De fleste husker nok den graf, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) klamrede sig til under de første mange pressemøder under epidemien.

Den røde og den grønne kurve, hvor Danmark skulle undgå at bevæge sig op ad den røde kurve, der betyder et overbelastet sundhedssystem, som kunne lede til italienske tilstande med lastbiler, der kører lig gennem gaderne.

Det handlede om at undgå smittetilfælde lige nu og her, så de scenarier ikke blev til virkelighed.

Men det er på tide at få skiftet grafen ud med en, der i højere grad vækker håb og fokuserer mere på langsigtet strategi, og ikke så meget indgyder frygt.

Sådan lyder det fra Michael Bang Petersen, som leder Hope-projektet på Aarhus Universitet, der undersøger danskernes adfærd og holdninger under coronaepidemien.

”Man talte fra regeringens og myndighedernes side om truslen i foråret, men hvis man kigger på, hvordan borgerne reagerede, var der også håb. Man var både bekymret og optimistisk i foråret. Man havde en følelse af, at man godt kunne klare det og håndtere det i foråret. Det er den kobling, man skal have nu,” siger Michael Bang Petersen.

Mangler mening i anbefalinger

Det er første gang siden efterårets minkaflivning og efterfølgende politiske stormvejr, at folkene bag Hope-projektet på Aarhus Universitet har kunnet se en negativ udvikling i tilliden til den politiske strategi bag regeringens og sundhedsmyndighedernes tiltag og anbefalinger.

Samtidig er adfærden for den enkelte også begyndt at skride, og danskerne holder mindre afstand til hinanden.

”En af de ting, vi ved generelt fra forskningen under epidemien, er, at en af de vigtigste faktorer til både opbakning og adfærd, er, at der er en klar forståelse af, hvad man bliver bedt om, og en følelse af, at man kan følge det,” siger Michael Bang Petersen.

Lige nu viser data fra projektet en negativ udvikling i, at danskerne føler, at de får klare begrundelser for de tiltag og anbefalinger, der ligger på bordet.

Det skyldes ifølge Michael Bang Petersen, at der lige nu er lave smittetal og faldende indlæggelsestal, mens landet er lagt i benlås af de hårdeste restriktioner i epidemiens levetid.

”Det mismatch er med til at øge efterspørgslen for mening i anbefalinger,” siger han.

Hvis adfærden skal vendes, skal kommunikationen derfor også vendes.

”Dels skal man fortælle, hvad man som regering og myndigheder frygter, og dels skal man fortælle, hvad det er for nogle scenarier, der gør, at man beder borgerne om at holde fast,” siger Michael Bang Petersen og tilføjer:

”Det er den langsigtede strategi, hvor man fokuserer på løsningerne. Det ene er altså truslen, men hvad er den langsigtede løsning for at komme om på den anden side. Hvad er det strategiske mål? Holde smitten helt nede? Gå efter at holde indlæggelser nede på et acceptabelt niveau?”

Kan snuppe graferne fra Hope-projektet

Derfor foreslår forskerne fra Aarhus Universitet, at sundhedsministeren bruger grafen herunder, som forskerne allerede selv har prøvet af for at se, hvordan man kan kommunikere budskabet på et tidspunkt, hvor smittetallene er lave, men det stadig handler om at holde fast.

”Den viser, hvordan man kan redde mange liv ved at holde fast lige nu. Vi står i en radikal anderledes situation end med den røde og grønne kurve. Lige nu handler det om at købe tid hen til vaccinerne,” siger Michael Bang Petersen.

”Det handler meget om at få kommunikeret den langsigtede strategi, hvor du balancerer her og nu-truslen med håbet om, hvordan man kommer gennem truslen,” tilføjer han.

Et nyt fokus i kommunikationen betyder dog ikke kun mere håb og langt sigte. Det betyder også, at sundhedsmyndighederne og regeringen er nødt til at være konkrete, hver gang de for eksempel omtaler den britiske B117-variant.

”Statsministeren har skrevet et opslag på Facebook og givet et interview til Berlingske, men der skal nok mere til end det. Man skal formulere nogle præcise visioner og nogle præcise scenarier for, hvordan man vil gribe et givent problem an,” siger Michael Bang Petersen.

”Pointen er, at for at være motiveret som borger, skal man vide, hvorfor man skal gøre det. Det er truslen, men det at holde fast gør også en forskel. Der kommer håbet ind,” tilføjer han.