I sidste uge udkom Pressenævnets årsrapport for 2017. Journalisten har bedt mediejurist og forskningschef ved DMJX Vibeke Borberg udpege de tre sager, hun synes har størst principiel betydning for de medieetiske retningslinjer.
Børn har også ytringsfrihed
I Struer havde en far gjort skolen opmærksom på, at han ikke ønskede, at hans børn optrådte på offentlige billeder. Han blev derfor noget fortørnet, da han en dag så et billede i Dagbladet Struer af sin 14-årige datter, der udtalte sig til avisen. Efterfølgende klagede han over avisen til Pressenævnet.
Pressenævnet lagde imidlertid vægt på, at skolen havde orienteret forældrene kollektivt om avisens besøg på skolen. Derudover var udtalelserne af uskyldig karakter, hvorfor Pressenævnet ikke fandt, at avisen havde gjort noget galt.
I Vibeke Borbergs øjne er det centrale her, at Pressenævnet slår fast, at børn også har ytringsfrihed, og at der skal gode grunde til at begrænse den.
”Det har været lidt af en kæphest for mig. Jeg har altid sagt: Børn og unge har også ytringsfrihed. Det står i grundloven og i den europæiske menneskerettighedskonvention. Lige meget om man er ung, gammel, har en psykisk lidelse – alle har ret til ytringsfrihed. Derfor skal der stærke argumenter til at afskære dem fra at ytre sig. Man må vurdere konkret i forhold til den enkelte historie, om barnet kan overskue, hvad vedkommende deltager i,” siger Vibeke Borberg og henviser til punkt B5 i de presseetiske regler.
Kilder må ikke narres til at deltage
I programmet ”Danmark mod Østeuropa” gav et håndværkerfirma TV 2 lov til at lave optagelser af firmaets håndværkere. Firmaet følte imidlertid ikke, at TV 2 havde oplyst ordentligt om formålet med udsendelsen – en kritisk sammenligning af to firmaer. Derfor klagede firmaet til Pressenævnet.
Pressenævnet gav firmaet medhold og udtalte kritik af TV 2 for ikke at have fået samtykke til optagelserne med den givne vinkel, og fordi optagelserne ikke havde så stor almen interesse, at de kunne bringes uden samtykke.
”Kendelsen er vigtig, fordi man klart tilkendegiver: Det her går ikke. Det er ikke etisk i orden at narre folk til at være med i tv-programmer, hvor de ender med at medvirke til at skade sig selv. På en måde minder metoden om skjult kamera, og her gælder de samme principper: Hvis historien er vigtig nok, er det ok. Det var den ikke her,” siger Borberg.
Medier har ansvar for blogindlæg
Som den sidste af de vigtigste sager peger hun på to kendelser, der begge handler om det redaktionelle ansvar for blogindlæg. En person har klaget over et indlæg i netavisen Pio under pseudonymet ”Brix”. Pressenævnet slår fast, at indlægget skal betragtes som redaktionelt stof underlagt medieansvarsloven, fordi den anonyme blogger er kendt af redaktøren og tilknyttet mediet.
I en anden kendelse kritiserede Pressenævnet POV International for et debatindlæg, der fremstillede en fortælling om partnervold som falsk uden at konfrontere personen bag fortællingen. POV burde have kontrolleret og forelagt de krænkende oplysninger, mener Pressenævnet.
”Vi har diskuteret meget, hvornår et debatlindlæg er redigeret og hører under medieansvarsloven. Her siger Pressenævnet, at selv om bloggeren er anonym, er der tale om en redigeret debat, og indlægget er derfor omfattet af mediets ansvar. Og i afgørelsen omkring POV International bliver det fastslået, at man ikke kan lade sine debattører skrive hvad som helst. Når medierne lukker nogen ind, har de ansvar for, at skribenterne ikke spreder falske oplysninger, siger Vibeke Borberg.”
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Selv hos min sag hos Pressenævnet forsøger Lokalvavisen Norddjurs folkeblad stadigt at fordreje, omfortolke og vinkle mig og alt hvad jeg siger i en specifik retning.
Hvordan kan man det?
Hvad med vinklinger af historier? Må en journalist godt vinkle nogen på en sådan måde, at man bliver fordrejet. Må en artikel gerne være vinklet sådan, at den giver udtryk for journalistens fordomme om den interviewede frem for noget som helst andet? Jeg blev også narret til at tro at den journalist som skrev om mig i forbindelse med et specielt sted og oplevelser der, ikke var partisk eller personligt involveret og influeret af/med de “personer” som jeg blev interviewet om. Interviewet handlede om noget så forfærdeligt som overgreb jeg har været udsat for i forbindelse med disse “ mennesker”. Og det er ikke det hele. Situationen er endnu værre....Munach
Hvad med vinklinger af historier? Må en journalist godt vinkle nogen på en sådan måde, at man bliver fordrejet. Må en artikel gerne være vinklet sådan, at den giver udtryk for journalistens fordomme om den interviewede frem for noget som helst andet? Jeg blev også narret til at tro at den journalist som skrev om mig i forbindelse med et specielt sted og oplevelser der, ikke var partisk eller personligt involveret og influeret af/med de “personer” som jeg blev interviewet om. Interviewet handlede om noget så forfærdeligt som overgreb jeg har været udsat for i forbindelse med disse “ mennesker”. Og det er ikke det hele. Situationen er endnu værre....