search

Guide/ Sådan kommer du i gang med at lave kurser og udlandsrejser

Journalisten guider til, hvordan du får succes med at arrangere efteruddannelseskurser og udlandsrejser. Guiden bygger på samtaler med eksperter i kursus- og rejsebranchen og tips fra erfarne kursusledere

Hvad er det første, jeg skal overveje?

Først og fremmest skal du spørge dig selv – og måske nogle i dit netværk – hvorfor der netop er behov for det kursus, du har en idé til. Måske har du en særlig ekspertise på det pågældende område, som du gerne vil dele med andre i branchen. Det er dog ikke altafgørende, at du selv er specialist på området, for du kan også hive eksperter ind udefra. Kurset kan strække sig over en eller flere dage, og dets indhold kan være alt fra oplæring i et bestemt teknisk værktøj som Photoshop eller mobilvideo til faglig fordybelse i et aktuelt samfundsproblem såsom flygtningekrisen. Det vigtigste er, at du selv er topmotiveret for at beskæftige dig i dybden med lige netop dette emne.

Er jeg overhovedet klædt på til at blive kursusleder?

Inden du går i gang med at planlægge dit kursus, skal du ærligt overveje, om du har det, der skal til for at lede et kursus, som en gruppe mennesker skal betale mange tusinde kroner for. I modsætning til at stille dig op og holde et foredrag om et emne, du ved en masse om, skal du som kursusleder snarere fungere som en slags skolelærer med et logistisk og voksenpædagogisk gen, der sørger for, at de fremmødte får noget med hjem. Du skal være i stand til at sætte kursisterne i gang på egen hånd. Du skal kunne skaffe dygtige folk til at supplere undervisningen. Og du skal evne at binde det hele sammen, så kursisterne kommer igen næste gang.

Kan din idé stå distancen?

Ifølge de fleste kursusudbydere kræver det typisk omkring 10 tilmeldinger, hvis et kursus skal kunne løbe rundt. Det lyder måske ikke af meget i en branche, hvor tusindvis af mediefolk hvert år tager på efteruddannelse. Men husk, at din idé er i konkurrence med de hundredvis af andre kursusforslag, der tikker ind hos portaler som Mediernes Efteruddannelse hvert halve år. Måske er der andre, der har haft lignende idéer. Det er en usynlig konkurrence, som både kræver held, snedighed og timing, før alt går op i en højere enhed.

Kan deltagerne anvende det, de har lært, når de er færdige med kurset?

Journalister er vant til at tænke i målgrupper, og det gælder også her. Er der andre end dig, der ønsker at blive klogere på det emne? Og endnu vigtigere: Kan deres arbejdsgivere se relevansen? Ifølge flere kursusudbydere fokuserer Pressens Uddannelsesfond (PU), der skal godkende efteruddannelserne, i højere grad end tidligere på kurser med håndgribelig læring. I udbudsmaterialet til efteråret 2019 betonede PU, at ”kurserne skal være fagligt relevante og tage udgangspunkt i virksomhedernes og medarbejdernes aktuelle og fremtidige behov. Det er vigtigt, at undervisningen er tilrettelagt, så deltagerne aktiveres og træner i den nye viden. Målet er, at de kan anvende den nye viden, når de er tilbage på arbejdet”.

Er kursets indhold også relevant om et år?

At arrangere et kursus kræver planlægning i god tid. Udbudsrunden til Mediernes Efteruddannelse begynder eksempelvis otte-ni måneder, inden kurserne finder sted. Før det skal du have klargjort dit pitch, og du skal altså tænke et lille år ud i fremtiden. Derfor er det væsentligt, at din idé til kursets indhold stadig er relevant til den tid. Det kan selvfølgelig være svært at spå om, hvis det handler om en ny teknologi eller et aktuelt samfundsproblem, men det kan betale sig at tænke langsigtet.

Kan det overhovedet betale sig rent økonomisk?

Nogle udbyder kurser som en del af deres kerneforretning, for andre er det en sidegesjæft. Allerede inden du går videre med planerne, er det smart at tænke på det økonomiske aspekt. Hvilke udgifter er der til lokaler, kost og eksterne undervisere? Hvor meget tager andre udbydere for lignende kurser? Som nævnt er det tidskrævende at arrangere et kursus, og du har ingen garanti for, at kurset bliver til noget; først skal det godkendes, siden skal der nok tilmeldinger til. Læg et budget, hvor du for eksempel beregner din egen indtægt ved henholdsvis halvt fyldt og helt fyldt, så du har nogle pejlemærker.

Hvad kan man egentlig tjene som kursusudbyder?

Der er ikke noget entydigt svar på det spørgsmål. Det afhænger af antallet af tilmeldinger, størrelsen af udgifterne samt andre omkostninger. Samarbejder du for eksempel med kursusvirksomheden Kaas & Mulvad, får du et grundhonorar på 10.000 kroner per dag. Dertil kan komme diverse tillæg, såfremt der kommer ekstra mange tilmeldinger. Arrangerer du kurset direkte hos for eksempel Mediernes Efteruddannelse, er det i højere grad dig selv, der sætter prisen, men vær opmærksom på, at portalen som regel vil vælge det billigste alternativ, hvis der er andre kurser, der minder om dit.

Hvad gør jeg, når oplægget til mit kursus er på plads?

Tag kontakt til en af landets mange kursusarrangører, som kan hjælpe dig med at organisere og promovere kurset. Du kan finde en oversigt på Journalistforbundets hjemmeside.

Din samarbejdspartner vil typisk bede dig om at lave en kursusbeskrivelse, hvor du skitserer kursets indhold, målgruppe, form, pris og udbytte – altså hvad deltagerne kan forvente at få ud af det. Kursusarrangøren har gerne input til, hvad der kan stå skarpere, inden kursusbeskrivelsen så sendes til den instans, der skal godkende kurset (for eksempel Pressens Uddannelsesfond/Mediernes Efteruddannelse). Hele processen strækker sig over nogle måneder.

Hvad gør jeg, når mit kursus er blevet godkendt?

Når dit kursus – forhåbentlig – bliver godkendt, skal den endelige kursustekst skrives. Den skal være fængende og detaljerig, om end du stadig kan vente med at dele nogle af oplysningerne, såfremt der stadig mangler at falde et par aftaler på plads. Du skal også lave en lille biografi om dig selv, finde et billede, der kan hjælpe med at få kurset til at skille sig ud fra mængden. Husk på, at du nu er i konkurrence med de øvrige kursusudbydere. Intet er garanteret, før du har fået tilstrækkeligt med tilmeldinger.

Hvordan promoverer jeg mit kursus?

Markedsføringen af dit kursus er helt essentiel. Det er den, der skal gøre folk interesseret i at deltage. Hvis du udbyder dit kursus gennem Mediernes Efteruddannelse, vil kurset være at finde i portalens halvårlige katalog og på dens hjemmeside. Men det er også afgørende, at du selv engagerer dig i markedsføringen for at sprede kendskabet til dit kursus. Det kan du gøre via dine kanaler på de sociale medier – Facebook er naturligvis oplagt – men du kan også tage direkte kontakt til organisationer, virksomheder og dit eget netværk for at fortælle dem, hvorfor de ikke må gå glip af lige netop dette kursus.

Hvad skal jeg huske, når kursusdagen nærmer sig?

Det kan være en god idé at minde de tilmeldte deltagere om at tage noget bestemt udstyr med på kursusdagen – eller foreslå dem, at de skal læse en bog om emnet eller følge med i dækningen af en igangværende sag. For dit eget vedkommende skal du øve kurset igennem og huske på at være energisk, logistisk og skolelæreragtig på selve dagen. Hvis du har eksterne undervisere på, så tal med dem på forhånd og afstem forventningerne. Og glem så ikke at nyde dagen, som du har planlagt så længe.

Hvad sker der, når kurset er ovre?

Når dit kursus er vel overstået, kan du klappe dig selv på skulderen. Du gjorde det. Men det er også vigtigt at få feedback, så du kan gøre det endnu bedre næste gang. Bed deltagerne om at sende evalueringer og tag gerne en uddybende snak med dem, hvis du har brug for flere input. Forhåbentlig har du fået blod på tanden til dit næste kursus.

UDLANDSREJSER

Hvad er det første, jeg skal overveje?

At arrangere en udlandsrejse minder på mange måder om at arrangere et almindeligt kursus hjemme i Danmark. Man følger nogenlunde den samme skabelon i planlægningen af kurset som beskrevet ovenfor, og udlandskurserne indgår eksempelvis også som en del af kataloget fra Mediernes Efteruddannelse og følger samme årshjul og deadlines. Som rejseleder skal man også gøre sig mange af de samme overvejelser som en kursusleder: Hvorfor er der behov for netop dette udlandskursus? Er situationen i det pågældende land også aktuel om et halvt til et helt år, når kurset finder sted? Og hvilket udbytte kan deltagerne regne med at få med tilbage til arbejdspladsen derhjemme?

Hvad kan man tjene på at lave udlandsrejser?

Det er igen meget forskelligt – og nogle lever godt af det, mens andre lige med nød og næppe undgår et underskud på den krævende planlægning. Hos kursusvirksomheden Kaas & Mulvad får man som udgangspunkt 6.000 kroner per dag, hvis man står i spidsen for et udlandskursus. Dertil kommer tilskud til diæt og transport. Hvis man for eksempel er afsted i fem-seks dage, kan man altså godt tjene en månedsløn på at være rejseleder i en uge – men forud for det honorar ligger mange ugers planlægning og usikkerheden om, hvorvidt rejsen overhovedet bliver til noget, eller om alle forberedelserne er ’spildt’.

Hvad er særligt ved udlandskurser?

Hvis man kan blive overvældet over at arrangere et endagskursus hjemme i Danmark, skal man være forberedt på endnu flere udfordringer, når man giver sig i kast med at lave et kursus i udlandet. Hvis du ikke allerede er bosat i det pågældende land, kan det anbefales at tage på en researchtur nogle måneder i forvejen for at møde sine oplægsholdere og geografisk forberede sig på at lede en grupperejse i et fremmed land, som deltagerne måske ikke har besøgt før.

Det særlige ved udlandskurser er desuden, at man skal booke flybilletter, hotelværelser, rejseforsikringer, lokale spisesteder og øvrig transport – ikke bare til sig selv, men til en gruppe på måske 10-15 personer. Det er ikke alene en logistisk udfordring, men også et stort ansvar at have på sine skuldre.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen