Ideudvikling med brug af fotos af skoleelever og brandfolk kan modvirke de automatvinkler, der blandt andet har kendetegnet dækningen af politiske sager med personlige vinkler.

Ideer. "Geografiundervisning. Indvandrerbørn i den danske folkeskole. Hvordan klarer de sig? Danskhed, Danmark, landkort. Langhåret, kvindeidealer, hvad koster frisører, hvor meget bruger vi, og hvad er prisforskellene?"

Journalisterne Claes Holtzmann Senger og Anne Dorthe Holm fra JydskeVestkystens nyhedsredaktion i Esbjerg associerer ud fra et tilfældigt udvalgt foto af en undervisningssituation i en folkeskole. Imens har kollega Lars Fahrendorff og praktikant Peter Olander kastet sig over et billede af brand- og politifolk i aktion. Her går snakken hurtigt fra frivillige brandkorps over brandbiler i grøften til responstid og antal brande i årets løb.

Ambitionen med det månedlige idemøde, som journalist og souschef Laust Tuxen Hedegaard leder, er at få så mange ideer som muligt ud af at se på en række tilfældige fotos. De tre bedste ideer fra hver runde bliver skrevet op på en tavle formuleret som spørgsmål, og alle ideer, som kommer på blokkene under den 45 minutter lange seance, bliver skrevet i idemappen.

»Det er en gevinst, at vi altid har en ide. Hvis en af os en dag er blank, kan vi altid gå i idemappen, så vi sidder aldrig og mangler. Nogle af ideerne er lige til at lave, mens andre kræver, at man sætter sig sammen to og to i 10 minutter og forædler dem. En sideeffekt er, at det er et afbræk i rutinen, som giver motivation og arbejdsglæde,« siger Laust Tuxen Hedegaard.

»Der er langt mere motivation, når man arbejder med ting, man selv har født. Det er sjovt at gå i gang med noget selvstændigt i stedet for at lægge sig i kølvandet af, hvad andre har lavet,« mener Claes Holtzmann Senger.

»Nogle af ideerne er lige til at lave, mens andre kræver, at man sætter sig sammen to og to i 10 minutter og forædler dem. En sideeffekt er, at det er et afbræk i rutinen, som giver motivation og ar-bejdsglæde,« siger Laust Tuxen Hedegaard -. foto: Hans Christian Jacobsen

Idemøder som JydskeVestkystens hører tilsyneladende til sjældenhederne i det danske medielandskab. På mange redaktioner har møderne ifølge tidligere kanalchef for DR 1 Palle Steffensen karakter af »orienteringsmøder, hvor man spørger 'Hvad har vi?' i stedet for 'Hvad vil vi?'. Det giver en tonedøv, forudsigelig og endimensionel form for journalistik, som giver læserne og seerne det åbenlyse i stedet for at overraske,« lyder skudsmålet fra Palle Steffensen, som i dag er selvstændig konsulent og underviser. Han har blandt andet skrevet bogen "Flere og bedre ideer".

»Jeg tror, det traditionelle redaktionsmøde er sikkert og trygt for redaktørerne. Men det giver kun historier, der afspejler virkeligheden. Det hul har vi fyldt ud på nettet, så læserne skal have noget ekstra i aviserne og på tv.«

Palle Steffensen illustrerer sin pointe ved at nævne dækningen af Lene Espersens afgang som konservativ formand, som han kalder automatjournalistik.
»Alle skrev om dem, der krævede hende afsat, og byggede en stemning op, indtil hun gik af. Ikke én gjorde noget anderledes,« harcelerer Palle Steffensen og efterlyser prioritering af ideudvikling.

»Det skal forankres i topledelsen. Redaktørerne skal vide, at det er en prioritet at få bedre ideer, det skal være en del af deres DNA, og det skal afspejles i den overordnede mission. Der bør være en ambition om at skabe noget nyt, at overraske. Som det er i dag, afhører redaktørerne journalisterne i stedet for at udvikle sammen med dem. Der bliver ikke gjort noget for at få åbnet for den kreative proces.«

»Det er en gevinst, at vi altid har en ide. Hvis en af os en dag er blank, kan vi altid gå i idemappen, så vi sidder aldrig og mangler.« siger Laust Tuxen Hedegaard, som her er ved at skrive dagens idehøst på tavlen. -. foto: Hans Christian Jacobsen

Men det kan redaktørerne lære. Det mener i hvert fald Steen Hildebrandt, som er professor i organisations- og ledelsesteori ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

»Kreative videnmedarbejdere, som journalister er, skal have udfordringer, men de skal også anerkendes og vises respekt for deres indsats. De skal føle, at der er et reelt behov, og at der reelt bliver lyttet til dem. Hvis lederen bare skyder ideerne ned uden begrundelser, eller hvis han tager sine egne ideer, så falder hyppigheden af bidragene. For hvorfor byde ind, når det ikke værdsættes?« spørger Steen Hildebrandt.

»Lederne skal lære om empati og psykologiske processer i grupper, for det er teamwork og ikke enkeltmandsarbejde. Om de kan lære det? En gammel stivstikker, som mener, han er den bedste, kan nok ikke ændres, men andre ødelagte individer kan godt udvikle og træne deres sociale, følelsesmæssige kompetencer,« mener professoren.

TV2 Øst havde efter en større sparerunde før sommerferien 2010 ikke råd til en planlagt gravesatsning. En del af løsningen blev at knytte en såkaldt ideredaktør på de selvplanlæggende videojournalister, som ifølge Torben Kristiansen alt for længe har skullet klare sig selv. Han er en af fire nyhedsredaktører, som på skift har tjansen som ideredaktør.

En gang om måneden mødes journalisterne og ideredaktøren til et daglangt idemøde for at finde ideer ud fra devisen om, at 10 hoveder er bedre end et. Der brainstormes og finpudses, og historierne leveres så bagefter løbende til hylden, som den daglige redaktør kan plukke fra.

»Egentlig synes jeg ikke, at det, vi gør, er voldsomt exceptionelt, men vi gør noget ved en sort samvittighed. Alle burde have krav om at få feedback og sparring på deres arbejde, og nu har de en, de altid kan gå til i løbet af måneden,« forklarer Torben Kristiansen, som nævner, at der kommer nogle anderledes historier ud af anstrengelserne.

»I november lavede vi en lille serie om dyreværnssager. Blandt andet om en voldsom stigning i antallet af anmeldelser af dyremishandlinger i vores område, som blandt andet skyldes, at københavnske udflyttere ikke kan lide at se, hvordan dyrene bliver behandlet. Den historie kom ud af ingenting.«

Udgangspunktet er tilfældige fotos af blandt andet et afrikansk bryllup, og resultatet er en
samling friske, originale ideer. Her er det jour-nalist Anne Dorthe Holm og praktikant Peter Olander, som har lagt hovederne i blød. – foto: Hans Christian Jacobsen

Også JydskeVestkysten skriver historier, de ikke ville have lavet uden metodisk ideudvikling. En dag gik teknikken ud på at tage en tilfældig bus og så være åben for, hvad der skete.
»Jeg så blandt andet en dreng med bøjle stige på bussen, og det blev til en forside om, at vi får en generation af skæve tænder, fordi der gives støtte til færre tandretninger end tidligere. Vi havde aldrig skrevet om tænder før,« fortæller Laust Tuxen Hedegaard.

Ifølge Palle Steffensen er det alle typer historier, der kan udvikles og gøres overraskende og interessante.
»Det er et problem, at man mener, at det kreative indslag altid skal ligge til sidst i en udsendelse, eller kun passer til feature- og kulturjournalistik. Også i hardcore historier kan man vende perspektivet og dreje emnet. Journalisterne trænger til at få vækket deres basisinstinkter og for eksempel bruge deres undren bevidst og aktivt.«

"Hvor mange militærnægtere er der i dag?", "Hvor mange miljøulykker rykker brandvæsnet ud til?", "Tager eleverne stadig på lejrskole, og hvordan får de råd?", "Hvem importerer vi til ægteskab?", "Er sønderjyske børn mere usunde på grund af dåsecola fra grænsehandelen?" Det er nogle af de 13 bedste ideer, som har fundet vej til redaktionslokalets whiteboard på JydskeVestkysten.

»Nintendo er jo ligesom narko,« udbryder Anne Dorthe Holm som kommentar til en historie om, hvor mange penge børnefamilier bruger på Nintendo DS og iPhones til børnehavebørn. En kan fortælle, at fredag er Nintendo-dag i en koldingensisk børnehave, hvor også børn ned til fireårsalderen ejer en iPhone.

En mulig reportage i den kommende tids vestjyske spalter?

»Som det er i dag, afhører redaktør-erne journalist-erne i stedet for at udvikle sammen med dem.«
Palle Steffensen, konsulent og underviser – foto: Hans Christian Jacobsen

Gode råd til redaktionsmødet

∞ Gør op med dogmet om, at alt skal foregå i plenum. Når man brainstormer, harmoniserer en gruppe hurtigt sine ideer, fordi man orienterer sig om det samme, og så er der mange, der skruer ned for sig selv. Sid hver for sig eller to og to, så er man mere frigjort.

∞ Smid ideerne op på en tavle på gule sedler, og sorter dem efter emne. Så har man beslægtede ideer samlet og kan nemmere skabe fokus og fælles retning og udvikle hinandens ideer.

∞ Rejs jer op. Det skaber dynamik, og man bliver mere frisk af at komme op
at stå.

Det kan du selv gøre

∞ Bryd vanen, og udfordr de sædvanlige steder og kilder. Kig efter noget tilfældigt, og hav en forventning om, at der sker noget. Gå tur på en campingplads, eller tag opstilling på et gadehjørne – og hav øjnene åbne.

∞ Sæt regler op for dig selv. Kobl for eksempel to historier, der ligger meget langt fra hinanden. Hvad sker der, hvis man sætter Mary sammen med fodboldbøller fra Brøndby?

∞ Gør det modsatte af, hvad du plejer. Forsøg for eksempel at lave verdens kedeligste historie. Det kan der komme noget meget morsomt ud af.

∞ Skab overraskelser. Leg med formen, tag historierne ud af konteksten, og fortæl dem i et nyt genreformat. Hvad sker der, hvis du fortæller den økonomiske historie som tegneserie eller skriver nyheden som anmeldelse eller formidler vejret som sport? Hvad vil der ske, hvis vejret lå midt i en nyhedsudsendelse, eller det blev fortalt i fem bidder? Eller hvis nyheds- og vejrværten byttede miljø?

Gode råd til redaktøren

∞ Inddrag folk. Du skal ikke vide det hele. Summen af ideer er langt større i en gruppe, så det er din opgave at gøre stemmerne gyldige. Det er demotiverende, hvis det kun er dig, der taler. Omvendt går medarbejderne fra mødet fulde af energi, hvis alle er blevet involveret.

∞ Giv plads til ideerne uden at dømme, og hold din kritiske vurdering i baggrunden. Vi er trænede i at se fejl og mangler. Hav i stedet et grundprincip om at skyde så mange ideer af sted som muligt, først derefter starter udvælgelsen og forædlingen af ideerne.

∞ Stop op, og bryd vanen. Sig for eksempel "Vi skal minimum have fire ideer til den her historie" eller "Vi skriver ikke, før vi har en ny/overraskende vinkel". De tre første ideer minder typisk om de andres, nummer fire eller fem er måske unik.

Ugens joker

∞ En vanvittig ide: Giv en ny medarbejder fra gang til gang til opgave at være ugens joker og have en vanvittig ide med til mødet.

∞ Kald møderne Torben Schou-møder, hvis det hjælper. Det er ham fra TV Avisen, som vi forventer laver det krøllede og skæve indslag. Men alle kan komponere det finurlige. Gør samtidig op med, at det er mere seriøst at være kritisk og fejlfindende.

∞ Hold mødet et overraskende sted. Hvilke ideer giver det at holde mødet i en campingvogn?

Kilde: Bo Krüger, direktør i Moving Minds og forfatter til bogen "Mødeledelse". Han har blandt andet arbejdet med Politikens fotografer og Ugebrevet Mandag Morgen.