DR-dokumentaren ‘De skjulte overgreb’ udredte i sidste uge en af danmarkshistoriens største pædofilisager, hvor 28 børn over 20 år var blevet krænket af den samme mand.

Dokumentaren er lavet af journalisterne Maria Lyhne Høj og Mette Mayli Albæk. Sammen med dokumentaren lancerede DR også en stor temaside for emnet, hvor de på få dage publicerede i alt 16 artikler på baggrund af research, der blev lavet undervejs i tilblivelsen af dokumentaren.

Derudover udkom de også med en webdok, som var planlagt fra første interview, og interviews med de pårørende i P1.

Derfor blev retsanalytiker Mette Mayli Albæk fra DR Nyheder to dage om ugen udlånt til projektet. Imens sad Maria Lyhne Høj som journalist på DR Dokumentar, et samarbejde på tværs af redaktioner, der er atypisk i DR.

“Vi plejer at være meget mere opdelte. Når man laver en dokumentar, får man bagefter hjælp af nyhedsredaktionen til at udkomme. Det er normalt en utaknemmelig opgave at lave nyheder på andres dokumentarer, samt at overlevere research. Men helt fra det første interview ved vi, at vi skal udkomme med langt mere end en dokumentar,” siger hun.

Forfulgte alle spor

Det var et ønske lige fra starten af projektet at have en stærk nyhedsdækning, siger Maria Lyhne Høj.

“Vi kunne fra starten se, at der var mange vinkler, vi kunne løfte, og at de ville passe til forskellige platforme. Vores ønske var fra start at lave en tilbundsgående dokumentar, men også en stærk nyhedsdækning,” siger Maria Lyhne Høj.

Det betød, at lanceringsstrategien blev mere koordineret, end det normalt er tilfældet.

“Hver gang vi er faldet over noget, vi ikke kunne rumme i dokumentaren, så har vi stadig forfulgt det spor. På grund af det samarbejde har vi fået mere ud af vores research, som har givet flere vinkler og historier,” siger Mette Mayli Albæk.

Får konsekvenser i flere kommuner

Mens dokumentaren afdækker de umiddelbare konskvenser, traumer og fakta i historien, beskæftiger den sideløbende nyhedsdækning sig også med sagens perspektiver: Hvordan kan børnene bedst få hjælp? Har kommunerne tilbudt den rette hjælp? Og skal der gøres noget ved området politisk?

“Langt de fleste har noget meget grimt at sige om gerningsmanden. Men det var vigtigt, at vi ikke stoppede ved den vinkel. Vi ville også gerne gøre folk klogere,“ siger Mette Mayli Albæk og tilføjer:

“Derfor har vi på nettet blandt andet også en videoartikel med en børnepsykolog, der fortæller, hvordan man behandler helt små børn med legeterapi i disse sager. Hele dækningen er lavet, så den bliver nuanceret, og vi har kunnet grave i den hjælp, familierne får, og har kunnet tage sagen til ministeren,” siger hun.

Det kunne de kun på grund af det store nyhedsfokus, mener hun.

“Det betyder, at vi også løfter systemhistorien frem og kan se på, hvordan kommunerne er rustet til at handle i så frygtelig en sag. Der er klare politiske perspektiver i det, og der blev indført en overgrebspakke i 2014, som ikke er implementeret ordentligt i flere kommuner,” siger Mette Mayli Albæk.

Det får nu, på baggrund af nyhedsdækningen, konsekvenser. For eksempel skal Socialstyrelsen nu tjekke, at samtlige 98 kommuner har styr på deres beredskabsplan, og at den er offentligt tilgængelig.

”Det skulle gerne betyde, at sagsbehandlingen i kommunerne fremover bliver meget bedre,” siger hun.

I forbindelse med den seneste omlægning af DR er de to redaktioner blevet lagt sammen, så der fremover bliver større mulighed for samarbejde på tværs.