøtten i Danmark.

Suzanne Moll
Suzanne Moll arbejdede i en årrække som journalist og chef i DR, før hun i 2007 blev nyhedschef på TV2 Radio. I 2008 blev hun chefredaktør for B.T., og i dag er hun tilknyttet International Media Support i København som medierådgiver.

Bent Falbert
Bent Falbert er mest kendt som Ekstra Bladets an-svarshavende chefredaktør gennem 21 år. Bent Falbert bestyrer i dag søndagsklummen "Falberts Gabestok" i avisen og er mediekommentator på Dagbladet Information.