24. november afholder Dansk Journalistforbund ekstraordinært delegeretmøde i København. Mødet er den foreløbige kulmination på et forløb, der startede, da Øjvind Hesselager i slutningen af juni pludselig fratrådte som redaktør på Journalisten, og den daværende formand i DJ, Lars Werge, kort efter valgte at trække sig.

Det ekstraordinære delegeretmøde finder sted, fordi 316 medlemmer har skrevet under på, at hovedbestyrelsen skal forklare ”baggrunden for, at den ansvarshavende redaktør for fagbladet Journalisten har måttet fratræde”.

En af underskriverne er den pensionerede journalist Kaj Spangenberg.

”Vi er jo journalister, og vi kræver offentlighed i forvaltningen, og så vil vi også have offentlighed i vores eget forbund.”

Kaj Spangenberg

”Vi er jo journalister, og vi kræver offentlighed i forvaltningen, og så vil vi også have offentlighed i vores eget forbund,” siger Kaj Spangenberg.

Mikkel Inumineq Jørgensen, der er kreativ partner på et reklamebureau, skrev også under på underskriftindsamlingen.

”Når man har været igennem en så kaotisk proces, og man ikke ved så meget, er det for mig en principiel ting, at man spørger medlemmerne igen, om den ledelse, man har valgt, er den, man gerne vil fortsætte med,” siger Mikkel Inumineq Jørgensen.

Medlemmerne skal vide, hvor DJ er på vej hen, forklarer han.

”Ellers vil diskussionen fortsætte med at foregå i kommentarsporet på Journalisten,” siger han.

En tredje underskriver, journalist Martin Ramsgård, er kritisk over for forbundets kommunikation om Øjvind Hesselagers fratrædelse.

”Lige nøjagtig journalistforbundet burde have en vis åbenhed og politik, hvor man kan forklare medlemmerne bare lidt om, hvad der foregik. Det virker som en kommune i Nordjylland, der oplever deres første store mediesag. En stor del af medlemmerne arbejder med kommunikation, så det er utroligt at se, hvor amatøragtigt forbundet har tacklet sagerne,” siger Martin Ramsgård.

Formand for Dansk Journalistforbund Tine Johansen forklarer, at der gik tre dage, efter at Lars Werge gik af, før hovedbestyrelsen havde fået juridisk belæg til at kunne sende en grundig redegørelse ud.

”Jeg kan godt forstå behovet for nogle svar og er også ærgerlig over, at det tog tre dage, men jeg har konstateret, at mange følte sig bedre oplyst om forløbet efter den,” forklarer Tine Johansen.

Vil ikke fortælle detaljer om personalesag

Tine Johansen har tidligere udtalt til Journalisten, at hun sammen med den øvrige hovedbestyrelse ikke kommer til at fortælle detaljer om Øjvind Hesselagers fratrædelse, da det er en personalesag.

Det fastholder hun i dag og tilføjer:

”At Lars Werge trak sig, er ikke en personalesag, han er politisk valgt, og der er gjort rede for det forløb, men at der er indgået en fratrædelsesaftale med chefredaktøren, kommer jeg ikke til at gå i detaljer med,” siger hun.

Netop spørgsmålet om, hvad der skete med Øjvind Hesselager, er noget af det, Elisabeth Hamerik Schwarz fra hovedbestyrelsen er bekymret for.

”Jeg frygter, at det går i hårdknude, fordi folk vil vide en masse om Øjvinds fratrædelse, som vi ikke kan fortælle.”

Elisabeth Hamerik Schwarz, hovedbestyrelsesmedlem

”Jeg frygter, at det går i hårdknude, fordi folk vil vide en masse om Øjvinds fratrædelse, som vi ikke kan fortælle, og at det ikke bliver accepteret, at vi ikke kan fortælle mere,” siger Elisabeth Hamerik Schwarz.

Spørger man Kaj Spangenberg, hvad han mener om, at HB og formandskabet ikke kommer til at udtale sig om Øjvind Hesselagers fratrædelse, siger han:

”Det er jo ligesom at stå over for en hemmelig tjeneste, som siger: ’Det er statshemmeligheder. Det tør vi slet ikke røre ved, I får ikke noget at vide.’ Det synes jeg ikke er passende i et forbund, hvor man kræver offentlighed,” siger Kaj Spangenberg.

Tine Johansen fortæller, at åbenhed og transparens er mærkesager for DJ, men det er en undtagelse, når det handler om personalesager.

”Det undrer mig, at der er så mange medlemmer i DJ, der blander offentlighed i forvaltningen sammen med fortrolighed i personalesager. Vi kræver altid, at arbejdsgivere behandler personalesager med fortrolighed og ordentlighed, så det skal vi også. Jeg har til gode at se andre virksomheder eller organisationer, der går ud og lægger personalesager åbent ud. Det må man ikke, og det skal man ikke.”

Når man spørger Martin Ramsgård, hvad han helt konkret håber at få ud af mødet, når nu det er meldt ud, at der ikke vil blive talt om en personalesag, svarer han:

”Det kan godt være, de ikke kan svare på, hvad der er sket, men der skal sendes et signal om, at de skal tilbage på sporet. Med det mener jeg, at man skal tilbage til at fokusere på medlemmernes arbejdsforhold,” siger han.

Op mod en million kroner vil det ekstraordinære delegeretmøde koste. Lisa Refschefski

Hele hovedbestyrelsen er på valg

Den nuværende hovedbestyrelse blev valgt på delegeretmødet i Kolding i april 2019.

Da Lars Werge 30. juni valgte at træde tilbage, blev Tine Johansen formand, mens hovedbestyrelsen i slutningen af august valgte Jakob Ponsgård til næstformand.

På det ekstraordinære delegeretmøde 24. november er alle 15 pladser i hovedbestyrelsen på valg igen.

Ifølge Tine Johansen fordi hovedbestyrelsen kan se, at der er et ønske om det blandt underskriverne.

”Jeg er ikke selv i tvivl om mit eget mandat, det er beskrevet i vores love, at når formanden trækker sig, bliver næstformanden formand. Men hvis nogen gerne vil teste det eller be- eller afkræfte det, så stiller jeg selvfølgelig op til det,” siger hun.

Det er meldt ud fra DJ, at det vil koste op mod en million kroner at afholde det ekstraordinære delegeretmøde.

”Vi har en fagforening, der hæver et relativt højt kontingent, og det er vilkårene, at det koster penge at holde et møde som dette.”

Mikkel Inumineq Jørgensen

”Jeg synes ikke, pengene er noget problem,” siger Mikkel Inumineq Jørgensen.

”Vi har en fagforening, der hæver et relativt højt kontingent, og det er vilkårene, at det koster penge at holde et møde som dette,” siger han.

Freelancejournalist Lene Rimestad mener derimod, at det er spild af penge.

”Der kommer ikke noget konstruktivt ud af det. Jeg er træt af, at man som medlem tror, at man ved at holde et kæmpestort møde får mere snavs og snusk ud om den historie med Øjvinds fratrædelse, for det gør man ikke,” siger Lene Rimestad.

Lene Rimestad er en af de 416 delegerede, der har mulighed for at stemme den 24. november, fordi hun også var delegeret i foråret.

”Det her bliver spild af så mange menneskers penge og tid, som kunne være blevet brugt på at lave noget begavet politisk arbejde.”

Lene Rimestad

Hun kommer til det ekstraordinære delegeretmøde, selv om hun er meget kritisk over for, at det afholdes.

”Det her bliver spild af så mange menneskers penge og tid, som kunne være blevet brugt på at lave noget begavet politisk arbejde,” siger hun.

Hun giver ikke meget for argumentet om, at der er brug for et delegeretmøde for at få styr på forbundet.

”Det er sjældent, at man får mere styr på noget ved at holde flere møder og blive sure. Man får styr på det ved at lade de valgte få arbejdsro til at udføre de ting, der blev bestemt på seneste delegeretmøde,” siger hun.

Tine Johansen er enig i, at det er mange penge at bruge i en tid, hvor DJ skal spare.

”Men vores love er sådan indrettet, at 300 medlemmer kan bede hovedbestyrelsen om at indkalde til et ekstraordinært delegeretmøde, og det har hovedbestyrelsen besluttet at holde. Men jeg synes, det er mange penge, og hvad jeg synes er lige så alvorligt er, at det tager fokus fra fremadrettet arbejde at blive ved med at kigge tilbage,” forklarer hun.

”Når man har været igennem en så kaotisk proces, er det for mig en principiel ting, at man spørger medlemmerne igen, om den ledelse, man har valgt, er den, man gerne vil fortsætte med,” siger en af underskriverne. Lisa Refschefski

Rod og uro

Ud over at Øjvind Hesselager stoppede, og Lars Werge gik af, blev forbundets nye direktør, Elisabeth Geday, opsagt i september efter kun lidt over tre måneder i jobbet. Og selv om de tre ting ikke hænger direkte sammen, skaber de tilsammen en urolig tid for forbundet.

Martin Ramsgård skrev under på underskriftindsamlingen, fordi han synes, at ”det var noget totalt rod, der foregik”.

Og selv om Palle Jensen, medlem af HB, ikke er enig i, at der er rod i forbundet, kan han godt forstå, at det kan se sådan ud.

”Hvis du lægger det hele sammen – krænkelsessagen, en opsagt redaktør, en formand, der gik, og en direktør, der blev opsagt, så kan jeg godt forstå, at det virker rodet,” siger Palle Jensen.

HB-medlem Karen Hedegaard kan mærke, at de tre sager har fyldt meget blandt medlemmerne.

”Der er ingen tvivl om, at vi står i en situation, hvor der har været rigtig meget fokus på DJ’s interne forhold. Det har skabt uro hos medlemmerne. Måske har der også været færre politiske markeringer fra forbundet, end der plejer, fordi arbejdet med personalesagerne har fyldt så meget,” siger hun.

”Det er den sværeste situation, forbundet har været i i den tid, jeg har været med.”

Frederik M. Juel, hovedbestyrelsesmedlem

Også Frederik M. Juel, der er medlem af hovedbestyrelsen, har mærket sommerens hændelser: ”Det er den sværeste situation, forbundet har været i i den tid, jeg har været med,” siger han.

Hovedbestyrelsesmedlem Henrik Friis Vilmar siger, at hovedbestyrelsen de seneste måneder har håndteret kriser i stedet for at arbejde med de store udfordringer, der ligger på arbejdsmarkedet.

”Det havde jeg hellere set, at vi havde brugt vores tid på,” siger Henrik Friis Vilmar.

Han håber, at Dansk Journalistforbund kommer ud på den anden side mere samlet.

”Jeg oplever, at vi råber meget ad hinanden internt, og det tror jeg er et resultat af, at det journalistiske arbejdsmarked er så usikkert lige nu. Kun ved at stå sammen på tværs af interesser kan vi skabe et bedre arbejdsmarked,” siger Henrik Friis Vilmar.

Ifølge Elisabeth Hamerik Schwarz fra hovedbestyrelsen er det værste udfald af det kommende delegeretmøde, at tilliden til DJ og hovedbestyrelsen ikke bliver bedre. For hvis dele af hovedbestyrelsen bliver skiftet ud, vil det betyde, at en ny hovedbestyrelse igen skal bruge tid på at fordele sig i politiske udvalg.

”Hvis vi alle ryger ud eller nogle gør, så skal vi starte forfra, og det kommer til at forsinke det politiske arbejde yderligere. Men det er jo medlemmerne, der bestemmer, det er bare en ærgerlig konsekvens, fordi vi jo glædede os til at lave politik til fordel for medlemmerne og nærmest først lige er kommet i gang,” siger Elisabeth Hamerik Schwarz.

Karen Hedegaard mener, det er vigtigt at huske, at selv om de interne sager fylder i pressen, så arbejder DJ stadig videre både med rådgivning og det politiske arbejde.

”Maskinen fungerer stadig. Der bliver givet rådgivning, der bliver holdt kurser, og specialgrupper og kredse laver deres ting,” siger hun.