Bibliotekspenge er en kærkommen ekstraindtægt for mange DJ-medlemmer. Bare ikke hvis du er layouter eller grafiker. Layout og grafik udløser nemlig ikke bibliotekspenge. Journalisten har undersøgt, hvorfor de to grupper ikke er inviteret med til festen – og hvordan du alligevel kan få del i pengene.

I min bog er de stjerner. Grafikere som Ida Balslev-Olesen, Harvey Macaulay og Kim Lykke. Nok ikke kendt af den brede offentlighed, men for fagfolk og læseheste med hang til at nærstudere bogflapper og kolofoner vil deres navne klinge særdeles bekendt: Det er dem, der skaber forsiderne.

Jeg har selv forsøgt mig udi disciplinen bogtilrettelægning, da jeg i midten af nullerne layoutede et par kogebøger for Politikens Forlag. En snes vignetter til den ene af bøgerne – som er et ud af mange bind i en bestsellerserie – blev det også til fra min hånd.

Fordi serien i kraft af sin popularitet optager hyldemeter på hyldemeter ude på folkebibliotekerne, betyder vignetterne – sammen med illustrationer fra et par andre udgivelser – at der de senere år er begyndt at tilflyde mig bibliotekspenge.

Arbejdet med at lave de temmelig ubehjælpsomme vignetter var ubetydeligt i forhold til den store og tidskrævende opgave med at layoute bogen og designe forsiden. Ikke desto mindre er det vignetterne, og kun vignetterne, der udløser midlerne. Med andre ord – når jeg er illustrator, kan jeg få penge. Men ikke hvis jeg laver bogforsider. Og heller ikke hvis jeg tilrettelægger hele bøger.

Som grafiker i virksomhedspraktik som journalist på Journalisten har jeg sat mig for at finde ud af, hvorfor reglerne er, som de er.
Det går snart op for mig, at jeg skal være glad for, at jeg overhovedet får mit lille beløb. 

Frem til 1985 var heller ikke illustratorer nemlig berettigede til at få bibliotekspenge. Som illustrator Lilian Brøgger forklarer:
»Det virkede jo helt absurd. Man kunne på det tidspunkt lave en hel billedbog uden at være berettiget til en øre.«

Hun stillede sammen med en række andre illustratorer et lovforslag, som gik igennem og sikrede illustratorerne andel i biblioteksafgiften.
»Det arbejde tog utroligt lang tid, men fik kæmpe betydning. Særligt for de gamle tegnere, som pludselig var berettigede til meget store beløb,« fortæller Lilian Brøgger, der også synes, at design af bogomslag burde udløse biblioteksafgift.

»Jeg har selv siddet med problematikken som illustrator og har arbejdet for, at omslagsillustrationer i sig selv også skal udløse afgift. Men det har vi ikke kunnet komme igennem med,« forklarer Lilian Brøgger, som er medlem af illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening.

Det er Kulturstyrelsen, der administrerer biblioteksafgiften. De ligger nok inde med en forklaring på, hvorfor grafikere i modsætning til illustratorer ikke kan få del i midlerne.
Men der tager jeg grueligt fejl. Som kontorchef Marianne Kruckow formulerer det i en e-mail:
"I Loven om Biblioteksafgift og bekendtgørelsen om samme står der, hvad der gælder, men ikke alt, hvad der ikke gælder."

Det er med andre ord ikke Kulturstyrelsen, der ligger inde med forklaringen på, hvem der skal have penge, og hvem der ikke skal. De forvalter bare lovene og kommer kun ind over ved tvivlsspørgsmål.
Vi skal et led længere tilbage for at forstå systemet. Før der overhovedet kan udbetales bibliotekspenge, skal bøgerne og deres bidragydere nemlig registreres i Nationalbibliografien.

Nationalbibliografien udarbejdes af Dansk BiblioteksCenter i Ballerup. Her registrerer teamleder Per Nonboes stab af bibliografiske indeksører nyudkomne bøgers bidragydere og arten af deres bidrag. De registrerede data ender i bibliotekernes DANBIB database, hvorfra Biblioteksafgiften modtager oplysninger om nye udgivelser.

Det er i registreringen af bøgerne, at enkeltstående bogforsider bliver siet fra.
"Ifølge de regler, vi arbejder efter, hvilke er det nationalt vedtagne regelsæt på området, angives illustrationer eller ophav til illustrationer aldrig, når der kun er tale om omslagsillustrationer," forklarer bibliografisk konsulent ved DBC Hanne Hørl Hansen i en mail.

Forsider alene tæller altså ikke. Hvis man overhovedet skal gøre sig håb om at få bibliotekspenge som billedmenneske, gælder det derfor om at komme væk fra forsiden og ind i selve bogen – den såkaldte bogblok. Men heller ikke det er nok:
"Hvis der er illustrationer i bogblokken registreres bogen som illustreret, hvis en illustrator er nævnt på titelside eller anden fremtrædende plads (kolofonen, omslag) uanset antallet af illustrationer," forklarer Hanne Hørl Hansen.

Ud over at komme ind i bogblokken skal man altså også sørge for at få sit navn nævnt. Hvis navnet ikke optræder, er det antallet af illustrationer, der er afgørende for, om ens bidrag registreres:
"Som tommelfingerregel siger vi, at en bog fremtræder som illustreret, når der mindst er 1 illustreret side per hver påbegyndte 25 sider," forklarer Hanne Hørl Hansen.

Der er kort sagt en næsten matematisk formel for, hvordan ens illustrationer registreres. Det handler om placering og omfang. Ikke kvalitet.
Når illustrationerne først optræder i bogblokken, skeles der nemlig ikke til hverken udformning, størrelse, kompleksitet eller kunstnerisk værdi. Der skelnes heller ikke mellem vignetter og illustrationer.
Og det er jo godt nyt for grafikere, der nok kan lave en vignet eller flere, men har sværere ved at lave egentlige illustrationer.

Men det er også lidt mærkeligt. For hvis der hverken tages hensyn til størrelsen, kompleksiteten, udførelsen eller det kunstneriske udtryk i en illustration eller vignet, når en illustrators bidrag registreres, hvorfor tæller grafisk arbejde så ikke med? Eller layout af en bogforside?
Kort sagt: Hvorfor er illustratorer berettiget til at få penge, mens grafikere lige præcis er holdt udenfor?

Forklaringen er helt enkel – men svær at bruge til noget:
»Der har været en politisk vurdering af, hvem der er afgiftsberettigede bidragydere, og hvem der ikke er, og på det grundlag er loven vedtaget af Folketinget,« forklarer kontorchef i Kulturstyrelsen Marianne Kruckow. Hun finder selve min ide om at skrive en guide til grafikere om, hvordan de får del i bibliotekspengene, en smule spekulativ, når de – som hun formulerer det i en mail – "netop ikke er berettiget til biblioteksafgift".

Der er mange interesser på spil. Det handler kort sagt om, at de, der har del i pengene, ikke er så glade for, at andre prøver at få det.
Et kig på tidligere forhandlinger om bibliotekspenge illustrerer problematikken: Vi skal tilbage til 1996/1997, hvor formand for DJ-fotograferne og hovedbestyrelsesmedlem Peter Thornvig, der dengang var medlem af Grafisk Forbund, sad med som repræsentant for Danske Billedautorer, da loven om bibliotekspenge fra 1991 skulle justeres.

Thornvig var eneste repræsentant for 'billedfolket', der skulle forhandle med den 13 mand store arbejdsgruppe om fordeling af midlerne, og der var nok at tage fat på.
Særligt kæmpede Thornvig mod begrebet "spredt og enkeltstående". Det er den regel, der dækker over, at enkeltstående forsider og endog store bidrag, der er spredt ud over mange sider, ikke registreres og dermed ikke giver penge.

Han har for eksempel leveret omkring 100 fotos til en udgivelse om jernbanens historie. Men fordi det er et trebindsværk på mange sider, som også andre fotografer har leveret fotos til, bliver Peter Thornvig ikke registreret som hverken primær eller sekundær bidragyder.
»Derimod bliver mit bidrag takseret som "spredt og enkeltstående", og det finder jeg absurd og urimeligt,« forklarer Thornvig.

Et andet og meget stort stridsmål, da loven skulle revideres, var omfordelingssystemet.
Når midler ikke udbetales – enten fordi de ryger under bagatelgrænsen, eller fordi bidragyderne, som i Thornvigs tilfælde, ikke registreres, returneres pengene til en fælles pulje.
Puljen fordeles mellem de allerede berettigede bidragydere, men på en sådan måde, at det er de primært registrerede, der får den største bid af kagen.

Peter Thornvig søgte at henlede arbejdsgruppens opmærksomhed på, at det netop ofte er forfatterne, der er registreret som de primære bidragydere, hvorfor pengene tilfalder dem. Altså en skrue uden ende, hvor midler fra fotografers og illustratorers ofte "spredte og enkeltstående" og dermed ikke-registrerede bidrag tilfalder forfatterne.

At blive registreret som bidragyder til eksempelvis større opslagsværker med mange forfattere og illustratorer var, efter Peter Thornvigs opfattelse:
"Et praktisk taget uoverkommeligt dokumentationsarbejde," som det dengang hed i hans kommentar i arbejdsgruppens rapport.
Peter Thornvig indstillede derfor til: "At midler, der registreres til betaling til billedautorer, men som ikke kan udbetales og derfor går tilbage til omfordeling blandt samtlige bidragydere, alene omfordeles blandt billedautorer (…)."

Sagt på en anden måde: De, der ikke er høje nok til at nå op til kagebordet, skal have lov at dele krummerne. I stedet for at krummerne bliver spist af dem, der allerede har fået egne kagestykker.
Men det var umuligt at komme igennem med, husker Peter Thornvig.
Rapporten afslører da også meget tydeligt, at de øvrige medlemmer af arbejdsgruppen ikke ønskede billedfolket indenfor i varmen:
"De øvrige medlemmer af arbejdsgruppen tager af principielle grunde afstand fra dette forslag."

Peter Thornvig forsøgte også at slå til lyd for, at omslagsillustrationer i sig selv burde udløse bibliotekspenge. Men heller ikke det kom han igennem med:
»Man fik det klare indtryk, at det her var forfatternes ordning, og at vi andre bare var støj på linjen,« sammenfatter Peter Thornvig.
En lille sejr kunne han dog notere. En forsideillustration fik lov at tælle med som en illustration, hvis en illustrator også samtidig havde leveret illustrationer til selve bogblokken.

15 år efter forhandlingerne er det fristende at spørge, om forfatternes syn på, om en forside bør berettige til bibliotekspenge, har ændret sig?
Forfatter Kåre Bluitgen sidder med i Dansk Forfatterforenings udvalg vedrørende bibliotekspenge. Han er ikke meget for tanken:
»Hvis omslagsgrafikere skal have, kunne man jo spørge, om det samme ikke gjaldt korrekturlæsere, redaktører og trykkere, som jo alle har bidraget til, at en bog kan udkomme. Der er grænser for, hvor meget håndværk man kan honorere. En omslagstegning kan være kunst, men selve opstillingen af det kan vel ikke.«

Kåre Bluitgen er dog med på, at det ikke er selve det kunstneriske niveau, der spiller en rolle i biblioteksafgiften: »Den fungerer meget skematisk. Men udelukker altså grafikere, korrekturlæsere, forlagsansatte redaktører etc., hvilket jeg mener er fair nok i en kulturstøtteordning til det danske sprog.«

Her er vi inde ved sagens kerne. Ved indførelsen i 1946 var biblioteksafgiften en kompensation til forfatterne for manglende salg ved gratis biblioteksudlån. For at friholde ordningen, der i begyndelsen af 90'erne var i fare for at blive harmoniseret med resten af EU, blev den – med henvisning til, at Danmark er et lille sprogområde – ændret fra at være en vederlagsordning for forfattere med dansk statsborgerskab til at være en kulturstøtteordning til det danske sprog. På den måde undgik man at komme i karambolage med EF-traktatens artikel 12 om, at medlemsstater ikke må forskelsbehandle ophavsmænd på grund af nationalitet.

Med andre ord: Hvis en flamsk forfatter kan skrive på dansk, er hun berettiget til bibliotekspenge. Men som konsekvens heraf bliver sproget – og ikke ophavsretten, som det før var tilfældet – altså det altafgørende kort, når spillet om bibliotekspengene skal spilles. Måske er traditionerne også forklaringen på, at ingen grafikere eller fotografer sidder med i det udvalg vedrørende biblioteksafgift for bøger og musik, der per 1. oktober er nedsat af kulturminister Uffe Elbæk.

Om sammensætningen af udvalget forklarer kontorchef i Kulturministeriet Marianne Kru-ckow i en mail, "at det afspejler de afgiftsberettigede og er besluttet af kulturministeren efter høring af ordførerne". Hvad angår billedfolket, "er der repræsentanter for illustratorerne gennem Dansk Forfatterforening".

Nedsættelsen af udvalget er ikke gået upåagtet hen i Dansk Journalistforbund.
»Vi har kæmpet for at få en plads,« forklarer juridisk konsulent Lone Amtrup, der dog i samme åndedrag peger på, at forbundet på andre og for hende mere oplagte områder skaffer penge til grafikerne i forbundet.

Om forløbet op til nedsættelsen af udvalget siger hun:
»Det gik ekstremt stærkt, og pladserne var besat på forhånd. Vi har gjort opmærksom på, at vi er blevet overset.« 

Julie Asmussen er tidligere layouter på Journalisten og har været i virksomhedspraktik på redaktionen. Læs hendes personlige beretning "Lærepenge" på journalisten.dk.

FAQ
Hvornår kan jeg få bibliotekspenge som illustrator?
Du kan få biblioteksafgift, hvis du har bidraget med mindst 4 illustrationer i en bog på op til 32 sider. Derefter skal der være mindst 2 illustrationer per 16 sider. Hvis du har lavet forsiden, tæller den med som den ene af de fire illustrationer.

Bagatelgrænsen for biblioteksafgift reguleres årligt. I 2012 er den på 2.002 kroner.

Sådan udregnes dine bibliotekspenge
, Bibliotekspengene (166,9 millioner kroner afsat på finansloven i 2012) fordeles til de berettigede bidragydere efter et særligt pointsystem.

‚ Den primære bidragyder (det er som oftest forfatteren, men kan også være for eksempel illustratoren) får 75 procent af pointtallet (delt ligeligt, hvis der er flere).

‚ Den sekundære bidragyder (som regel er det illustratoren, men det kan også være en forfatter) får 25 procent (delt ligeligt, hvis der er flere).

‚ Hvis én person selv har lavet hele bogen, får vedkommende alle de point, den kan udløse.

Billedbøger og tegneserier giver mere
‚ Billedbøger og tegneserier udløser flere point per side både til forfattere og illustratorer end en side i en "normal" skønlitterær bog.

‚ Om en bog registreres som værende en billedbog eller tegneserie, afhænger af, om illustrationerne og teksten fremtræder ligeværdige (det ene giver ikke mening uden det andet), og på om der er et tænkt sammenspil mellem tekst og illustration. Størrelsen eller mængden af illustrationer og tekst er i denne sammenhæng uden betydning.

Tilmelding til Biblioteksafgiften
‚ For at få del i biblioteksafgiften for bøger skal du selv tilmelde dig. Tilmeldingsskema kan downloades via www.kulturstyrelsen.dk.

‚ Fristen er 1. december kl. 16.00. 

Journalisten har forelagt bibliografisk konsulent Hanne Hørl Hansen nogle eksempler på vignetter og illustrationer for at undersøge, hvor grænsen går for, hvad Nationalbibliografien vil registrere som værende en illustration.

En forside alene registreres ikke som et bidrag.

Her er grisen i pictogramform. Den regnes også for en illustration.

Hvis ellers forfatter, forlag og man selv er tilfreds, behøver man ikke at kunne tegne som Ib Spang Olsen, for at en bog kan registreres som
illustreret. Så længe de befinder sig i bogblokken, altså inde i selve bogen, vil disse tre vignetter blive betragtet som illustrationer:

For simpelt: Et sidetal i et hjerte regnes ikke for en vignet.

Simple vignetter tegnet på computer accepteres også.

Den går ikke. Håndskreven tekst – for eksempel i form af en kapiteloverskrift – vil aldrig blive betragtet som en illustration.