Danske Bloggere blev modtaget med jubel som nye medlemmer i DJ, men i dag er forholdet kølnet. Bloggerne synes, DJ er meget, meget tung at danse med. Spørgsmålet er, om forholdet overlever. Illustration: Louise Thrane Jensen

Det var et ”kulturchok” for Lisbeth Kiel og hendes fagfæller, da specialgruppen Danske Bloggere i DJ fik debut ved delegeretmødet i Kolding for to år siden. Her oplevede de Dansk Journalistforbund som ”et tungt system”, som formand for bloggerne Lisbeth Kiel formulerer det.

”Der var en god følelse af samhørighed. Men mange af de forslag, som blev fremlagt ved delegeretmødet, blev sendt tilbage med, at det tager vi op igen om to år. Det er vanvittigt lang tid at udskyde en beslutning. Vi var chokerede, da vi gik derfra og tænkte: ’Hvad har vi rodet os ud i,’” fortæller hun.

I dag – to år senere og ganske kort før næste delegeretmøde – kan Lisbeth Kiel konstatere, at hendes mavefornemmelse var god nok, som hun udtrykker det. Specialgruppen, der favner en ny disciplin i DJ, har haft meget svært ved at gøre en markant forskel.

”Der er så mange modsatrettede hensyn at tage i DJ, fordi det er et kludetæppe af mange forskellige fagligheder. Vi har slet ikke kunnet komme igennem med vores forslag, og det har været helt vildt frustrerende,” siger Lisbeth Kiel.

Det er præcis den situation – forsøget på at skabe forandring – som denne artikelserie opsøger.

I den første artikel i serien fortalte journalist Lars Rugaard, hvor svært det var at vende forbundets holdning til offentlighedsloven, hvor en enig hovedbestyrelse længe bakkede op om en lov, der medførte øget lukkethed.

”Guderne skal vide, at det kræver et slagsmål,” opsummerede han cirka et års kamp over for Journalisten.

”En medieform i fremgang”

Det begyndte ellers så godt i 2015, hvor bloggerne blev optaget kollektivt på dispensation i DJ. De blev ligefrem præsenteret som en vigtig og tung del af fremtidens mediemarked på hovedbestyrelsens afgørende møde:

”Det er en medieform i fremgang, og de mest populære blogs har langt flere læsere end dagblade og magasiner. Blogs er blevet en magtfaktor i mediebilledet,” lød det i sagsbehandlingen i hovedbestyrelsen – hvor det også blev understreget, at bloggerne især ønskede at arbejde for fælles retningslinjer og højere etiske standarder.

Bloggerne blev lukket ind af en enstemmig hovedbestyrelse og dannede derpå specialgruppen Danske Bloggere i DJ i 2017 – nu skulle arbejdet med at sikre blandt andet etikken i gang.

”DJ står for et fagligt fællesskab, og vi deler mange dilemmaer med andre DJ-medlemmer,” lød det dengang fra næstformand i bloggerne Dorte Bak.

Ingen vil genopstille

Men i dag er specialgruppen tæt på en nedsmeltning.

Ingen fra den nuværende bestyrelse ville genopstille på generalforsamlingen i februar 2019.

”Vi har været nødt til at spørge os selv, om DJ overhovedet er det rette sted at ligge for sådan en gruppe som vores,” sagde Lisbeth Kiel i sin beretning.

Og på en ekstraordinær generalforsamling i marts 2019 var der nærmest opløsningsstemning. Her lykkedes det heller ikke at vælge en ny bestyrelse. Nu er gruppens fremtid uvis.

”Det nytter ikke at være hos DJ, hvis vi ikke bliver prioriteret, og hvis de ikke kan løfte opgaven,” siger Lisbeth Kiel.

Den nye pige i klassen

Danske Bloggere i DJ er på flere måder nye. De har både skullet finde ud af, hvordan det er at være medlem i DJ, være en nystartet specialgruppe og lære at arbejde fagpolitisk. Alt sammen på én gang.

”Vi har været meget bevidste om, at vi er den nye pige i klassen. Derfor er vi gået lidt stille med dørene og ikke kommet buldrende ind med vores egen dagsorden. På den anden side har DJ også undervurderet, hvad det har krævet at få os integreret,” siger Lisbeth Kiel.

Lisbeth Kiel pointerer, at der også er ting, som bloggerne er lykkedes med. For eksempel da forbrugerombudsmanden sidste år skulle lave en ny lov, der skulle slå ned på skjult reklame på sociale medier. Derudover har bloggerne også været glade for DJ i sager om ophavsret.

”Vi har en forståelse for, at man ikke bare kan knipse med fingrene og sige: ’Det gør vi’. Omvendt har der også været ting, hvor jeg har tænkt, at det går urimeligt og unødvendigt langsomt. Nogle gange trænger DJ til at blive rusket lidt op udefra,” siger Lisbeth Kiel.

Stemme i debatten

En af gruppens ambitioner er, at DJ skal hjælpe bloggerne med at blive en stemme i debatten. Ifølge Lisbeth Kiel retter medierne i dag henvendelse til agentbureauer som for eksempel Bloggers Delight, når de skriver en historie om bloggere.

”Jeg har savnet, at DJ har været ude og markere sig, når der har været emner oppe at vende om bloggere,” siger Lisbeth Kiel.

Det savnede hun blandt andet, da Dagbladet Politiken den 4. januar 2019 skrev en leder om bloggerne Mascha Vang og Rasmus Kolbe med overskriften ’Myndighederne bør knalde Mascha Vang, Lakserytteren og andre fordækte influencere’.

”Det var så urimelig en påstand, Politiken kom med, som slet ikke var rigtig. Jeg savnede virkelig, at de gik ud og markerede sig på vores vegne eller sammen med os. Det behøver ikke at være et forsvar, men bare blande sig, sådan at folk bliver opmærksomme på, at DJ faktisk repræsenterer bloggere,” siger Lisbeth Kiel.

Mærkesag er gået i stå

Den afgørende kulmination i konflikten mellem DJ og bloggerne handler om de etiske retningslinjer, der har været gruppens mærkesag siden optagelsen i DJ. Bloggerne ønsker selv et nævn på linje med Pressenævnet.

Men den 27. februar gav DJ i Journalisten via politisk konsulent Hans Jørgen Dybro udtryk for, at DJ i det mediepolitiske udvalg havde debatteret bloggernes forslag om et egentligt nævn på linje med Pressenævnet, men i stedet foreslået oprettelsen af et råd, der kan tage initiativ til etiske debatter.

Lisbeth Kiel er helt uforstående over for DJ’s sagsbehandling af bloggernes mærkesag.

”Jeg vil da meget gerne høre nærmere, såfremt DJ officielt har valgt, at de ikke kan bakke op om vores forslag vedrørende et nævn. Dette er vi nemlig ikke blevet orienteret om på nuværende tidspunkt,” sagde Lisbeth Kiel dengang til Journalisten.

Og et råd, som kommer med anbefalinger og skaber debat, rækker ikke, følge Lisbeth Kiel. Bloggerne ønsker et nævn med tre personer, som læserne kan henvende sig til, hvis en blogger ikke overholder de etiske retningslinjer.

”Etikken er det allervigtigste for os. Et råd forpligter ikke bloggerne til at overholde dem. Det gør et etisk nævn,” fastslår Lisbeth Kiel.

Det er under al kritik

Men har DJ overhovedet realitetsbehandlet bloggernes mærkesag før de afvisende signaler?

Journalisten har spurgt formanden for DJ’s mediepolitiske udvalg, journalist Villy Dall, hvornår bloggernes udspil om et egentligt nævn har været til debat i udvalget.

”Spørgsmålet er, om det overhovedet har været til debat. Vi har aldrig haft sagen til beslutning. Og det har ikke været på dagsordenen til beslutning. Jeg er i tvivl om, om det har været til drøftelse. Men vi har ikke taget stilling til, om vi mener det ene eller det andet. Jeg har ikke været med til at sige, at der skal foreslås et råd,” fastslår Villy Dall.

Det stemmer nøje med Lisbeth Kiels opfattelse af forløbet. Hun mener, at afslaget i virkeligheden er mere administrativt end politisk.

”Det er under al kritik, at det trods gentagne anmodninger fra vores side aldrig er nået videre end til skrivebordet hos en embedsmand,” siger Lisbeth Kiel.

Et stort kommunikationssvigt

Villy Dall mener, at der må være tale om et stort kommunikationssvigt. Derfor har Journalisten spurgt Hans Jørgen Dybro, der var kilde til oplysningerne, hvad der er op og ned. Han henviser til formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge.

”Lisbeth Kiel har ret i, at mediepolitisk udvalg ikke har haft et konkret punkt om etiske retningslinjer for bloggere. Men der har i to tilfælde været diskussioner om markedsføringsloven i forhold til skjult reklame, og det ligger implicit i det,” siger Lars Werge.

Men hvordan kan DJ foreslå et råd, når Villy Dall siger, at emnet ikke har været på dagsordenen til beslutning?

”Kunne man forestille sig, at det var en fortalelse eller en misforståelse?” siger Lars Werge og tilføjer senere på mail:

”Eller kunne man forestille sig, at Hans Jørgen Dybro er kommet med en vurdering af, hvad han mente, der kunne være opbakning til i DJ?”

Lars Werge understreger, at beslutningen om de etiske retningslinjer ikke er taget endnu.

”DJ har ikke besluttet noget. Mediepolitisk udvalg har ikke besluttet noget. Hovedbestyrelsen har ikke besluttet noget i forhold til, om der skal være et råd, retningslinjer eller noget tredje,” siger Lars Werge og slår fast:

”Indtil videre har det været til en politisk drøftelse og ikke til nogen beslutning. Men nu er det sat på dagsordenen til vores møde i næste uge.”

Nu er sagen behandlet

Det møde, Lars Werge omtaler, er nu blevet afholdt. Det skete den 1. april.

Journalisten har via formand for udvalget Villy Dall set referatudkastet. På mødet drøftede udvalget nu konkret bloggernes udkast til retningslinjer og deres forslag om et nævn, der kan komme med kendelser. Men forslaget blev ikke imødekommet.

På mødet var der derimod tilslutning til, at et nævn er en stor og måske også bekostelig ordning. Derfor blev det besluttet, at det ville være bedre at synliggøre nogle retningslinjer ved at sætte en debat i gang.

Dette arbejde synes udvalget, at bloggerne skal have mere hjælp til. Efter et stykke tid skal forløbet evalueres, og det skal overvejes, om der skal udvides med et råd eller et nævn.

Det blev også besluttet, at udvalget snarest efter delegeretmødet skal mødes med bloggerne og drøfte det videre forløb.

Da Journalisten midt i april, godt 14 dage efter mødet, kontakter Lisbeth Kiel for at få hendes kommentar til udvalgets behandling, er hun helt uforberedt:

”Jeg er slet ikke blevet informeret om, at det skulle behandles, og har heller intet hørt her efterfølgende. Jeg er faktisk meget overrasket over den info,” siger hun.

Hvad er din kommentar til udvalgets beslutning?

”Først og fremmest er jeg utroligt skuffet over, at det er via Journalisten, jeg får besked om beslutningen. I et fagforbund for bl.a. kommunikatører kan man undre sig over, at kommunikationen halter så gevaldigt, at de ikke har givet os besked forud for mødet, så vi havde haft mulighed for selv at komme med input og forberede et oplæg, de kunne forholde sig til,” siger Lisbeth Kiel.

”Det eneste dokument, de har om vores tanker om projektet, er et udkast, vi lavede for 13 måneder siden, hvor vi gentagne gange har understreget, at det var en ufærdig arbejdsskitse,” siger Lisbeth Kiel, der understreger, at der er stor efterspørgsel blandt medlemmerne og branchen om netop det punkt.

Få styr på processer og arbejdsgange

Hele processen om de etiske retningslinjer får Lisbeth Kiel til at sende en opfordring til Dansk Journalistforbund:

”Jeg vil kraftigt opfordre DJ til at få styr på deres processer og arbejdsgange, så det står helt klart, hvilke ansvarsområder der skal varetages af de politisk valgte, og hvilke beslutninger der kan træffes af de ansatte embedsmænd,” siger Lisbeth Kiel.

Lars Werge svarer, at han er glad for opfordringen.

”Vi lytter altid til gode råd. Men embedsmænd træffer ikke beslutninger i DJ. Det gør politikerne. Hans Jørgen Dybro har måske sagt forkert i forhold til, om det har været DJ eller ham, der har foreslået et råd. Jeg aner jo ikke, hvordan manden har formuleret sig. Det skal jeg jo ikke sidde og kontrollere,” siger Lars Werge.

Journalisten har foreholdt Lars Werges udtalelser for Hans Jørgen Dybro. Han har ikke nogen kommentarer til forløbet.

Fremtiden for Danske Bloggere i DJ er uvis. Måske overlever gruppen. Måske går den i opløsning.

Hvad er dit råd til andre, der vil lave forandring i DJ?

”Vi er en helt ny faggruppe. Så vi har været ydmyge og bange for at træde folk over tæerne. Mit råd er, at man bare skal klø på,” lyder det fra Lisbeth Kiel.

Hvilken fremtid ser du for Danske Bloggere i DJ?

”På vores generalforsamling for to måneder siden udtalte jeg, at jeg stadigt følte, at DJ var det rette sted for os at være, såfremt DJ formåede at løfte samarbejdet til et helt andet niveau end hidtil. På baggrund af det efterfølgende forløb og DJ's håndtering af hele situationen, både i forhold til vores gruppe, men også i forhold til vores mærkesag omkring de etiske retningslinjer, kan jeg dog desværre konstatere, at vi ikke længere har den fornødne tiltro til dette.”

Hvilken konsekvens tager du af det?

”Det har jeg ikke flere kommentarer til lige pt.”