DJ’s politikere splittede om nyt navn

Et flertal i DJ’s hovedbestyrelse står bag et forslag om nyt navn til forbundet, som skal rumme K-folk bedre. Men politikerne er splittede. ”Jeg tror ikke, der er nogen vej uden om,” siger en af dem. ”Ofte ender det bare med, at folk sidder og kaster navne i hovedet på hinanden,” siger en anden

”Jeg tror ikke, der er nogen vej uden om.”

Sådan svarer Freja Wedenborg – journalist og medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Journalistforbund (DJ) – da Journalisten spørger: Skal forbundet have et nyt navn?

Omvendt siger DJ’s næstformand, Tine Johansen, ”nu sukker jeg dybt”, da Journalisten spørger ind til emnet.

”Ofte ender det bare med, at folk sidder og kaster navne i hovedet på hinanden, og så bliver det aldrig til andet end det,” siger hun om debatten, der har stået på i flere år.

Et flertal i hovedbestyrelsen har fremsat et forslag om navneændring til det kommende delegeretmøde. Men ikke alle er lige begejstrede. Det står klart efter de interviews, som Journalisten har bragt med kandidater til den næste hovedbestyrelse.

Ingen af de kandidater, Journalisten indtil videre har talt med, er direkte afvisende over for nyt navn. Men flere peger på, at debatten hidtil har været frugtesløs.

Sådan lyder forslaget

I forslaget om navneændring står der:

”Delegeretmødet pålægger DJ’s hovedbestyrelse at igangsætte arbejdet med at finde et nyt navn til Dansk Journalistforbund hurtigst muligt efter delegeretmødet 2019.”

Formålet – kan man læse – er at finde på et navn, der er mere ”inkluderende i forhold til de mange fagligheder”. Og som tydeliggør over for omverdenen ”hvem forbundet organiserer, og hvis interesser man varetager.”

Årsagen til debatten er, at forbundet i dag organiserer et bredt spektrum af faggrupper – og ikke kun journalister, som det historiske navn "Dansk Journalistforbund" fra 1961 ellers antyder.

Der er bred enighed i hovedbestyrelsen om, at forbundet skal blive bedre til at fastholde og tiltrække kommunikatører. Men spørgsmålet er, om et nyt navn er en del af løsningen – eller om debatten er spild af tid og penge.

På det seneste delegeretmøde i 2017 blev hovedbestyrelsen også pålagt at starte en proces, der skulle føre til et nyt navn. Men det er ikke sket.

Her er et udpluk af argumenterne for og imod, som de fremstår i Journalistens kandidat-interviews.

Tilhængernes argumenter

Freelancegruppens formand, Sus Falch, er medlem af den nuværende hovedbestyrelse og stiller op til den kommende. Hun er også medforslagsstiller på forslaget om, at forbundet skal have nyt navn.

”Det, mener jeg, er en vigtig del, når man skal ud og organisere. At man kan se sig selv i det her forbund, rent navnemæssigt. Men også af hensyn til branding. Det er vigtigt, at man kan se sig selv i den branding, der er på websider og alle mulige andre steder: At det her er et forbund for mig, når jeg er kommunikatør,” siger hun.

Også den 27-årige journalist Sebastian Risbøl Jacobsen, der er ny kandidat til hovedbestyrelsen, er tilhænger af idéen.

”Der er mange, der føler sig ekskluderet, alene på navnet. Det har jeg kunnet se og mærke hos de studerende, der ikke læser journalistik. Men hvad navnet skal blive – det er ikke så vigtigt for mig. Bare folk er glade,” siger han.

Og på samme måde siger journalist og HB-medlem Merete Lindstrøm:

”Jeg har ikke stærke følelser omkring vores navn. Men jeg synes, det skal inkludere alle vores medlemmer. Og det gør ’journalistforbund’ ikke.”

Karen Hedegaard – grafisk designer og medlem af hovedbestyrelsen – er også medforslagslagsstiller på det nye forslag. Hun mener, at forbundet skal have et nyt navn, der er ”mere inkluderende for andre faggrupper”. 

Om forslaget forklarer hun:

”Der er mange følelser i det. Og et nyt navn skal være langtidsholdbart. Vi foreslår, at man entrerer med professionelle folk. Et bureau eller nogen, der har erfaring med den slags processer. Og så får lavet nogle fokusgrupper, noget medlemsinddragelse og planer for implementering, så et nyt navn kan blive forankret i hele medlemskredsen.”

Skeptikernes argumenter

Omvendt mener skeptikere, at navne-debatten i virkeligheden handler om noget andet end navnet.

DJ-formand Lars Werge fortæller, at han ser debatten som ”et symptom på, at nogle ikke føler sig velkomne”.

Han mener, at det ville give bedre mening at bruge kræfterne på ”noget af det, der ligger til grund for det”.

Men han er ikke direkte afvisende.

”Jeg synes, vi har et rigtig godt navn nu. Men jeg anerkender også, at der er folk, der mener, at vi bør have et andet og mere bredt favnende navn,” siger han.

Også forbundets næstformand, Tine Johansen, ser navne-debatten som en ”symptom-diskussion”.

”Hvis der er medlemsgrupper i DJ, der ikke føler sig set, hørt og omfavnet nok, så er det et problem, vi skal løse. Men jeg tror ikke, vi løser det ved at skifte navn. Og jeg synes, at den navnediskussion er så træls. Ofte ender det bare med, at folk sidder og kaster navne i hovedet på hinanden, og så bliver det aldrig til andet end det,” siger hun.

Hun er ikke afvisende over for et nyt navn, men siger:

”Det står ikke ret højt på min liste over, hvad DJ skal løse lige nu. Vi har fået nogle vigtige rapporter i hænderne (fra Fagenes Fremtid og Fremtidens Forbund, red.), og der er så meget, vi skal. Jeg frygter, at det navn kommer til at stå i vejen.”

Og formandsskabet er ikke de eneste, der er skeptiske. For eksempel siger Elisabeth Hamerik Schwarz, der er ny kandidat til hovedbestyrelsen og næstformand for Journalisterne i DJ:

”Jeg er bange for, at det bliver spild af penge.”

”Jeg har siddet som observatør i hovedbestyrelsen og tænkt: Det sker jo aldrig. Den går i hårdknude,” mener hun.

Journalisten har lavet en rundspørge blandt vores læsere i april. 1.103 deltog i undersøgelsen, og det vandt størst opbakning at bevare det nuværende navn. Læs mere om undersøgelsen her.

Du kan læse mere om den tidligere debat om emnet her.

0 Kommentarer