Den kritiske, saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi mistede livet på det saudiske konsulat i Istanbul 2. oktober.
I skrivende stund er der endnu ikke kastet fuldstændigt lys over, hvad der udspillede sig i minutterne og timerne, efter at den undersøgende journalist var gået ind på konsulatet for at få udleveret sine skilsmissepapirer. Men selv de saudiske myndigheder er nu – efter mange, snørklede omveje og bortforklaringer – gået med til at fastslå, at Khashoggi blev dræbt og forlod konsulatbygningen som et udsmuglet lig.
Dermed er antallet af dræbte mediearbejdere ifølge Reporters Without Borders oppe på 58 i 2018. I løbet af de seneste seks år er flere end 600 blevet dræbt, har UNESCO opgjort.
Alene i Europa er tre journalister blevet dræbt det seneste år: Bulgarske Viktoria Marinova, Daphne Caruana Galizia fra Malta og slovakiske Jan Kuciak.
Fælles for de tre er, at de bedrev undersøgende journalistik, da de bestialsk blev myrdet, og at drabene på dem ikke har ført til rettergang. Fælles for dem er også, at de forinden havde modtaget trusler på grund af deres arbejde.
Ved et enkelt angreb på en avisredaktion i Maryland, USA, blev fem mediearbejdere dræbt 28. juni i år, og dermed kom USA igen ind på listen over de farligste lande at være journalist i.
Mediearbejdere er udsatte i hele verden, og særligt risikabelt er det at bedrive kritisk, undersøgende journalistik.
Truslerne og de farlige vilkår går ikke alene ud over den enkelte journalist og hendes pårørende, men ud over journalistikken, pressefriheden og demokratiet. For når den enkelte mediearbejder frygter for sit liv og sikkerhed, risikerer vi, at selvcensuren tager over.
Tyrkiets præsident Erdogan – som vel at mærke er leder af det land, som kaldes ’verdens største fængsel for journalister’ – fordømmer drabet på Khashoggi i Istanbul og kræver en grundig og uafhængig efterforskning.
Det samme gør USA’s præsident Trump – som vel at mærke sideløbende udtalte anerkendelse til det republikanske kongresmedlem Greg Gianforte for et voldeligt overfald sidste år på en journalist fra The Guardian, som stillede kritiske spørgsmål til kongresmedlemmets holdning til offentlig sygesikring.
Sammen med vores søsterorganisationer i hele verden arbejder DJ i regi af det europæiske (EFJ) og internationale (IFJ) journalistforbund for at styrke sikkerheden for mediearbejdere. Vi kræver efterforskning og rettergang i drabssagerne. For ni ud af ti drab på journalister bliver aldrig opklaret, og gerningsmændene går fri.
Men først og fremmest kræver vi, at verdens ledere går forrest i fordømmelsen af ethvert angreb, overfald og drab på den frie presse.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Pressens flagskibe inden for de spanske, tyske og engelske sprogområder har det nu som en klar tophistorie, at CIA tager det for givet, at den saudiske kronprins stod bag mordet på Khashoggi, hvor det i det danske mediebillede kun prioriteres som et mindre betydeligt budskab.
Denne og alle andre prioriteringer, som foretages på direktionsgangene i de danske medier, er udtryk for danske mediers fundering og fortjener til enhver tid at blive det egentlige positive budskab.
Inden for fagfællesskabet af journalister må summen af mord på journalister selvfølgelig manifestere sig som baggrunden for vægtningen af et enkelt eksempel. Men mordet på Khashoggi, og nyheden om at selveste kronprinsen iflg. CIA står bag mordet, er så prekært, spektakulært og med så mange potentielt geopolitiske konsekvenser, at nyheden fortjener absolut førsteprioritet, uanset hvilket nyhedskriterie, man måtte hævde at prioritere/diskriminere ud fra.
Valget af bragte budskaber skal reflekteres i lyset af, hvilke budskaber der i øvrigt kunne være bragt. Det positive, tilvalget har pr. definition og af natur fravalget med i lasten. Det kan man i bagklogskabens lys altid og med øjeblikkelig omhu kaste i nakken på medierne med deres hierarkiske ledelsesstruktur.
Chefredaktionerne afslører med nedprioriteringen af nyheden, at deres såkaldte pragmatiske tilgang til verden er i overensstemmelse med hensynet til Danmarks politiske ledelse, der ikke har råd til at fokusere for meget på de generelle demokratiske frihedsidealer, for det går ud over elitens geopolitiske og økonomiske interesser.
Saudi Arabiens rolle som politisk magt i Mellemøsten, indehaver af verdens største og lettest tilgængelige oliereserver, som samhandelspartner og international investor (bl.a ejer af statens serums institut) m.m. gør at man ikke har råd til at lade beviset på, at Saudi Arabiens kronprins beordrede mordet på en journalist komme til alle mands opmærksomhed.
Eliten i DK kan ikke leve med, at hvermand erfarer, at Saudi Arabiens kommende konge personligt beordrer drab på regimets kritiske journalister, det er, som det eksplicit er blevet sagt; “samarbejdet med Saudi Arabien alt for godt til”!
Man gemmer sig bag fake news præsidenten, når han siger, at han har alt for mange praktiske hensyn at tage, til at kunne stille styret i Riad til ansvar for dets eklatante brud på det vigtigste af “den frie verdens frihedsidealer”!
Som lønslaver har i journalister ikke frie hænder til at skabe den mere alment forpligtende rangorden i prioriteringerne af bragte budskaber, men er bundne til at bekræfte arbejdsgiverne, den til enhver tid siddende chefredaktions prioriteter.
Vi andre frie fugle bruger flugten hen over landskabet til at danne os et billede på den dagsorden, der kommer til udtryk i andedammen.
Dannelse handler om at vide, hvad der kunne være sagt i enhver situation, hvor der overhovedet bliver sagt noget og den konstante kamp om at afsløre, at de demokratistøttede kommercielle mediers udskregne kamp mod fake news selv er noget af det mere giftige af slagsen.
Noget er ekstremt råddent, ikke bare inden for det danske kongedømme, men i hele den såkaldt frie verden.
Tag dog bladet fra munden, kære venner. I er jo dannede på det personlige plan. Og dem i arbejder for, fortjener ikke jeres loyalitet.