DR tilbyder gratis arbejde – skal man sige ja?

Freelancekorrespondenter fortæller, at DR ringer og beder om deres arbejdskraft – men DR forventer ikke at betale for det. Freelancerens betaling er, at en optræden i DR er ”et godt udstillingsvindue”, siger freelancejournalist Jørgen Laurvig. Nyheds­chef i DR Thomas Falbe: ”Det må vi rette op på”
  • Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
    ”Der er ikke den store markedsføringsværdi i det. Mange kan ikke engang kende forskel på studieværterne på DR og TV 2,” siger freelancejournalist Jørgen Laurvig om argumentet, at det er et godt udstillingsvindue at komme i radioen.
04.12.2018 · 15:51

”DR beder folk medvirke gratis og forsøger at lokke med, at ’det jo er et godt udstillingsvindue at komme i radioen’.”

Sådan lyder det fra Jørgen Laurvig, freelancejournalist og bestyrelsesmedlem i FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund. 

Han giver ikke meget for argumentet om, at en optræden i DR er alle tiders udstillingsvindue. 

”Der er ikke den store markedsføringsværdi i det. Mange kan ikke engang kende forskel på studieværterne på DR og TV 2. Det er ufint at bruge det argument,” siger Jørgen Laurvig.

Jørgen Laurvig har en ekspertviden om især Spanien og Latinamerika. Og det er den viden, han nogle gange bliver bedt om at dele uden at få en krone for det.

”Jeg har oplevet, at de har ringet fra ’P1 Morgen’ og spurgt mig, om jeg vil være med. Men så får jeg at vide, at der ikke er nogen penge til det,” siger han.

Jørgen Laurvig vurderer, at han har fået den slags opkald tre gange fra DR. Alle gange har han sagt nej, og siden er den form for forespørgsler stoppet. Han finder det kritisabelt, at programmer i DR kalkulerer med at få leveret indhold gratis.

”Det er klart, at forskere stiller op og snakker om deres forskning gratis. Og klart, at en formand for en interesseorganisation også gerne taler sin sag uden betaling,” siger Jørgen Laurvig.

”Men vi freelancejournalister lever af at sælge vores viden. Derfor stiller vi selvfølgelig ikke op gratis,” siger han.

”De vil jo ikke lægge sig ud med DR”

Jørgen Laurvig er ikke den eneste freelancekorrespondent, som DR har bedt om at arbejde gratis. Journalisten har talt med fem andre freelancekorrespondenter, der har fået samme tilbud fra forskellige DR-programmer. Ligesom Jørgen Laurvig har de sagt nej til at medvirke på de betingelser.

Sus Falch, formand i FreelanceGruppen i Dansk Journalistforbund, fortæller, at flere freelancekorrespondenter oplever, at de ikke kan få det honorar, de er berettiget til. FreelanceGruppen er en specialgruppe i DJ, der organiserer freelancere og selvstændige, som ikke er ansat.

”Jeg ved, det sker. Og jeg ved, at flere har sagt nej tak, fordi de ikke vil være med under de vilkår,” siger formanden.

Sus Falch og Jørgen Laurvig siger, at problemet bliver diskuteret i forskellige fora for freelancere – for eksempel facebookgruppen ”Klubben for DR-freelancere” med over 300 medlemmer.

"Vi freelancejournalister lever af at sælge vores viden. Derfor stiller vi selvfølgelig ikke op gratis," siger Jørgen Laurvig, freelancejournalist og bestyrelsesmedlem i FreelanceGruppen i DJ.
Foto: Per Østerby

Med i facebookgruppen er freelancer Morten Bergholt. Han var indtil marts i år næstformand i FreelanceGruppens bestyrelse i DJ, og han var med i DJ's forhandlingsdelegation ved overenskomstforhandlingerne med DR i 2017.

Han fortæller, at han både har hørt om problemet fra freelancekorrespondenter, der har nægtet at være med i DR-programmer uden at få betaling, og freelancekorrespondenter, der har sagt ja. Men han fortæller, at det er et svært problem at løse.

”Folk er meget tilbageholdende. De vil gerne fortælle om problemet, men vi må ikke gå videre til ledelsen med navn. De vil jo ikke lægge sig ud med DR,” siger Morten Bergholt.

De fem freelancekorrespondenter, Journalisten har talt med, ønsker enten kun at tale til baggrund eller at blive citeret anonymt. De ønsker ikke at gå i krig med en nuværende eller potentiel arbejdsgiver.

 

Manglende freelancebudget – eller hvad?

En af de anonyme freelancekorrespondenter siger konsekvent nej til at optræde gratis, fordi det ødelægger markedet for andre freelancere.

”Men der er mange, der siger ja til at arbejde gratis, fordi freelancerne ved, at medierne bare finder nogle andre. Det er kynisk af medierne at spille folk ud mod hinanden på den måde, og det er lusket, at man udnytter ofte unge freelanceres virkelyst.”

”Det er kun, fordi loyaliteten ikke findes blandt freelancerne, at det kan lade sig gøre,” siger freelancekorrespondenten.

Flere af freelancekorrespondenterne fortæller, at de i samtalerne med DR har fået at vide, at der slet ikke er et freelancebudget. Og flere nævner ligesom Jørgen Laurvig, at det er en forklaring, de har hørt fra for eksempel ’P1 Morgen’.

Nyhedschef i DR Thomas Falbe afviser dog, at der ikke skulle være penge afsat i budgetterne til freelancere.

”Inden for mit ansvarsområde er der ingen afdelinger, der ikke har et freelancebudget. Det er derfor heller ikke tilfældet på ’P1 Morgen’. Der er et freelancebudget, og der er mandat til at bruge det, hvis det er nødvendigt,” siger han.

”Vi har ret klare retningslinjer om at honorere efter freelancetakst, men der kan jo sagtens opstå misforståelser hos reportere, der liner kilder op til at medvirke i programmer ude på redaktionerne,” siger nyhedschef i DR Thomas Falbe.
Foto: Agnete Schlichtkrull

 

Flere af freelancekorrespondenterne fortæller, at det ofte kræver en ekstra sagsgang, når de beder om betaling – nemlig at den DR-medarbejder, der har bedt korrespondenten om at medvirke, skal vende ønsket om honorar med sin redaktør.

Til det siger Thomas Falbe:

”Det er fint, at man vender med en redaktør, om det er nødvendigt, inden man bare trækker fra kontoen. Om man kan løse historien på en anden måde eller for eksempel bruge DR’s egne korrespondenter,” siger Thomas Falbe.

Betyder det, at man ville have været villig til at lave en gratis aftale? Hvorfor skal journalisten ellers vende det med redaktøren, når han har fået at vide, at freelanceren vil have betaling?

”Der kan ske alt muligt i en redaktionel proces i løbet af en dag hen mod en deadline, hvor det giver god mening lige at vende tingene. Er det den rigtige kilde? Skal vi gøre det på en anden måde? Er der kommet nye informationer ind, der ændrer historien?” siger Thomas Falbe.

”Men der er ikke en praksis om, at freelancere ikke skal aflønnes, hvis der er brug for en freelancer til at lave historien,” siger han.

En alvorlig sag 

Henrik Vilmar er fællestillidsrepræsentant for journalisterne i DR. Da Journalisten kontakter ham, fortæller han, at han ikke før har været bekendt med, at DR beder freelancere medvirke uden betaling.[quote:2]

Efter Journalistens første henvendelse taler han dog med Jørgen Laurvig og får bekræftet, at DR beder freelancekorrespondenter om at arbejde gratis.

Henrik Vilmar fortæller til Journalisten, at han er rystet.

”Jeg er nu opmærksom på, at det åbenbart sker. Det er en alvorlig sag, at folk bliver bedt om at arbejde gratis, for man skal selvfølgelig have løn, når man går på arbejde,” siger han.

Han mener, at den eneste måde at løse problemet på er, at freelancerne i fællesskab bliver enige om at sige nej til at arbejde uden at få betaling.

Derudover opfordrer han freelancerne til at kontakte Journalistgruppen i DR eller tillidsrepræsentanten på det pågældende program og fortælle, at de er blevet bedt om at arbejde gratis.

Men er det kun freelancejournalisternes ansvar at få stoppet det her problem? Er det ikke i virkeligheden DR, der har ansvar for at overholde reglerne?

”Jo. Det ville være dejligt, hvis DR helt af sig selv ringede til freelancerne og sagde: ’I overenskomsten er der nogle takster for, hvad du skal have for det her, og selvfølgelig får du dem.’ Det irriterer mig grænseløst, at DR beder journalister om at arbejde gratis,” siger han.

”Det irriterer mig grænseløst, at DR beder journalister om at arbejde gratis,” siger Henrik Vilmar, fællestillidsrepræsentant for journalisterne i DR.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen, DR

Henrik Vilmar fortæller, at Journalistgruppen i DR den seneste tid har været optaget af fyringsrunde og nedskæringer.

”Og det fokus vil nok fortsætte et stykke tid endnu – ikke kun for os i Journalistgruppen, men også for ledelsen i Danmarks Radio. Men vi vil helt sikkert i Journalistgruppen påbegynde et arbejde, så vi kan få gjort noget ved, at DR beder folk om at medvirke gratis,” siger han.

”Vi skal finde ud af, hvor stort omfanget er,” siger Henrik Vilmar.

Som at tisse i bukserne

Overenskomsten mellem DR og DJ er underskrevet af forhandlingschef i DJ Claus Iwersen. Han kalder det et stort problem, hvis DR opfordrer til gratis arbejdskraft.

”DR overser den vigtige detalje, at dem, de henvender sig til, skal kunne leve af det, de laver. Hvis DR tror, det er måden at gøre det på, er det som at tisse i bukserne for at holde varmen,” siger han.

Forhandlingschefen mener, at det på sigt vil have negative konsekvenser for DR, hvis de ikke betaler korrespondenterne. For hvis ikke man kan få penge for at lave sit arbejde, mener Claus Iwersen, det er begrænset, hvilken kvalitet der kan leveres.

”Det kan jo ende ud i, at det bliver et marked for sådan nogle semi-professionelle nogen, fordi man skal lave alt muligt ved siden af. Kan vi som lyttere eller seere så være sikre på, at de presseetiske regler er overholdt, og at vi har et troværdigt journalistisk produkt i hænderne?” spørger Claus Iwersen.

Manglende viden om overenskomsten

Ifølge formand for FreelanceGruppen i DJ Sus Falch er der freelancekorrespondenter, der ikke er bekendt med, at der eksisterer en aftale med honorarsatser.

”Og jeg ved også, at nogle af dem, der ude på redaktionerne bliver sat til at ringe til korrespondenterne, ikke er bekendt med, at honorarsatserne findes. Men det er jo cheferne og tilrettelæggerne i DR, der skal sørge for, at alle, der ringer og hyrer nogen, kender til de aflønningsvilkår, der er aftale om,” siger hun.

Thomas Falbe erkender, at der kan opstå fejltagelser.

”Vi har ret klare retningslinjer om at honorere efter freelancetakst, men der kan jo sagtens opstå misforståelser hos reportere, der liner kilder op til at medvirke i programmer ude på redaktionerne,” siger han.

Han har selv talt med adskillige redaktioner om det.

”Og jeg får ikke at vide, at det er noget, der sker konstant. Men det kan sagtens glippe en gang imellem af den ene eller den anden grund. Det må vi rette op på,” siger Thomas Falbe.

Kan det være rigtigt, at der er ansatte på redaktionerne, der ikke er ordentligt informeret om, at freelancere skal have penge for at deltage i et indslag?

”Det kan jo godt ske. Og hvis det er tilfældet, at folk ikke er ordentligt klar over det, må vi blive bedre til at informere om, hvordan retningslinjerne er,” siger Thomas Falbe.

Mere information

Ifølge Sus Falch er der også en arbejdsopgave for FreelanceGruppen i at oplyse om overenskomsten.

”Det kan påhvile os i FreelanceGruppen at tale med de fastansattes tillidsrepræsentanter i DR om, at der skal informeres bedre ude på redaktionerne,” siger Sus Falch.

Har FreelanceGruppen været god nok til at tage den dialog med tillidsrepræsentanterne?

”Jeg ved ikke, om vi ikke har været gode nok. Der er mange ting, vi jævnligt tager op, men der kommer jo tit nye folk på stolene i DR, og så skal man starte forfra, fordi informationerne ikke bliver givet videre in-house. Der kommer også ofte nye freelancere. Så det er et emne, der hele tiden skal have et tryk på refresh-knappen,” siger Sus Falch.

Konkurrencen fra de fastansatte 

En anonym freelancekorrespondent oplever, at DR forventer, at korrespondenter i faste stillinger på andre medier forventes at arbejde gratis for DR.

Det går ud over de freelancere, der ikke har en fast hyre, mener freelancekorrespondenten.

”Jeg har den opfattelse, at nogle redaktører tolker det sådan, at hvis du er ansat – for eksempel korrespondent for et af dagbladene – så skal den korrespondent ikke betales for sin freelancemedvirken i DR, fordi hun får sin faste løn på avisen,” siger freelancekorrespondenten.

”Jeg bliver stadig ringet op af journalister fra DR, som siger: ’Gud, vi troede, du var korrespondent', når jeg siger, at jeg som freelancer, der lever af mit arbejde, skal have betaling for at medvirke. De skal så 'lige spørge redaktøren' og vender oftest tilbage med et: ’Desværre, vi har ikke penge til at købe freelancere’.”

Samme aftale for fastansatte

Forhandlingschef i DJ Claus Iwersen forklarer, at den praksis er i strid med intentionen i freelanceoverenskomsten. Fastansatte korrespondenter fra andre medier er underlagt samme overenskomstaftale som freelancere. Ellers ville de fastansatte undergrave freelancekorrespondenternes vilkår, siger Claus Iwersen.

”For mon ikke DR så bliver ved med at ringe til den fastansatte korrespondent, der ikke kræver betaling for at være med?” spørger Claus Iwersen.

”Helt principielt bør gratis arbejde ikke finde sted. Det undergraver ikke kun freelancerne, men hele det journalistiske marked,” siger han.

Thomas Falbe forklarer om DR’s brug af korrespondenter med fast tilknytning til andre medier:

”Det er en forståelse, vi har haft med mange korrespondenter igennem årene, at de sagtens kan medvirke uden at få honorar, hvis de har lyst til det. Der er jo også en værdi for dem som individer, journalister og de medier, de repræsenterer. Der er en brand-værdi i at blive eksponeret på DR’s platforme, og jeg tror, det er den forståelse, der ligger mere eller mindre udtalt,” siger Thomas Falbe.

Kan det være med til at undergrave freelancernes vilkår?

”Vores linje er, at vi selvfølgelig skal overholde de aftaler, der er, og betale de takster, der er aftalt med Dansk Journalistforbund i forhold til freelancerne. Men det er jo ikke et selvstændigt formål for DR at holde liv i et stort freelancemarked,” siger Thomas Falbe.

DR presser citronen

Journalisten taler i sin rundringning også med journalister, der altid har fået honorar for at være med i DR-indslag. En af dem er Anya Palm, der i mange år var freelancekorrespondent i Asien. Nu er hun vendt hjem til Danmark.

”Der er så mange, der gerne vil være udlandskorrespondenter. Det kan jeg godt forstå, for det er virkelig et fedt job. Men det betyder også, at der er virkelig mange, der gerne vil gøre det gratis. Og det skal man ikke – heller ikke, hvis det er et stort medie, man gerne vil have sit navn i. Derfor har jeg altid sagt, at jeg skal have betaling. Og det har jeg fået – også hos DR,” siger Anya Palm.

Freelancejournalist Anya Palm har flere gange oplevet ved DR, at hun selv skal italesætte betalingen. ”Det burde ikke være sådan, at man som medarbejder eller freelancer skal være den, der husker at bede om sin løn,” siger hun.
Foto: Privat

Hun har flere gange oplevet, at det var hende selv, der skulle bringe betalingen på banen.

”De ringede og sagde, at de rigtig gerne ville have mig med – efterfulgt af en lang pause. Og så skulle jeg selv sige, at jeg gerne ville være med – men at jeg skulle have betaling. Så fik jeg tit at vide, at de lige skulle snakke med redaktøren, om det kunne lade sig gøre,” siger Anya Palm.

Hun mener, det er at ”presse citronen”.

”Det burde ikke være sådan, at man som medarbejder eller freelancer skal være den, der husker at bede om sin løn,” siger hun.

 

Magasin: 

Kommentar

04/12/2018 - 17:05

Kim Ravn-Mortensen

Har fået tilbudt at levere gratis stof utallige gange, fordi "det ser godt ud på cv'et"
Viste mit cv i banken.
Det kunne ikke betale min husleje.

04/12/2018 - 21:14

Mogens Laier

Det næste der kommer frem om gratis er at journalistisk medarbejder i DR ringer rundt, for at få folk gratis til underholdningsprogrammer.

04/12/2018 - 21:24

Morten Brandborg

Blev for nogen tid siden kontaktet af DR/Dokumentar og blev bedt om at løse en opgave, der krævede særlige kompetencer.
DR var i gang med at undersøge en række sager, der var under behandling i Den Uafhængige Politiklagemyndighed.
En af DR.s krimi journalister havde anbefalet mig, da hun kendte min baggrund som politileder gennem mange år.
Hurtigt fik jeg tilsendt en række klagesager, som jeg begyndte at gennemgå.
Jeg syntes det var spændende og udfordrende arbejde og jeg vil gerne lave krimistof for DR
Det var i den første periode svært at træffe gruppelederen, så vi kunne aftale honorar.Til gengæld ringede hans medarbejdere mange gange med spørgsmål til sagerne.Der blev hurtigt etableret et fint samarbejde.
Efter nogle dage ringede lederen og spurgte, om jeg havde forestillet mig, at få betaling for mit arbejde! Jo - det havde jeg da bestemt og jeg havde på det tidspunkt arbejdet omkring 10 timer.
Svaret var kort og kontakt. Jeg kunne få omtalte og henset til min mangeårige politikarriere, var jeg at betragte som kilde og DR betaler ikke kilder.
Jeg var lamslået. Hvordan kan en retskorrespondent finde frem til mig og henvise mig til DR/Dokumentar, qua min baggrund og kompetencer som politileder og journalist?
DR/Dokumentar forventer så, at jeg arbejder gratis, gennemgår sager og kommenterer disse til kamera.
Jeg var bare skuffet og burde nok have taget kampen med DR og forlangt honorar for mit arbejde.Det orkede jeg ikke. Til jer derude: Pas på og lav klare kontrakter med DR!

05/12/2018 - 07:35

Helle Schøler Kjær

Det er muligt, der er et freelancebudget på P1 Morgen til journalister med ekspertviden, men jeg arbejdede som fast freelancejournalist fra marts 2017 til september 2018, og der var beskeden klar og tydelig: Der var ikke noget freelancebudget. Jeg har selv ringet til freelancere og spugt, om de ville deltage med deres ekspertviden - og gjort det klart, at der ikke var penge i det, så de skulle bare sige nej. Har dog aldrig brugt argumentet om udstillingsvinduet, men har tværtimod undskyldt for manglende betaling, og så kunne folk selv tage stilling til, om de ville være med. Men godt, hvis Falbe har ret i, at der faktisk er et budget, og at det nu kan bruges.

05/12/2018 - 09:02

Jesper Bech Pedersen

@Morten Brandborg.

Der skulle helt sikkert have været lavet en klarere aftale med dig, men for mig lyder det nu som om, at du har været tiltænkt en rolle som kilde og derfor naturligvis ikke kan aflønnes. Hvis du får betaling for at udtale dig som ekspert til kamera, så ryger hele din troværdighed som ekspert.

Havde du derimod kun været tiltænkt en rolle som konsulent bag kameraet, så kunne det måske komme på tale at aflønne dig. Men generelt mener jeg, at det er et udmærket princip ikke at blande penge ind i den slags, da mediet så uvægerligt vil blive skudt i skoene, at det har købt og betalt for eksperternes konklusioner. (PS: jeg har ingen relation til DR eller den konkrete sag)

CAPTCHA
Dette er en test for at sikre at du ikke er en robot der blot spammer kommentarsporet.

Seneste jobopslag

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til spritny enhed

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Egnsredaktør

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Erhvervsjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 12.12

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Digital redaktør

Planetarium
Ansøgningsfrist: 12.12

Presse- og kommunikationsrådgiver til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Pressechef til Finans Danmark

Finans Danmark
Ansøgningsfrist: 13.12

Vi søger en erfaren kommunikationskonsulent

GULDBORGSUND KOMMUNE
Ansøgningsfrist: 12.12

Datajournalist til digital redaktion

DR
Ansøgningsfrist: 10.12

Er du vores nye kommunikationskonsulent?

Landsforeningen af Menighedsråd
Ansøgningsfrist: 10.12