Et væltet træ, et bestialsk drab på en hamster og en bankskandale. Journalisten er i praktik på Dagbladet Roskilde.

LOKALJOURNALISTIK. Vagthunden er bidsk. Den har fråde løbende ud af munden og blodsprængte øjne vendt mod alle magthavere. Nogenlunde sådan var min forestilling om Dagbladet Roskildes udgaveredaktør, Morten Jeppesen. Cavling-vinder Søren Funch har peget på ham som årets journalist i 2008. Han kalder Morten Jeppesens dækning af skandalen omkring Roskilde Bank "fremragende og vedholdende". Hertil kommer, at fire forskellige mennesker har indstillet Jeppesen til Cavlingprisen 2008. Min første telefonsamtale med vagthunden bekræfter mit billede af manden: »Du skal regne med at møde MEGET tidligt og gå RIGTIG sent.«

DET ER MED EN VIS ÆREFRYGT, jeg skuer ud ad vinduet fra min lånte pind på Dagbladet Roskilde. Blikket bliver hængende ved ordene på banneret på muren. "Din lokale vagthund", står der. Klokken er 08.16, og jeg skal til mit første redaktionsmøde på bladet.
Sarkasme og galgenhumor blander sig med tørre ord som trængselsafgift i det 17 minutters lange redaktionsmøde tirsdag formiddag. Min favorithistorie handler om en kvindelig telefonterrorist, som har ringet omtrent 112 gange til 112 uden grund. Politiet har netop konfiskeret hendes to telefoner.
»Jeg tager altså ikke ud til hende. Hvis jeg kan få en kvinde til at græde, må hun virkelig være syg,« konstaterer journalist Jørgen Andersen tørt.
Samme dag fortæller redaktionen om en hamster, som er blevet knivdræbt på bestialsk vis, samt om en strid mellem pengemændene bag en rytterstatue af Margrethe den 1. til en million kroner. Jeg er overrasket over redaktionens begejstrede tilgang til de små historier, som fylder det meste af mødet.
På forhånd har jeg vredet de lokale websites for to idéer: en historie om et nyt psykiatrisk initiativ i Roskilde, som kan hjælpe nydiagnosticerede skizofrene unge i Region Sjælland, og en historie om en eksplosion i antallet af røverier i lokalområdet. Idéerne bliver godtaget. Alle nikker og smiler, og mødet slutter med Morten Jeppesens tilbagevendende ord: »Det gør vi!«

REDAKTIONEN BESTÅR AF FIRE JOURNALISTER, en skrivende redaktionssekretær og redaktør og en praktikant. Inden klokken slår 11, er min røverihistorie faldet, og psykiatrihistorien bliver ikke færdig inden deadline. Journalisterne er helt rolige. De griner og hygger sig, og jeg bliver nervøs på avisens vegne. Er der overhovedet artikler eller substans nok til en hel avis? Et par timer efter journalisternes deadline kl. 11.30 ligger en dugfrisk og tryksværteduftende avis klar. Uden huller og med et brag af en forside. Hvor kom den fra? Jeg er fuldstændig målløs. Selv om redaktionen avler små historier som kaniner, har vagthunden Morten Jeppesen selv skrevet kioskbaskeren "Konkurser for otte milliarder". 20 af Roskilde Banks største investorer er gået konkurs og har til sammen engagementer for mere end otte milliarder kroner.

KLOKKEN 12.31 VÆLTER ET 34 METER HØJT TRÆ, og min praktikantkollega rykker fluks ud til åstedet. Endda midt i frokosten. For som en af journalisterne siger: »For helvede – det er jo nu, du skal rykke.«
Normalt vil jeg påstå, at små lokale historier rager mig en bønne, men jeg tager mig selv i at sende et misundeligt blik efter praktikantens ryg. Gid det var mig. I stedet stikker Morten Jeppesen mig en opgave i hånden. Jeg skal undersøge, hvor meget Roskilde Festival donerer til Danmarks Indsamling.
Kl. 14.13 får jeg fat i talsmanden for festivalen, som fortæller, at de dropper donationen i år. Ærgerligt for fattige afrikanske familier, men heldigt for mig. Jeg har reddet mig en forsidehistorie.

FRA KIRKEKLOKKERNE BEGYNDER AT RINGE klokken 8 onsdag morgen, til det sidste klokkeslag klinger af fem minutter senere, er fire personer mødt ind på redaktionen. Når klokken runder 16, smutter de fleste på redaktionen hjem. Sharp. I Roskilde kan det åbenbart lade sig gøre at producere en avis alle hverdage og en udgave i weekenden og samtidig have et liv med sin familie. Morten Jeppesens advarsel om lange arbejdsdage viser sig at være en joke.
Redaktionslokalerne er mindre behagelige end arbejdstiderne. Medarbejderne beskriver dem selv med ordene: »Det vil være synd at kalde dem for luksuriøse.«
Men stemningen er god. Fra første gang jeg trådte ind i lokalerne, er jeg blevet behandlet som en kollega, der efter mange år på de syv verdenshave endelig er kommet hjem.

HVOR ER DEN BIDSKE VAGTHUND? Morten Jeppesen og de nye kolleger er blide som puddelhunde. Sagen skal undersøges, og jeg opsøger kilder, som har mærket tandsættet. Til min overraskelse leverer Morten Jeppesen telefonnumre på kritiske kilder uden at tøve. En af dem er administrerende direktør for Roskilde Bank Søren Kaare-Andersen.
»Det er en gammeldags og idealiseret betegnelse at kalde et dagblad for den lokale vagthund. I dag er det en
medieforretning, hvis mål er at tjene penge. Sådan er det i mediebranchen. Udviklingen er, at historierne er skarpere og strammere for at skaffe flere læsere. Det er min vurdering, at det er sket på Dagbladet Roskilde, efter Morten Jeppesen trådte til,« forklarer han mig.
Jeg ringer også til kommunaldirektøren i Roskilde, Henrik Kolind, og han siger:
»Du kan tro, vi har oplevet, at Morten har været en vagthund. Avisen prøver at rulle historier op om kommunen på en Ekstra Bladet-agtig måde. Sikkert et spil for at sælge aviser, men jeg synes, de i nogle sager har vinklet for hårdt,« siger Henrik Kolind.
Til redaktionsmødet er telefonterroristen til diskussion igen. Hun er begyndt at ringe til Jørgen Andersen, så Morten Jeppesen skærer igennem: »Få historien lukket.«

MIT HJERTE BANKER DERUDAF, selv om jeg sidder helt stille. Psykiatrihistorien og forsidehistorien om Roskilde Festival ligger kun akkurat færdig inden deadline. Sekundet efter avisen er sendt af sted, står han der. Vagthunden. Jeg venter i frygt og spænding. Han har en opgave til mig.
»Du må ikke blive spændt for en vogn, som følger deres påstand om, at det går SÅ godt. Jeg vil høre om regnskaber, omsætning, dårlig julehandel, problemer og brok,« siger han på sin helt egen venlige og rolige facon.
Jeg skal stemme dørklokker i butikkerne i et stort indkøbscenter i Roskilde. Butikscheferne har angiveligt mistet mange penge på, at en udvidelse af centeret trak i langdrag og efterlod byggerod og ærgrelse.
Når medarbejderne ikke har råbende telefonsamtaler med teenagedatteren eller brokker sig over kulden, er de på vej ud af døren. Ud til et svært belastet område, som mister deres nærpoliti. Ud til fotofælden uden kameraer.
Inden jeg tager af sted til butikscentret, kommer en af journalisterne, Lars Kimer, hen til mig.
»Du skal simpelthen se den her rubrik. "Gravid med mors kugler". Den har vi diskuteret meget. Den burde vi da ikke have skrevet sådan,« griner han.
Redaktionen i Køge har skrevet om Lena, som er blevet gravid med Henrik, efter hendes mor gav hende seks homøopatiske sukkerkugler. Forhåbentlig er historien i butikscentret lige så god.

PÅ JOURNALISTEN OPLEVER JEG NORMALT virkeligheden gennem telefonrøret. Jeg møder kun kilderne ansigt til ansigt i omkring fem procent af tilfældene. I Roskilde er kilderne anderledes virkelige. Det allerførste menneske, jeg møder, er ikke henrykt over min tilstedeværelse.
»Kommer du her for at skrive endnu en artikel om, hvor forfærdeligt det går?« er hans første reaktion. Mit svar er: »Ja, det gør jeg. For jeg har hørt, det har været helt forfærdeligt for jer.«
Den midaldrende mand bløder op, og jeg forlader butikken med citater på blokken og portrætter i kameraet. Den eftermiddag taler jeg med 15 kilder, og jeg får 15 forskellige historier med tilbage til redaktionen. Det har jeg aldrig prøvet før.
På tredjedagen i Roskilde går det op for mig, at små historier om væltede træer og telefonterrorister kan få mig helt op i det røde felt. Jeg opdager for alvor, at lokaljournalistikken har sneget sig ind under min hud, da jeg ovenud begejstret dækker overrækkelsen af Roskilde Kommunes Arbejdsmiljøpris 2008.

INDEN JEG IGEN TAGER DE MEDIEKRITISKE BRILLER PÅ og vender Dagbladet Roskilde ryggen, kigger jeg på Morten Jeppesen. Hvor er den bidske vagthund? Han har ingen fråde om munden og er rar som en onkel. Ok, han har en hang til kritiske historier, men der er andre lige så vigtige kæpheste. I Dagbladets manifest har redaktionen highlightet seks ord, som beskriver avisen: underholdende, nærværende, velskreven, rummelig, skarp og debatskabende.
Torsdag får jeg en mail fra Morten Jeppesen:
"Tak for besøget hos os, det var rigtigt hyggeligt." •

Dagbladet udgiver fire lokale og regionale aviser:
Dagbladet Frederiksborg Amts Avis, Dagbladet Roskilde,
Dagbladet Køge og Dagbladet Ringsted.

I 1. halvår 2008 havde Dagbladet Roskilde et dagligt oplagstal på 6.696.

Den faste redaktionen i Roskilde består af skrivende udgaveredaktør Morten Jeppesen, skrivende redaktionssekretær Lars Ahn Pedersen, praktikant Petter Becker-Jostes og journalisterne Steen Østbjerg, Jørgen Andersen og Lars Kimer. Siden fagbladet Journalisten var i praktik på Dagbladet Roskilde, er journalist Mette Lyhne stoppet, og journalist Helle Eriksen er blevet ansat.

∞ Fagbladet Journalisten sender sine medarbejdere i kort praktik på forskellige journalistiske arbejdspladser. Har du et forslag til næste praktiksted, så send en mail til redaktør Jakob Elkjær: jel@journalisten.dk.