I Danmark er det ulovligt at true, håne eller nedværdige en gruppe af personer på grund af etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering. Det fastslår den såkaldte racisme-paragraf.

Og hvis det står til Dansk Journalistforbunds formand, Lars Werge, er racisme-paragraffen god og bør bevares.

»Ja, jeg synes, den virker efter hensigten. Paragraffen har en regulerende effekt i forhold til ytringsfriheden. Jeg tror, den skaber eftertanke hos nogle i forhold til, hvad de siger, og hvordan de siger det,« siger Lars Werge.

Politisk flertal vil kulegrave paragraffen

Racisme-paragraffen – §266b i straffeloven – er aktuel, efter at en mand blev dømt for racisme i sidste uge. Sagen har fået et politisk flertal til at støtte, at paragraffen kulegraves af Straffelovrådet, som skal undersøge, om den virker efter hensigten.

»Det, som denne mand blev dømt for, hører ikke hjemme i racismeparagraffen, og jeg synes, at forståelsen af racismeparagraffen er blevet udvidet for meget,« sagde SF’s retsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, til Jyllands-Posten tirsdag.

Kulegravningen vil blive foreslået i Folketinget af Dansk Folkeparti, der ifølge Jyllands-Posten har opbakning fra Socialdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Konservative og Alternativet. Venstre udtaler, at de ikke vil modsætte sig forslaget.

[[nid:35497]]

Virker efter hensigten

Manden blev idømt fire dagbøder for et opslag på Facebook. Her havde han ifølge Jyllands-Posten blandt andet skrevet, at islam vil ”misbruge demokratiet til at afskaffe demokratiet”.

DJ-formand Lars Werge mener, citatet er et eksempel på, at racisme-paragraffen virker efter hensigten.

»Det citat skærer rigtig mange mennesker i denne verden over én kam. Det, manden kan have ment, er islamisme og ikke islam. Det er straks noget helt andet. Jeg synes ikke, det eksempel tjener til at sige, at vi skal have ændret eller fjernet paragraffen. Jeg synes ikke, vi i dette land lider af berøringsangst i forhold til emner og temaer som flygtninge og religion,« siger han.

En form for minoritetsbeskyttelse

Kritikere af paragraffen mener, det er en markant begrænsning af ytringsfriheden, at man ikke må kritisere en befolkningsgruppes tro eller etnicitet. Har de ret?

»Vi går i DJ ind for ytringsfrihed, og jeg har selv kaldt ytringsfriheden for den måske vigtigste forudsætning for demokratiet. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke må regulere rammerne for ytringsfriheden. Der er jo tale om en form for minoritetsbeskyttelse,« siger Lars Werge.

Han tilføjer, at Dansk Journalistforbund ikke har en vedtaget holdning til racisme-paragraffen.

»Vi har ikke haft det oppe at vende i forbundet, som del af vores mediepolitiske strategi eller andet, at vi vil have den afskaffet. Det ser jeg som udtryk for, at DJ mener, den fungerer, og at det er fint, at den er der,« siger formanden.