Europæisk forbund kritiserer færøske mediechefer

Ledelsens adfærd er bekymrende, lyder det i en kritisk kommentar fra det europæiske journalistforbund, efter Færøernes svar på DR har meldt ud, at hver tredje skal skæres væk. (Opdateret 13:53)

Ledelsens adfærd er bekymrende, lyder det i en kritisk kommentar fra det europæiske journalistforbund, efter Færøernes svar på DR har meldt ud, at hver tredje skal skæres væk. (Opdateret 13:53)Op mod hver tredje medarbejder skal skæres fra. Det var beskeden som de ansatte på Kringvarp Føroya, der svarer til DR, fik i mandags.

EFJ – den europæiske gruppe under det internationale journalistforbund IFJ – udtrykker i en pressemeddelelse overraskelse og bekymring for, at omstruktureringen finder sted uden, at medarbejderne blev informeret eller involveret forinden.

Umiddelbart efter annonceringen af nedskæringerne blev en række programmer stoppet, hvilket blandt andet inkluderer dem, der bliver produceret af freelancere.

”Vi er overraskede og bekymrede, ikke kun over omfanget er omstruktureringen, men også over ledelsens adfærd. Vi beder ledelsen gå i dialog med forbundet hurtigst muligt,” skriver EFJ formand Arne König i en pressemeddelelse.

”Vi håber, at denne beskæftigelseskrise også vil skabe opmærksomhed omkring behovet for en stærk, uafhængig og bæredygtig medieudbyder på øerne”

Protesterne genfindes hos Dansk Journalistforbund.

"I et lille samfund som det færøsk er det helt afgørende, at der ikke bare er politisk opbakning, men også finansiel opbakning til et mangfoldigt medielandskab, herunder public service, som kan levere kvalitet og grundighed. Det ikke bare fortjener demokratiet i Nordatlanten, det er bydende nødvendigt,"skriver DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård på journalistforbundet.dk

Opdateret 13:53 med kommentar fra DJ

0 Kommentarer