search

Fyns Amts Avis vil droppe Venstre-tilknytning

Fyns Amts Avis skal ikke længere være et Venstreblad, hvis det står til bestyrelsen.

Fyns Amts Avis skal ikke længere være et Venstreblad, hvis det står til bestyrelsen.

Siden Fyns Amts Avis udkom første gang i midten af 1800-tallet, har avisen været tilknyttet partiet Venstre. I hvert fald formelt.

Men det skal der nu laves om på, hvis det står til avisens bestyrelse. Til den næste generalforsamling i avisens ejerselskab, A/S Svendborg Avis, vil bestyrelsen foreslå, at man stryger vedtægten om, at Fyns Amts Avis skal "udgives som Venstreblad i tilslutning til Venstres program". Det skriver Fyns Amts Avis i dag.

»Ingen avis kan i dag eksistere med en direkte tilknytning til et politisk parti. De aviser, som har haft sådan et tilhørsforhold, er gået ned. Det er også derfor, Fyns Amts Avis' formelle tilknytning til Venstre – bortset fra på lederplads – ikke er blevet praktiseret i mange, mange år,« siger bestyrelsesformand Erik Larsen til Fyns Amts Avis.

Helt apolitisk bliver avisen dog ikke. I stedet for formuleringen om, at Fyns Amts Avis skal udgives som Venstreblad, foreslår bestyrelsen, at avisen skal udkomme på et liberal-demokratisk grundlag. Det oplyser Erik Larsen til Journalisten.dk.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen