I 2003 udkæmpede Christian Nissen og Jørgen Kleener en hård kamp om DRs fremtid. Kleener ville splitte DR nyheder op. Lisbeth Knudsen ville ryge – men Kleener tabte slaget. Og dog.
For i dag er Lisbeth Knudsen væk. Det er Nissen også. Og DR Nyheder skal splittes op …

MAGTKAMP. »Kulturminister Brian Mikkelsen vil gerne tale med dig.«

De opløftende ord fra kulturministerens presserådgiver Martin Østergaard falder, efter at ministeren notorisk har afvist at svare på de stillede spørgsmål fra Journalisten om den mail, som kulturministeren sendte i marts 2003 til daværende bestyrelsesformand i DR Jørgen Kleener. Mailen, hvor Brian Mikkelsen orienterer bestyrelsesformanden om regeringens vrede over DRs dækning af Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

Journalisten har forgæves spurgt ind til mailens mest pirrende passus, hvor kulturministeren skriver, at mailen er et led i en 'fortrolig dialog.' Flere gange antyder Brian Mikkelsen i mailen, at DR som følge af den redaktionelle linje kan risi-
kere at blive privatiseret, hvilket i sig selv er en udfordring af radio- og fjernsynsloven, hvor det fremhæves, at 'forsøg fra udenforstående på at øve pression mod programvirksomheden skal afvises.'

»De forhold, som du ønsker at spørge ind til, vedrører drøftelser på ministermødet, og dem ønsker han ikke at kommentere, da de er fortrolige,«
har presserådgiver Martin Østergaard forklaret.

Og lige så fortrolig er angivelig den del af mailen, hvor ministeren deler DR-toppen op i dem, der ser ud til at rette ind efter hans kritik, og dem, der ikke gør.

»Jeg havde indryk af, at bestyrelsen og Nissen tog det meget seriøst, men at problemet lå hos Lisbeth Knudsen,« sondrede Brian Mikkelsen – der i dag ikke vil kommentere opdelingen.

Til gengæld er det en formulering, som Christian Nissen har studset over. Han fremstår i sin erindringsbog flere steder som ytringsfrihedens værn – men mailens ordlyd omklamrer snarere den tidligere generaldirektør.

»Jeg var jo stærkt fristet til at slette de to ord i mailen i min bog,« siger Christian Nissen – med et grin.

»Jeg blev dengang overrasket over ministerens tolkning. Men det skyldes måske, at Jørgen Kleener har sagt beroligende til Brian Mikkelsen, at vi var i gang med at rette ind i forhold til kritikken,« mener Christian Nissen i dag. Jørgen Kleener selv har ingen kommentarer til mailen. Den er ikke central, siger han.

»Der er ikke noget i den mail, som adskiller sig fra masser af andre synspunkter i aviserne.«

Med andre ord – hvis mailen var påvirkning, var der påvirkning mange steder fra.

Når den afvisende kulturminister alligevel kommer på banen, skyldes det, at Journalisten kan konfrontere ham med nye heftige beskyldninger fra Christian Nissen, der beretter om massive forsøg på påvirkning af DR fra det tidspunkt i marts 2003, hvor et snævert folketingsflertal havde sendt Danmark i krig i Irak.

»Det var en periode, hvor bestyrelsesformanden, Lisbeth Knudsen og jeg var under konstant bombardement,« siger Christian Nissen, der især fremhæver Brian Mikkelsens udtalelser i Berlingske Tidende i august 2003:

»Når man er finansieret af tre milliarder offentlige kroner, så skal man lytte til, hvad samfundet siger. Så skal man passe på, at man ikke så febrilsk vogter over sin autonomi,« udtalte kulturministeren, der samtidig understregede, at DR i store dele af sin historie ikke havde levet op til kravet om en fri, åben og pluralistisk debat, hvilket havde belastet DRs integritet.

»Det er en naturlig opgave for en ny bestyrelse, at der genskabes en respekt i forhold til regering og befolkning,« signalerede Brian Mikkelsen.

»Det udtrykker i virkeligheden klarere end mailen ambitionen om en tættere styring af DR,« mener Christian Nissen. Han er af den overbevisning, at Brian Mikkelsen med ordet 'samfundet' i virkeligheden mente 'regering og folketing.'

Og den udlægning vil kulturministeren gerne kommentere:

»Det må være årets største overreaktion,« siger Brian Mikkelsen, der overordnet mener, at DR skal passe på ikke at fremstå for jomfruelig.

»Henvendelserne har tidligere været meget mere massive fra politikerne, end de er i dag. Vi vil for alt i verden undgå beskyldninger. Og hvis der er en stærk leder af DR Nyheder, der står værn om integriteten, så kan selv 100 henvendelser ikke ryste DR.«

Men DR er rystet efter Christian Nissens udgivelse af bogen »Generalens veje og vildveje«. Slagsmålet om historieskrivningen raser.

Vi skal tilbage til julen 2002. Den nyudnævnte formand for DR-bestyrelsen Jørgen Kleener, der tidligere – fra 1974 til 1978 – har været formand for Radiorådet for Venstre, har brugt højtidens fridage på at sætte sig ind i lovgrundlaget for DR. Han er velforberedt.

Og via et interview i Jyllands-Posten, kort efter sin tiltrædelse den 1. januar 2003, får han med beskrivelsen af DR som en 'skude der for længe har sejlet for langt til Venstre' også vist, hvor han ser nogle af problemerne. Og skulle enkelte ikke have forstået kritikken, skriver han i en kronik i samme avis:

»I mindst to generationer har DR i den socialdemokratiske arbejderbevægelses selvforståelse været bevægelsens legitime modstykke til den liberale og borgerlige presse.«

Kleeners signaler bliver i DR tolket, som om han vil rydde op ud fra en liste, som er mere inspireret af hans partibog end nøgterne public service-overvejelser.

»Der ligger jo i hele opdraget for DRs redaktionelle uafhængighed, at bestyrelsesformanden skal skærme DR mod politisk pression og indflydelse. Derfor tror jeg, at Kleener var i et personligt dilemma mellem at gøre regeringen tilpas og samtidig forsvare pressefriheden,« siger Lisbeth Knudsen.

Meget hurtigt udvikler arbejdet i bestyrelsen sig til en strid mellem forskellige fraktioner. En fløj med Christian Nissen i spidsen, som ønsker at fastholde et samlet og stærkt DR Nyheder.

Og en anden fløj, som Jørgen Kleener står i spidsen for, og som ønsker, at DR Nyheder skal splittes op i en radio- og en tv-del. Det er kort sagt den stærke nyhedsmuskel, der er i spil over for pluralismen.

Kleener fandt masser af opbakning til sin ide om at splitte DR Nyheder – uden for DR. Fra Jyllands-Posten over Politiken til Berlingske Tidende krævede man, at DR igen fik flere nyhedsstemmer.

»Redaktørerne mente næsten alle som en, at det ville være godt for alsidigheden i nyhedsbilledet, hvis DR Nyheder blev delt op,« mindes Kleener.

Men midt i enigheden var der en enkelt markant dagbladschef, der fra sin nordjyske bastion råbte de store midt imod. Ham vender vi tilbage til.

Det står hurtigt klart i DR, at Kleener og Nissen ikke ejer to gram fælles kemi. De to kan ikke sammen udvikle DR – men kun bekrige hinanden. Det bliver helt barokt til tider.

»Forudsætningen for at føre den slags diskussioner er, at man har tillid til hinandens motiver,« siger Jørgen Kleener i dag. Han understreger, at den tillid i bestyrelsen allerede røg efter få måneder.

Rektor Peter Hvid Jensen sad i bestyrelsen udpeget af De radikale. Han var imod Kleeners planer om en opsplitning af DR Nyheder. Men han mener ikke, Kleener var sendt i byen af regeringen.

»Kleener stod inde for det, han sagde,« mener Peter Hvid Jensen, der påpeger, at slagsmålet om sandheden om DR også skyldes, at de to førstemænd i DR var på psykologisk kollisionskurs.

»Der var engang i en by to mænd, der gerne ville bestemme. De var gode begge to, men det er svært, når de begge vil bestemme, og begge er lidt kantede. Det var et stort psykologisk spil – er det formanden eller direktøren, der tegner DR udadtil?«

Striden om DRs udvikling medfører også, at der bliver stukket en kæp i hjulet på Jørgen Kleeners bestyrelsesarbejde. Da han indkalder til temadag med direktionen i maj 2003 og beder bestyrelsesmedlemmerne formulere de spørgsmål, de vil have drøftet med direktionen, bliver dele af dagsordenen lækket til fagbladet Journalisten. De lækkede papirer afslører ønsker om øget redaktionel styring blandt nogle bestyrelsesmedlemmer:

»En bedre holdningsmæssig balance,« lød det og: »En evaluering af alsidigheden politisk og kulturelt,« hed det specielt rettet mod P1.

Mødet bliver aldrig til noget.

»Mødet blev aflyst, fordi de indsendte ønsker – fra bestyrelsesmedlemmer om hvad de gerne ville drøfte i en lukket kreds med direktionen – blev lækket fra Christian Nissens kontor til Journalisten,« siger Kleener i dag.

Mindre end et halvt år efter sin entre som formand har Jørgen Kleeners initiativer åbnet for diskussioner om redaktionelle ændringer på radioen; lagt op til brud med Christian Nissens samling af nyhederne. Og samtidig ville han have fyret cheferne for både Radioavisen og TV Avisen, der fremover skal ansættes af den bestyrelse, hvor de politisk udpegede er i flertal.

Paradoksalt nok ser Lisbeth Knudsen ikke Jørgen Kleener som manden, der ville ødelægge DR. Tværtimod.

»Han mente, det ville være med til at sikre Danmarks Radios fremtid, hvis den borgerlige regering følte større fornøjelse og glæde over Danmarks Radio,« siger hun. Og Jørgen Kleener er tilbøjelig til at give hende ret:

»Jeg havde en klar fornemmelse af, at DR som public service-station ikke var vildt elsket i Venstres bagland,« siger Jørgen Kleener.

»Jeg var bange for, at DR-journalisterne kunne angribes for ikke at have et åbent sind, og at de blev kritiseret for at have fastlåste synspunkter.«

Jørgen Kleener vil ikke præcisere, hvor han så problemet.

Jørgen Kleener satte sig selv til tasterne og forfattede et lidt selvmodsigende beslutningsforslag til bestyrelsen. På den ene side skulle radio og tv igen havde selvstændige redaktioner. På den anden side skulle DR stadig kunne udnytte stordriftsfordelene.

Udspillet blev vedtaget med stort flertal i juni måned på bestyrelsesmødet og blev fulgt til dørs af rungende klapsalver i pressen: Pluralismen levede! Og Christian Nissen fik til opgave at skrive rapporten, der kunne føre visionen ud i livet.

Men Jørgen Kleener havde forregnet sig. Ganske vist bakkede medarbejder-repræsentanten i bestyrelsen, Mogens Rubinstein, op om opsplitningen – men det gjorde hans bagland absolut ikke. De var skræmt over bestyrelsens politiserede diskussioner om enkeltprogrammer og kritik af navngivne medarbejdere, der vakte minder fra en fortid med Radiorådets diktater.

På et møde med tillidsfolkene havde Kleener måske lidt for åbenhjertigt henvist til sin gode ven og partifælle Hans Morten Rubin, der døde i efteråret 2002. Inden da var Rubin med til at udtænke det valggrundlag, der sikrede Venstre regeringsmagten. Rubin havde i DRs bestyrelse modarbejdet Christian Nissens planer om at samle DR i Ørestaden.

»Kleener sagde, han ville udføre Rubins testamente,« fortæller en tillidsmand fra dengang.

Og Kleener bekræfter sympatien.

»Jeg har gennem hele livet sat stor pris på Hans Morten Rubin,« siger Jørgen Kleener.

»Jeg har stor respekt for hans faglighed som journalist. Han var imod Nissens planer, om at DR Byen blev bygget, han kunne bedre lide af-delinger og mange redaktioner. Og jeg må sige,
at jeg oprindelig havde forståelse for hans synspunkter. Senere korrigerede jeg dem.«

Kleener fik undervejs flere signaler om, at han var på vildveje.

»Vi opsøgte Kleener og sagde, det var en dårlig ide at atomisere DR Nyheder. Han havde en forestilling om, at Lisbeth Knudsen sad for bordenden og bestemte alt. Vi fortalte ham, at det var meget mere mangfoldigt,« mindes en tillidsmand.

Og netop den omstændighed, at Jørgen Kleeners plan ville have som afledt effekt, at Lisbeth Knudsen ville ryge, fik følelserne i kog. For Journalistgruppen i DR var der ingen tvivl.

»De var ude efter Lisbeth, og det skulle de ikke få lov til. Derfor sagde vi til Kleener, at vi ikke ville gå med til ændringerne,« siger en tillidsmand.

Kleener erkender i dag, at udfordringen af Lisbeth Knudsens funktion blokerede for hans ide:

»Nogen så det som et attack på hendes person. Det var det ikke. Men de troede, det var det, jeg ville.«

Efter sommerferien 2003 var tiden inde, til at Christian Nissen skulle fremlægge sin rapport om DR Nyheders organisation for bestyrelsen. Han havde opstillet tre modeller. Bestyrelsen valgte den i midten.

'For at sige det lige ud. Der var intet nyt. Det tror jeg i og for sig, at alle i bestyrelsen var fuldt på det rene med, men ingen sagde det åbent for ikke at strø salt i såret,' skriver Nissen.

Jørgen Kleener forklarer, at han blødte op på sine krav til Christian Nissens reformering af DR Nyheder:

»Jeg erkendte, at når man skal være på flere platforme, giver det ingen mening stædigt at fastholde, at journalisterne sidder i hver sin redaktion.«

I pressen var der ikke rigtig nogen, der opdagede, at det lovede og ellers stærkt efterlyste systemskifte totalt udeblev.

»Sørgeligt er det, at da beslutningen blev, at der kun skulle ske kosmetiske justeringer, var der ikke en af de kloge redaktører, der opdagede det,« siger Christian Nissen.

»Det var jeg meget glad for. Det havde da været pinligt, hvis lederskribenterne havde spurgt: 'Hvad kom der egentlig ud af den der plan, som vi var så glade for?!'«

Tavsheden rungede også andre steder. Den voldsomme oplevelse af, at politikerne påvirkede DRs dækning, fik hverken Nissen eller Knudsen til at gå i spalterne. Før nu fire år efter.

Hvorfor fortalte du ikke åbent om den politiske pression, som I nu giver udtryk for?

»Vi ville ikke skræmme medarbejderne, og vi ville værne om DRs troværdighed,« forklarer Lisbeth Knudsen.

»Hver gang, der kommer historier frem om politisk pres på DR, hænger der noget ved i offentligheden. Så tror folk, at DR i det daglige er en stor politisk kampplads. Og sådan forholder det sig heldigvis ikke.«

Nissen har åbnet skuffen. Hvorfor var det ikke dig?

»Fordi det at åbne debatten kan skade DR. Det ønsker jeg ikke.«

DR Nyheder er nu ganske paradoksalt igen ved at blive splittet op i flere enheder. Og manden, der råbte imod spredningen af DR Nyheder, Ulrik Haagerup, er ansat som nyhedschef … Da kampen rasede i 2003, og alle troede, DR nyheder skulle splittes op, skrev han under overskriften »DR så trist«, at beslutningen om at forhindre yderligere samarbejde mellem DRs forskellige afdelinger ikke var en sejr:

'Hvordan kan det være en sejr for befolkningen, at fremtidens eneste public service-station kommer til at levere dårligere journalistik for flere penge med brug af flere uproduktive mellemledere?' spurgte han – og konkluderede:

'Bestyrelsens beslutning er ikke blot uklog. Den er også uhørt svineri med skatteborgernes penge.'

I dag er Haagerup ikke direktør for det hele – men divisionschef for det halve. Journalisten erfarer, at magasinprogrammer som Deadline, Kontant og Task Force flyttes over i en såkaldt perspektiv-division, hvor de ryger i pulje med radioprogrammer som Orientering og P1 morgen med Ralf Andersson som chef.

Og dermed bliver Lisbeth Knudsens DR Nyheder-imperium alligevel brudt op i to divisioner – den hurtige og den kloge.

Og på den måde fik en af de mest højtråbende fra den kolde krig i DR i 2003 alligevel ret. Som venstremanden Karsten Madsen yndede at sige:

'Lisbeth Knudsens job skal ikke findes.'

illustration: LLustra

Læs også: Når det regner på DR … og Rohde sendte advarende SMS til Plummer