Årets bedste PR- og kommunikationsindsatser blev torsdag aften kåret, da Public Relations Branchens i samarbejde med Dansk Erhverv uddelte den såkaldte PR-Tigeren i København.
Niveauet var højt, og over 200 var mødt op til prisuddelingen, skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.
Der blev uddelt priser i fire kategorier: Bedste indsats inden for intern/forandringskommunikation, bedste PR-indsats for en offentlig aktør, bedste PR-indsats for en organisation og bedste PR-indsats for privat eller offentlig virksomhed.
Se vinderne og juryens begrundelser her:
Bedste indsats inden for intern/forandringskommunikation
Det aarhusianske bureau U Agency løber med PR-Tigeren for deres indsats ”Gør det – sikkert”, som de har udført for Billund Airport.
”Det er en helt jordnær indsats om et helt jordnært, men såre vigtigt problem – udført konsekvent med enkle midler – og med klart dokumenteret, markant outcome. Der, hvad vi belønner U Agency for”, sige rektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Jens Otto Kjær Hansen, som er jurymedlem.
Bedste PR-indsats for offentlig aktør
PR-Tigeren i denne kategori går til Vejdirektoratet med indsatsen ”Skilt med det”, som informerer danskerne om vejskilte og deres betydning. Til at hjælpe sig har Vejdirektoratet haft Advice Digital og Ferdio til at hjælpe sig med teknisk udvikling af test og grafisk bistand.
”Vejdirektoratet har med indsatsen vist, at man ved at tænke humoristisk og måle på effekt og på den adfærd man ønsker, kan få danskerne til at dele deres viden om vejskilte på sociale medier”, siger jurymedlem Trine-Maria Kristensen, som rådgiver i sociale medier.
Bedste PR-indsats for organisation
3F tager PR-Tigeren for deres indsats ”Fair Pensionsalder!”, som dels skulle ændre regeringens planer om justering af tilbagetrækningsalderen og dels engagere deres medlemmer om et fælles projekt.
Jurymedlem og adm. direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov siger:
”En PR-indsats, der viser, at man med den rette kommunikation og en agil arbejdsproces kan engagere medlemmer samt skabe stemninger og holdninger, der gør, at alle arbejder efter samme mål. På den måde flytter man bjerge – og i det her tilfælde fik 3F flyttet pensions-bjerget”
Bedste PR-indsats for privat eller offentlig virksomhed
I denne kategori går PR-Tigeren til Kudos Kommunikation, der har udført en PR-indsats for ESSVE i forbindelse med lanceringen af HDS.
Juryformand Kim Larsen, der også Head of Corporate Communications & Relations i Danske Bank:
”God professionel kommunikation behøver ikke nødvendigvis være langhåret i sin strategiske tilgang, pompøs i sin måde at fortælle historien på eller være bygget på store budgetter eller have som mål at ændre verden”
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Enig, Michael. Hvad er ESSVE og HDS???????
Til gengæld er denne sætning måske ikke supergod kommunikation: PR-indsats for ESSVE i forbindelse med lanceringen af HDS.
Tak for info!