”Vil du skrive en – hvis muligt – optimistisk nytårstale til journaliststanden om journalistikkens fremtid?”
Dagens tilbud fra Journalistens redaktør lå i morgenens indbakke sammen med en newsflash:
”Regeringen tilbyder DF at skære 12,5 procent af DR.”
Inden dagen blev meget ældre, fik den selskab:
”Jysk Fynske Mediers chefredaktør og udviklingsdirektør stopper ved årsskiftet. Han begrunder bruddet med, at tiden ikke er til de ambitiøse redaktionelle udviklingsaktiviteter, han gerne ville sætte i gang.”
Good Morning Challenge!
Nogle vil sikkert galgenhumoristisk se optimistisk på, at DR vil have færre til at interviewe Søren Espersen m.m. Andre vil hente optimisme i, at der nu måske er mulighed for at indskrænke chefgangene, efterhånden som cheferne kører træt.
Der kan også være dem, hvis optimisme blomstrer på grund af politikernes store og udelte interesse i mediernes aktivitet og deres vilje til at styre dem.
Min egen optimisme næres af den måde, som kollegerne i medieverdenen håndterer det pres, de arbejder under. Det er faktisk ufatteligt, at Cavlingkomitéen hvert år får et stort antal stærke projekter, hvor journalister går tæt på samfundet og med brug af hele mediepaletten dokumenterer, hvor det fungerer, og hvor det ikke fungerer. [quote:0]
Hvad mere er: Dette materiale er jo kun en del af det gode mediestof, der produceres hver dag over hele landet. Der er tale om afsløringer i ordets bredeste betydning. Nogle afslører myndigheder, andre virksomheder. Andre igen afslører den menneskehed eller kultur, vi er en del af, eller den natur, vi lever af.
Disse bidrag til vort verdensbillede produceres i redaktioner, der bliver mindre og mindre, og hvor der bliver mindre og mindre tid og økonomi. Der skal ofte produceres samtidig til flere forskellige platforme.
I mange sager kæmpes der under fjendtlig ild. Journalister er i dag demokratiets kommandosoldater, der må arbejde sig gennem mørklægning af beviser, vildledende spin og andre former for sabotage til en afdækning, som magthaverne i sidste ende ikke kan slippe for at forholde sig til.
Et af de politiske angreb på journalister er, at de satser på forargelsen og derved skader demokratiet. Men når jeg ser på de sager, hvor journalister har afsløret f.eks. toppolitikere, der har vildledt, undertrykt viden eller direkte løjet, så handler det ikke om at satse på at forarge, men på at vise forhold, der er forargelige og derved skadelige for demokratiet.
Det er ikke os, der dømmer jer, men jeres gerninger, som en gammel retsformulering siger.
Det styrker også optimismen, at vi som stand ikke længere viger tilbage for at føre politisk kamp på et kerneområde – åbenheden i samfundet. Som journalister er politisering i vore produkter bandlyst. Men når der kæmpes mod mørklægning gennem den forringede offentlighedslovgivning, er der fuld opslutning.
Så hvad er så overskriften på denne optimisttale?
Der var engang en statsminister Schlüter, der leverede en superoptimist-rubrik: ”Det går ufatteligt godt.”
Duer ikke. Hvad med et andet Schlüter-citat: ”Det skal nok gå alt sammen.”
Hvad synes I?
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Mit yndlingscitat fra Schlüter er dér, hvor han referer til sin tidligere udtalelse, da han skulle forklare kartoffelkuren fire år senere: "Ja, det er ufatteligt, at det stadig går godt"
Jeg er ikke journalistisk uddannet, men skriver en del læserbreve af kritisk art især om vore politikeres beslutninger, men jeg har svært ved at forstå, hvad Lars Ruggaard mener med ovenstående. Jeg synes jo, at det næsten ikke er til at sparke sig frem for journalister på Christiansborg, og set i det lys, synes jeg ikke, at det er imponerende, hvad der kommer frem i den skrivende presse om det væld af dumheder folketings politikere producerer.
Jeg synes snarere, at holdningen er "vi skal jo alle være her, så det er begrænset, hvad vi kan tillade os".
Det er længe siden, journalister arbejdede i demokratiets tjeneste. I dag indgår de i et samarbejde med politikerne, som mod god omtale bevilger lønninger, langt over hvad der kan tjenes i et frit marked.