LÆKAGESAG. Journalistforbundet udlagde dommen i den såkaldte lækagesag i Østre Landsret som en sejr for mediernes ret til at beskytte deres kilder. Det er yderst betænkeligt.
Spørgsmålet er, hvad forstår man ved kildebeskyttelse?
Mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole har udtalt i Information: "Det har aldrig været kildebeskyttelsens formål at beskytte myndigheder og magthavere. Hvis der er tale om, at man holder hånden over en talsmand for en myndighed, så er denne sag en trussel for ytringsfriheden."
Jeg tror, Journalistforbundet må tænke sig om.
Den holdning, man har givet udtryk for i lækagesagen, gør i sidste ende journalistikken og medierne utroværdige.
Journalister må holde fast i, at sagens nøglepersoner, tidligere spindoktor Jacob Winther og tidligere forsvarsminister Søren Gade, bliver draget til ansvar for lækagesagen og ikke kan skjule sig bag kildebeskyttelsen. Journalistforbundet må også tage stilling til, at DR har fyret en medarbejder, og at TV 2 har sendt en mand på tvungen afspadsering, alt sammen for at hindre denne alvorlige sags opklaring.
– Ulla Jessing, freelancer
SVAR. I DJ ser vi kendelsen fra landsretten i den såkaldte lækagesag som en sejr for pressens frihed til at beskytte sine kilder.
Det er for os helt afgørende, at journalister kan love deres kilder beskyttelse, og at aktører i medierne ikke skal stå i retten og fortælle om deres kilder. Så ville journalister blive politiets hjælpere.
Det er rigtigt, at jeg i denne sag er uenig med Oluf Jørgensen om, hvor langt kildebeskyttelsen rækker. Det er nemlig alene journalisten, der kan vide, om det er nødvendigt at give kildebeskyttelse for at kunne fortælle historier, der er i offentlighedens interesse.
Det er bestemt ikke mit indtryk, at TV2 og DR handler, som de gør, for at hindre en sags opklaring, men for netop at beskytte deres kilder. Gjorde de ikke det, ville det skade mediernes troværdighed i en sådan grad, at man kan frygte for, at kilder til fremtidige historier tørrer ud. Det vil være til stor skade for journalistikken og for den demokratiske debat.
– Mogens Blicher Bjerregård, formand for DJ
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Mogens Blicher Bjerregård skriver bl.a.: ”Så ville journalister blive politiets hjælpere”. Ja, fy da føj – hvilken afskyelig tanke!
Men tak til Ulla Jessing og Mikkel Munck for gode, præcise indlæg.
Jeg kan bestemt godt se skismaet mellem journalistforbundets interesse i at varetage hensynet til kildebeskyttelsen og så ønsket om at få opklaret en af en de største politiske skandaler siden Tamil-sagen.
Jeg er dog lige nødt til at gøre opmærksom på følgende aspekt. Mogens Blicher Bjerregård skriver ovenfor, at det ikke er hans indtryk (og dermed jorunalistforbundets(?)), at TV2 og DR handler, som de gør, for at forhindre sagens opklaring, men at de udelukkende ønsker at beskytte deres kilder. Det ville også være mit umiddelbare indtryk af sagen, hvis det ikke var en række modstridende forhold.
Plummers tvivlsomme argumentation
Lad os tage Danmarks Radio først. For det første er det såre påfaldende, at Kenneth Plummer valgte ikke at inddrage sin egen nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, i beslutningen om, hvad der skulle ske med den famøse båndoptagelse. I stedet valgte han højst usædvanligt, at afspille optagelsen for den politisk udpegede bestyrelsesformand Michael Christiansen. Herefter traf Kenneth Plummer beslutning om, efter eget udsagn af egen drift, at en offentliggørelse af optagelsen ville være i strid med hensynet til kildebeskyttelsen.
Dette hensyn svigtede han dog allerede ved at afspille optagelsen for en redaktionelt set udeforstående person. Der er efterfølgende også blevet bragt rygter til torvs om, at indholdet af optagelsen, ved Danmarks Radios mellemkomst og på deres foranledning, er kommet tidligere forsvarsminister Søren Gade for øre før han valgte at gå af som minister. Dette er dog alene et ubekræftet rygte af ukendt herkomst, men understreger blot behovet for at få klarhed over Danmarks Radios og Kenneth Plummers interesse i sagen samt hvorledes inddragelsen af den politisk udpegede bestyrelsesformand kan siges at være i overensstemmelse med hensynet til den kildebeskyttelse man påberåber sig. Vi savner stadig svar.
TV2 og troværdigheden
TV2 kan bestemt ikke siges at have overholdt egne etiske standarder for god journalistik. Man har tilsyneladende uden betænkeligheder gjort stationen til en part i et speget politisk spil, hvilket er åbenlyst i strid med deres eget etiske kodeks. TV2s ageren i lækagesagen bærer endvidere præg af, at hensynet til kildebeskyttelsen først blev et issue for tv-stationen, da sagen om, hvem der lækkede informationerne om jægerkorpsets deployering i Irak, blev en politisk varm kartoffel.
En afsløring af lækkens sande identitet vil således med stor sandsynlighed understrege tv-stationens eget svigt og sætte yderligere fokus på deres meget uheldige håndtering og viderebringelse af beskyldningerne fra Per Stig Møller om, at oppositionens medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn stod bag lækken af de fortrolige oplysninger tilbage i 2007. TV2 kan således siges, at have en endog meget stor interesse i, at lækagesagen aldrig bliver opklaret.
Ovenstående forhold er bestemt ikke ukendte for offentligheden, men alligevel er det tilsyneladende en alment vedtaget opfattelse i Dansk Journalistforbund, at DR og TV2 ikke beskytter egne interesser i lækagesagen, men udelukkende handler som de gør for at varetage hensynet til kildebeskyttelsen.
Den lader vi lige stå et øjeblik...