Informationsafdelinger og kommunikationsbureauer er blevet uundværlige leverandører af nyheder til aviserne. Sådan lyder vurderingen fra både Geelmuyden.Kiese og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
»Uden kommunikationsbranchen ville aviserne kun være halvt så tykke«.
Sådan konkluderer ledende partner hos kommunikationsbureauet Geelmuyden.Kiese, Peter Goll, i dagens udgave af Berlingske Business.
Og han mener, at det er en ganske naturlig udvikling:
»Medierne har jo færre ressourcer, fordi der er færre betalende kunder i butikken. Journalisterne skal hver især producere mere til stadigt flere platforme. Derfor er medierne i stigende grad afhængige af eksternt stof,« siger han til avisen.
En undersøgelse fra CBS foretaget i 2009 fortæller, at der i 1999 blev produceret 32.000 nyheder på en uge, mens tallet i 2008 var steget til 75.000. I samme tidsrum var der hverken kommet flere skrivende eller redigerende journalister.
Uddannelsesleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Henrik W. Jørgensen, genkender tendensen og henviser til en australsk undersøgelse fra 2009, der viste, at 55 pct af avisstoffet kom fra eksternt hold.
Han mener samtidig, det store pres udefra er et stort problem for aviserne:
»Nogle gange er PR jo helt harmløst. Men det er problematisk, hvis nogen har en agenda, hvor man vil tage sig bedst muligt ud, og at det er den part, som leverer vinkler, kilder og lignende. På den lange bane får man et demokratisk underskud, hvor journalister er transportører af budskaber, andre har opfundet«.
Hos Politiken er chefredaktør Anne Mette Svane ikke så pessimistisk på avisernes vegne.
»Jeg kan godt genkende tendensen, men det er primært i netmediet. Her er kvantitet ofte mere styrende end kvalitet, fordi man hele tiden skal komme med nye artikler.«
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
I langt tid har jeg set www.krevi.dk som et uvildigt og kritisk tilbud - men efter denne omgang har jeg altså det svært med at finde ord. (Og ser du på andre indlæg på sitet, så finder krevi også frem til, at børn er meget glade for den gode faglighed skolerne kan tilbyde.)
Så - med i fødekæden til kommunikationsafdelingerne hører også en lang række statsfinansierede institutioner.
Folkeskoler kan spare 13 %
i snit uden at ødelægge fagligheden
Der er store lokale forskelle bag gennemsnittet: Fra under 2 % i én kommune til over 30 % i en anden. Effektiviserer man ved at øge den faglige kvalitet for de samme penge frem for at spare, kan de fleste skoler hæve afgangselevernes gennemsnitskarakterer med 5 % til 20 %. Også her er der store lokale forskelle. Det viser ny realistisk benchmarking, hvor skolerne sammenlignes med relevante forbilleder.
Kontakt: Programleder Jesper Wittrup, 72 26 99 62 - jw@krevi.dk
Læs rapporten ”Effektivisering i folkeskolen. Muligheder og metoder”
Jamen, det er ikke forbavsende. Både en amerikansk og en britisk journalist talte bekymret allerede på FagFestivalen i 2008 om det, de kaldte 'churnalism', som der efterhånden var mere af i aviserne end journalism.
Altså stof fra PR-medarbejdere i ministerier, regioner, kommuner, firmaer, selskaber, foreninger m. fl., der bliver sprøjtet ud og hvirlet rundt og rundt i medierne - især i dagblade og dermed de medier, der bliver inspireret af dagbladenes historier. Fordi flere sider og flere platforme skal fyldes med stof af færre journalistiske (bredt set) medarbejdere.
Hvor jeg bor og arbejder, kan jeg se, at kilderne/inspirationen til de lokale journalistiske historier i de regionale aviser, radio, tv og webaviser for mere end tre-fjerdedeles vedkommende er kommunernes hjemmesider, de lokale fodboldsholds ditto, pressemeddelelser fra biblioteker, kulturinstitutioner, foreninger og firmaer af alskens art. De samme institutioner og firmaer stiller også pressefotos til rådighed, lydbidder til lokalradioerne og sågar webtv.
Artiklerne og pressemeddelelserne,fotos og lydbidder er skrevet/produceret af uddannede og kvalificerede mediearbejdere og kan derfor bruges direkte i de respektive medier med kun en eventuel ganske let redigering - og bliver brugt sådan. I høj grad.
Jeg har talt med nogle journalister og tillidsfolk på især dagbladene, som sukker over, at de får ros for at producere kvantitet - ikke kvalitet.
Derfor tog jeg emnet 'kvalitet i journalistik' op på Fagligt Forum i 2010, og jeg kunne høre emnet 'kvalitet i journalistik' gav genklang på delegeretmødet i 2011.
Summa summarum: Jeg mener undersøgelsen kun fortæller, hvad vi har vidst (eller burde have vidst og gjort noget ved) i 5-6-7 år, men i det mindste er der håb for kvalitetsjournalistik, når flere og flere bliver opmæksomme på, hvordan 'stoffet' kommer frem til og bliver publiceret i medierne.
Det er imponerende at et PR buresau kan konkludere at derees ydelser er fuindamentet for dansk presse. Det er lige ledes lige så imponerende en konklution når jeg tænker på hvordan de journalister jeg taler med omtaler PR firmaere og deres pressemeddelser - de bliver ofte nævnt i samme sætning som spamfiltre.