Hvis Netflix vil hyre en dansk instruktør, skuespiller eller filmfotograf til den næste store tv-serie, så skal Netflix til forhandlingsbordet med den danske fagbevægelse først.
Det står klart, efter at seks fagforeninger – bl.a. Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører – har besluttet at skrue bissen på over for streaming-giganter som Netflix og HBO. Indtil nu har de store selskaber forhandlet vilkår individuelt med den enkelte instruktør, skuespiller eller fotograf. Men fagbevægelsen mener, aftalerne er for dårlige.
”Fra nu af kan streaming-tjenesterne ikke indgå aftaler med vores medlemmer individuelt. Hvis de har indgået en aftale med vores medlemmer, er den nu ugyldig,” forklarer Danske Filminstruktørers formand, Christina Rosendahl.
Hvad håber I, at dette fører til?
”Vi vil gerne i dialog med streaming-tjenesterne. Vi er slet ikke interesserede i at sætte hårdt mod hårdt, det gør vi kun af nød. Men vi er nødt til at føle os respekterede,” siger hun.
Fagforeningerne har aktiveret det, der kaldes ”eksklusive mandater”. Det betyder, at medlemmerne ikke længere kan forhandle på egne vegne, og at arbejdsgiver – her streaming-selskaberne – skal forhandle med fællesorganisationen i stedet for medlemmet, når det kommer til ophavsrettigheder. I dette tilfælde har de seks fagforeninger valgt, at Create Denmark forhandler på deres vegne.
DJ klar til at gå med
Create Denmark samler 10 fagforeninger i den kreative branche, herunder Dansk Journalistforbund. Dansk Journalistforbund er ikke blandt de seks foreninger, som har aktiveret de eksklusive mandater – men hvis ikke streaming-tjenesterne kommer til forhandlingsbordet, mener DJ-formand Lars Werge, at DJ skal følge trop.
”Hvis ikke det her virker, så er det sandsynligt, at vi i DJ også går ind og smider vores eksklusive mandater på bordet. Det vil vi i så fald tage stilling til på hovedbestyrelsens møde i november,” forklarer Lars Werge.
Men hvorfor er I ikke med fra start, hvis I gerne vil bakke op?
”I første omgang er det de primære organisationer på film- og tv-området, som har taget dette skridt. Hvis det ikke virker, kan Create Denmark bede os andre om at bakke op, og så synes jeg, at vi skal gøre det. Men det er i overensstemmelse med den strategi, vi har lavet sammen i Create Denmark, at vi venter,” siger han.
”Vi er nødt til at trække en streg i sandet”
Christina Rosendahl forklarer, at fagforeningerne i flere måneder har forhandlet med Producentforeningen om vilkårene for serier, som produceres til de store streaming-selskaber. Uden at nå en aftale. Nu vil fagforeningerne lægge pres på streaming-selskaberne.
”Vi er nødt til at trække en streg i sandet. Vi er rigtig glade for, at streaming-tjenesterne er her, og vi vil virkelig gerne samarbejde med dem. Men det kan ikke nytte noget, at man udhuler det danske produktionsmiljø. Derfor er vi nødt til at lave nogle bæredygtige aftaler,” forklarer Christina Rosendahl.
Den danske aftalemodel betyder, at den enkelte instruktør, skuespiller eller fotograf får en relativt lav betaling fra start, men til gengæld løbende modtager penge, når en tv-serie genudsendes eller videresælges. Det system har eksisteret i Danmark i cirka 30 år. [quote:0]
Men de store streaming-selskaber vil hellere lave såkaldte ”buy out-aftaler”. Det betyder, at den medvirkende får et stort beløb i hånden fra start, men til gengæld frasiger sig ophavsretten og løbende betalinger, også selv om serien måtte blive en stor succes med masser af genudsendelser og videresalg.
”I den danske model er vi relativt lavtlønnede, men til gengæld har vi rettighedsbetaling. Vi løber en fælles risiko, så vi får andel i det, hvis noget bliver en succes – men vi har også andel i nedturen. Den fælles risikomodel har været en stor succes for film- og tv-produktionen i Danmark,” siger Christina Rosendahl.
Danske Filminstruktører har lavet beregninger, hvor man sammenligner de ”buy out”-aftaler, man er bekendt med, med aftaler lavet efter den danske aftalemodel.
”Over en hel karriere er ”buy out” en elendig aftale. Det kan godt være, man får et større honorar i første omgang, men samlet set er det slet ikke i nærheden af det beløb, man kan få i rettighedsindtægter over et langt liv,” forklarer Christina Rosendahl.
Vil miste penge til dansk indhold
Det handler altså om penge, og fagforeningerne vil have flere af dem ud af arbejdsgiverne. En klassisk faglig kamp.
Men sagen handler også om danske film og tv-seriers fremtid, understreger Christina Rosendahl.
Hun henviser til rapporten 'Fremtidens danske indholdsproduktion', som Kulturministeriet udgav i 2017 med bistand fra bl.a. Deloitte. Heraf fremgår det, at cirka 1,1 mia. kroner kommer ind i Copydan-systemet hvert år fra danske tv-distributører. Det svarer til 18 procent af det samlede finansieringsgrundlag for dansk tv-indhold, ifølge rapporten.
”Næsten 20 procent af pengene bliver reinvesteret i dansk indhold. De penge går ikke kun til kunstnerne, men også til producenterne. Så vi mister en fremtidig finansiering af dansk indhold og hæmmer hele branchen, hvis vi accepterer ”buy out”-aftaler i stedet for den danske aftalemodel,” siger Christina Rosendahl.
Producentforeningen: Revolvermetoder
Men hos Producentforeningen er direktør Klaus Hansen ængstelig ved fagforeningernes fremgangsmåde, som han kalder "revolvermetoder".
"Jeg bliver decideret ængstelig over, at de kreative organisationer melder det her ud så bastant og med en så aggressiv retorik, som de gør," udtaler Klaus Hansen i et skriftligt svar.
Han frygter, at konflikten ender med at betyde, at de store streaming-tjenester lægger pengene i et andet land end Danmark.
"Faren ved de kreatives fremgangsmåde er, at streamingtjenesterne på baggrund af den her udmelding kan lave en iskold kalkyle og fremover producere deres indhold et andet sted end i Danmark," skriver Klaus Hansen.
Milliarder af kroner
Det kan lyde tørt og kedeligt at tale om ”buy out”-aftaler, eksklusive mandater og ophavsret. Men det handler om virkelig mange penge.
I 2016 genererede Copydan-systemet 1,7 mia. kroner i rettighedsindtægter, som efterfølgende er fordelt mellem de forskellige medlemsorganisationer. Det fremgår af Copydans årsrapport. Dansk Journalistforbund fordeler årligt knap 40 mio. kroner af disse midler.
Christina Rosendahl lægger vægt på, at det bliver svært for streaming-selskaberne at lave danske produktioner, når alle de centrale fagforeninger på tv- og filmområdet står sammen.
”Vi er rigtig mange, som står skulder ved skulder. Man kan sagtens presse en enkeltperson, for det er folks livsgrundlag, der er på spil. For en instruktør kan det være flere måneders arbejde, det handler om. Derfor står man svagt alene. Nu står vi sammen.”
Er det realistisk, at kæmpestore selskaber som Netflix eller HBO vil lade sig presse af det her?
”Ja, det tror jeg faktisk. De store streaming-selskaber har indgået aftaler i USA med amerikanske instruktør- og forfatterorganisationer, som er meget bedre end de aftaler, vi bliver præsenteret for herhjemme. De amerikanske aftaler minder faktisk meget om det, vi kender fra Danmark.”
Er du ikke nervøs for, at nogen af dine medlemmer melder sig ud for at takke ja til en fed ”buy out”-aftale i stedet for at overlade forhandlingerne til Create Denmark?
”Vi er seks organisationer, som gør det her samtidig. Det betyder, at selv hvis man kunne presse en manuskriptforfatter, så står man med samme problem med instruktøren og skuespillerne. Man skal have mange til at melde sig ud af mange organisationer, hvis det skal lykkes,” siger Christina Rosendahl.
DJ: Her kæmper fagforeningen for freelancerne
Dansk Journalistforbunds Lars Werge er heller ikke nervøs for at miste medlemmer på konflikten. Tværtimod håber han, at sagen kan vise DJ's tv- og film-freelancere, at fagforeningen også kan gøre noget for dem.
Kan det her ikke ende med, at nogen melder sig ud af disse fagforeninger, hvis Netflix står og lokker med en kæmpestor ”buy out”-aftale?
”Jeg håber, det bliver et godt eksempel på, at den enkelte kan se, at det giver mening at være i et fællesskab, også hvis man er selvstændig freelancer. Man må selvfølgelig forvente, at modparten prøver, for det har altid været arbejdsgivers taktik i en faglig kamp at prøve at bryde sammenholdet. Men så må vi i fællesskab levere svaret,” siger Lars Werge.
Kan det ikke bare ende med, at dansk film og tv går glip af nogle kæmpestore aftaler, fordi streaming-selskaberne går videre til et land, der ikke laver så mange problemer?
”Jo, og derfor håber jeg, at Producentforeningen vil stå sammen med os, så vi sammen kan lægge pres på streaming-tjenesterne for at få det her løst og lave nogle ordentlige aftaler.”
Men hos Producentforeningen mener direktør Klaus Hansen godt, at man kan lave aftaler uden at lægge pres på denne måde.
"Jeg mener godt, at man kan lave aftaler for streamingtjenesters produktioner i Danmark, som er gavnlige for alle involverede – uden at bruge revolvermetoder. Faktisk har vi en løbende dialog med forbundene, der lige netop tager udgangspunkt i modeller, der giver betalinger oven i grundhonoraret," skriver Klaus Hansen til Journalisten.
HBO har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel. Netflix har ikke svaret på Journalistens henvendelse.
Opdateret klokken 10.59 med kommentar fra Producentforeningen.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Instruktørerne m.m. kæmper for at fastholde yderst gunstige vilkår, som praktisk talt kun findes på det danske marked. Nu vil de så kæmpe mod globale aktører for samme absurde aflønningsprincip også kaldet “den danske model” i denne artikel, der nærmest kan betegnes som et svagt ekko fra 70’ernes urealistiske høje statsfinansiering af filmkunsten.
Jeg er ikke sikker på, at min fagforening skal blande sig her. Medmindre vi selvfølgelig skal have samme evighedsbetaling for journalistiske produkter.
Jeg synes, Christina Rosendahl burde oplyse om, hvad de tilsvarende fagforeninger gør i vore nabolande. Enten af sig selv, eller fordi hun fik et spørgsmål om det.
Men klart, at det er en vigtig aktion.
Spændende NYT