DR er bedst til tv-idéer

Produktionsselskaberne mener, at DRs redaktører er bedst til at omsætte tv-idéer til fjernsynsprogrammer. Redaktør på DR2 er åben for idéer dag og nat. "Jeg mener det vigtigt at være døgnåben."

Produktionsselskaberne mener, at DRs redaktører er bedst til at omsætte tv-idéer til fjernsynsprogrammer. Redaktør på DR2 er åben for idéer dag og nat. "Jeg mener det vigtigt at være døgnåben."

I to ud af fire kategorier klarer DR sig bedst, når det gælder om, at behandle såkaldt pitches fra tv-produktionsmiljøet. Det fremgår af en rundspørge blandt ti produktionsselskaber, der blev offentliggjort på TV Festivalen i København i dag.

En pitch handler om at få en tv-redaktør tændt på en idé og efterfølgende omsætte det til et godt fjernsynsprogram. Og her er DR bedst til at sætte rammerne for en pitch og tage ansvar for det endelig produkt.

I en debat med deltagelse af otte tv-redaktører, fortalte DR2s livsstilsredaktør Sofie Fromberg, hvordan hun arbejder. Hendes telefon er for eksempel åben for ideer fra alle – døgnet rundt.

"Jeg mener det vigtigt at være døgnåben. Hvis nogen får en god idé midt om natten, må de gerne sende en SMS. Det er ikke sikkert, jeg svarer. Men folk skal kunne fyre deres idéer af lige i det øjeblik, de får dem. Det gjorde jeg selv, før jeg blev redaktør," forklarede hun

Til sammenligning modtager redaktørerne på SBS kun idéer fra få tv-produktionsselskaber, de selv har valgt, forklarede aktualitetsredaktør Lars Ellegaard.

"Vi fortæller, hvad vi mangler og beder udvalgte produktionsselskaber om at give et bud, så vi ikke spilder hinandens tid. Hvis vi mangler noget med kendte, der lavet mad i udlandet, ringer vi nok ikke til Sand TV, der bedre til at lave reportage end gameprogrammer," sagde han.

150 idéer på en gang

Til det svarede Sofie Fromberg:
"Det jeg leder mest efter, er det, jeg og de andre redaktører ikke ved, vi mangler."

Det er tv-selskabernes redaktører, der skal overtales, hvis man har en idé til et tv-program. Og der er mange om buddet. TV3 modtager således 150 idéer, når de afholder pitch-runder. For at bevare overblikket giver de hver idé en karakter på en karakterskala.

Gitte Madsen, underholdningschef på TV 2 sagde, at TV 2s redaktører i al sin enkelhed leder efter programmer der passer til TV 2.
"Det skal selvfølgelig passe ind i flowet og vores tanker for sæsonen. Men uanset om det er
underholdning eller undersøgende journalistik, skal det have en tydelig relevans for TV 2".

I undersøgelsen, hvor DRs redaktører blev nummer 1, var TV3 bedst til at give tilbagemeldinger og TV 2 bedst i den fase, der handler om opstart og produktion.

TV Festival er den største årlige fælles event i den danske tv-branche og den er arrangeret af Producentforeningen med støtte fra DR, TV2 og TV3.

2 Kommentarer

Luci Smith
4. JULI 2018
DR har lige haft efterlyst
DR har lige haft efterlyst folk, der mente at de vare nye stemmer. Nu er det væk fra Tekst tv. Måske kan det findes på hjemmesiden.

DR vil til enhver tid planke din ide uden at give dig penge for det og uden at kreditere dig.

Man får ikke noget for en ide. Men du kan være glad for at give det til Vores Allesammens DR.

Eller tag til en produktionsselskab og bede om hjælp til at udvikle og sælge ideen.
lars byrgesen
4. JULI 2018
Hej.

Hej.
Hvem skal man skrive til hvis man har en ide til et program. Vil selvfølgelig gerne have noget for det hvis ideen bruges.

vh.Lars Byrgesen