Inde hos Copydan sidder der ni medarbejdere, som hvert år manuelt registrerer 772.000 kopisider. Hvis du har været en flittigt kopieret journalist, sender Copydan dig en god sum penge. Hvis ikke, undrer du dig sikkert over, hvad det er for et lortesystem, der forfordeler dig. Det har Journalisten undersøgt.

I starten var der kopimaskinen
Copydan-penge er den godtgørelse, du får, når nogen kopierer dine artikler og videredistribuerer dem internt i en organisation. I 70'erne var der slet ingen skrivende journalister, der fik noget som helst, selv om kopimaskinen var blevet dagligdag, og alle kopierede løs af ophavsretsbeskyttet materiale. En undersøgelse fra Kulturministeriet fra 1972 anslog, at folkeskolen alene lavede 50 millioner kopier om året. Otte år og en voldgiftssag senere var der lavet en aftale med folkeskolerne, som sikrede penge til blandt andet de journalister, som fik deres artikler kopieret.

De glade givere
I dag kommer størstedelen af Copydan-pengene stadig fra uddannelserne. På nær nogle få private kursusvirksomheder har Copydan en aftale med samtlige uddannelsesinstitutioner i Danmark. Resten af den offentlige sektor er efterhånden også ved at være med. Copydan forhandler med de sidste to kommuner, der stadig ikke betaler for at bruge fotokopier af artikler og andre tekster.

Anderledes ser det ud i det private erhvervsliv, som ellers plejer at have et ret sort/hvidt syn på ophavsretten. Selv om man må antage, at en forholdsvis stor andel af det private erhvervsliv kopierer artikler til internt brug, har Copydan kun aftaler med lidt over tusind danske virksomheder. »Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, at det er sådan. Men mange virksomheder ved nok ikke engang, at det materiale, de kopierer, er ophavsretsbeskyttet. Vi vil hellere føre en konstruktiv dialog end køre en konfronterende stil, og aftaler med erhvervslivet er vores fokusområde,« siger Anders Rasch, der er direktør i Copydan Tekst og Node – den del af Copydan, der håndterer kopiering af tekster.

Regningen
Når regningens størrelse skal findes, foregår det normalt sådan, at Copydan laver en undersøgelse af kundens forbrug af ophavsretsbeskyttede kopier. Derefter forhandler de om, hvor meget kunden skal betale om året for retten til at kopiere. For eksempel har man efter en undersøgelse af folkeskoleområdet lavet en samlet aftale med Kommunernes Landsforening om, at der for hver folkeskoleelev betales 222 kroner for retten til at kopiere bøger, artikler og lignende.

Nogle organisationer vil ikke have Copydan til at kontrollere deres samlede kopiering. De vil kun betale for det, de selv siger, de kopierer. Det er blandt andre hele statsadministrationen. Erfaringen fra kommuner viser, at der bliver kopieret væsentligt mere end det, man selv opgiver.

Et eksempel
Annette Bonde er Christiansborg-journalist på Berlingske. Hun har en fingerring, som er døbt Copydan-ringen, da hun købte den efter en god Copydan-runde. I maj sidste år, da der blev uddelt penge for kopier taget i erhvervslivet og det offentlige, fik hun 19.665 kroner for, at der i stikprøverne var blevet taget kopier af hendes artikler 67 gange i 2010.

Topscoreren blandt hendes artikler var historierne om, at Socialdemokraterne foreslog at flytte universiteter ud i ghettoen. De er alle blevet kopieret fire eller fem gange. "DF vil stramme krav til udlændinge" er kopieret tre gange. Det samme er "Hjort afviser LO-ligelønskrav". Arbejdsmarkedsartikler og historier om Lene Espersens krise er de største gengangere, men det er naturligt, da Annette Bonde netop dækkede arbejdsmarkedsstof og generel Christiansborg-journalistik i 2010.
»Jeg har svært ved at se en rød tråd i de artikler, der er kopieret. Det er meget bredt fordelt. Desværre,« siger Annette Bonde.

I seneste runde fra januar, hvor der blev uddelt midler fra undervisningskopier, fik hun kun 1.647 kroner for to artikler, der var kopieret i gymnasier. Det var "Ekspert: Ghettoplaner diskriminerer i stor stil" og "Danskerne: Respekt frem for kamp mod islam".
Afdelingsleder Vibeke Andersen understreger, at man ud fra Anette Bondes artikler ikke kan sige noget om det generelle beløb for en artikel. Det afhænger af en række faktorer. Blandt andet, hvor mange eksemplarer de er kopieret i, hvor mange artikelforfattere der er, og om der er illustration med.

Stikprøvesvindlere bliver opdaget
I 2011 fik Copydan 260,9 millioner kroner ind fra kunderne. Pengene fordeles til rettighedshaverne på baggrund af stikprøvekontrol. Hvert år udvælges et antal uddannelsesinstitutioner, hvor underviserne skal lave en ekstra kopi af alt, hvad de kopierer. Den ekstra kopi lægges i en kasse ved siden af kopimaskinen med en note om antal eksemplarer, forfatter og titel. I år er der eksempelvis 130 folkeskoler, seks gymnasier og fire seminarier spredt over hele landet, som skal igennem den rutine.

Hos virksomheder og offentlige institutioner bliver der taget stikprøver i en måneds tid ad gangen. Du skal ikke få gode ideer, selv om du kender en ansat på en stikprøve-virksomhed eller -skole.
»Jeg kan kun sige, at det før er blevet forsøgt at manipulere med stikprøvekontrollen, og det er blevet opdaget,« siger direktør Anders Rasch, der ikke ønsker at uddybe yderligere.

772.000 siders registrering
Alle stikprøvekopier bliver sendt ind til Afdelingen for Research og Dokumentation hos Copydan. Her sidder ni bibliotekarer og registrerer ophavsretshaverne til kopierede tekster og noder. Sidste år registrerede de 772.000 kopisider. Når alle siderne er registreret, afgør et avanceret statistiksystem, hvor stor en del af kagen på 260,9 millioner kroner den enkelte journalist skal have.

De ni bibliotekarer har lagt mærke til, at der i 2011 var en del kopier omkring folketingsvalget til uddannelsesbrug, men ellers har de ikke lagt mærke til tendenser i de artikler, der kopieres, fortæller afdelingsleder Vibeke Andersen.
Systemet med at registrere de individuelle ophavsretshavere og sende pengene direkte til folk er unikt på verdensplan. I de fleste andre lande går der et samlet beløb til en organisation, der så videredistribuerer i en eller anden form. Der findes et lignende system med tv-rettigheder i Danmark. Her er det ikke Copydan, men organisationerne selv, der registrerer rettighedshaverne.

Udbetaling
Copydan-udbetalingerne begynder i januar, men allerede i december ringer de første journalister for at høre, hvor meget de kan forvente. Pengene bliver sendt ud ad tre omgange:
– Puljen for kopier brugt i undervisning uddeles i januar. Medlemmer af Dansk Journalistforbund (DJ) fik 3.534.196 kroner direkte tildelt i 2011.
– Puljen for kopier brugt til eksamener uddeles i marts. Medlemmer af DJ fik 438.447 kroner i 2011.
– Puljen for kopier brugt i erhvervslivet og det offentlige uddeles i maj. Medlemmer af DJ fik 2.182.000 kroner direkte tildelt i 2011.
Derudover går der penge direkte til DJ, som dels går til legater, der kan søges, dels går til arbejde for medlemmernes rettigheder.

Leder af registreringsafdelingen Vibeke Andersen fortæller, at nogle journalister godt kan komme op og ramme 75-100.000 kroner på en enkel puljeudbetaling. Ikke mindst når det handler om Eksamenspuljen. Samlet ser den måske ikke ud af meget, men hvis man får en artikel i et eksamenshæfte, som bruges i hele landet, er der jackpot.
Der kan være ret store udsving fra år til år i de beløb, man får udbetalt. Direktør i Copydan Tekst og Node Anders Rasch forsikrer dog, at der er mening bag tilfældighederne.
»Stikprøvesystemet er rent statistisk indrettet sådan, at udbetalingerne over en længere periode fuldstændigt afspejler det, der faktisk bliver kopieret ude omkring på skoler og arbejdspladser,« siger han.
Han har en bøn til DJ-medlemmer om at melde sig til systemet på www.tekst-ognode.dk/tilmelding, da det ville spare meget detektivarbejde med at finde rettighedshaverne.