Mediecheferne har i dag sat sig tungt på magten ved både overenskomst- og lokale lønforhandlinger.
»Den danske model er et magtsystem, og under krisen tipper magten klart til fordel for arbejdsgiverne,« siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen.
Dansk Journalistforbund (DJ) erkender, at barrikaderne for tiden mere er til forsvar end angreb:
»For øjeblikket bruger vi mere tid på at forsvare, hvad vi har, end på at udvikle nyt,« siger næstformand i DJ Lars Werge. Han stod i 2012 i spidsen for DJ’s delegation ved overenskomstforhandlingerne med Danske Mediers Arbejdsgiverforening (DMA). Resultatet blev en lønstigning på 216 kroner før skat til journalisterne på blandt andet Berlingske, Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad samt journalister på fællesoverenskomsten, der omfatter en lang række lokale og regionale medier – herunder Fynske Medier og Herning Folkeblad.
Inden overenskomstforhandlingerne i 2012 sagde Lars Werge til Journalisten:
»Vores mål er, at vi skal bevare reallønnen.«
Det lykkedes ikke, hvorefter DJ lagde op til, at tillidsrepræsentanterne måtte hive lønstigningen hjem lokalt.
»Det bliver en kamp for vores tillidsfolk,« sagde Lars Werge.
Den blev tabt af de fleste. Og enkelte – helt præcist to – af de tillidsfolk, Journalisten har været i kontakt med, kritiserer åbent overenskomsten. De siger, at DJ burde have sagt nej til resultatet og ladet forligsinstitutionen – en statslig styrelse, der i tilfælde af problemer hjælper arbejdsmarkedets parter med at forny de kollektive overenskomster – finde frem til en løsning.
»Det ville markere, at vi er utilfredse, og at vi ikke giver op,« siger Steffen Lilmoës, tillidsmand på JydskeVestkysten, der deltog i forhandlingerne på DJ-side.
For år tilbage var der mere at klappe i hænderne over. Et blik i DJ’s lønstatistik viser flere år med solide lønstigninger. Tilbage i 1978/1979 steg gennemsnitslønnen for eksempel med 11 procent, og i 1986/1987 lå stigningen på 8,7 procent. Inflationen var også meget højere dengang, men lønningerne steg mere end priserne. Men de seneste tre år har medlemmernes gennemsnitlige lønstigning ligget under udviklingen i forbrugerprisindekset, der viser, hvordan leveomkostningerne udvikler sig.
Det betyder, at gennemsnitsmedlemmet af DJ har haft et fald i reallønnen på i alt 1,5 procent. Og selv om krisen er generel, har DJ-medlemmer fået endnu færre penge mellem hænderne end sammenlignelige grupper.
»Vi kan sammenligne medlemmerne af DJ med funktionæransatte i Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik. I modsætning til DJ-medlemmerne har funktionærerne oplevet en nedgang på kun 1,0 procent,« siger Flemming Reinvard, faglig konsulent i DJ.
Men den gennemsnitlige nedgang i realløn gemmer på store forskelle. Sidste år havde DJ-ansatte i privat og offentlig kommunikation for eksempel en fremgang på 1,2 procent i reallønnen, mens journalister på trykte medier i gennemsnit gik 0,8 procent tilbage.
»Vi ser en øget efterspørgsel efter kommunikatører, hvilket betyder, at kommunikatørerne – modsat dagbladsjournalister – stiger i løn,« siger Flemming Reinvard.
For tillidsfolkene kunne ikke vinde den lokale lønkamp. Journalisten har talt med ni tillidsfolk på magasiner og aviser organiseret under fællesoverenskomsten. Kun på et medie – Tipsbladet – var tillidsmanden tilfreds med forhandlingsresultatet. Her indgik ledelsen og journalisterne i 2012 en aftale, der sikrede journalisterne en lønstigning på 4,5 procent over to år.
»Resultatet var fra vores side en anerkendelse af, at vores medarbejdere har leveret varen og bakket op om virksomheden i usikre tider,« siger COO på Tipsbladet Thomas Lue Lytzen.
Også andre har leveret – men her har tillidsfolkene kæmpet forgæves.
»Som tillidsmand skal jeg være glad for at beholde arbejdspladser,« siger Lene Sarup, tillidsrepræsentant på Fynske Medier.
Mediehuset havde i 2012 et resultat på minus 48,5 millioner kroner, og ved seneste lønforhandling fik journalisterne en lønstigning på en procent. De lander dermed på den gennemsnitlige lønstigning for alle medierne.
»Det er ikke prangende,« siger forhandlingschef i DJ Claus Iwersen, om lønstigningerne på landsplan.
Nogle hundrede kilometer vest for DJ’s hovedkvarter på Gl. Strand i København har journalist Allan Boye Thulstrup, tillidsrepræsentant på Herning Folkeblad og medlem af DJ’s hovedbestyrelse, også svært ved at overbevise sin ledelse om at give lønstigninger.
»De sidste to år har meldingen fra ledelsen været nul kroner i lønstigning. Vi prøver at vende tilbage med alternative forslag – for eksempel en ekstra halv fridag juleaften – men ledelsen er hverken til at hugge eller stikke i,« siger tillidsmanden.
Ligesom Lene Sarup oplever Allan Boye Thulstrup, at hans ledelse spiller på medarbejderfrygten for fyringer:
»De starter med at skabe en krisestemning, hvorefter de forklarer, at hvis vi skal have mere i løn, så skal der fyres blandt kollegerne.«
Krisesnakken på den jyske hede har ikke rod i økonomien. Seneste regnskab fra Herning Folkeblad A/S viser en egenkapital på 140.958.861 kroner – overskuddet for regnskabsåret 2012/2013 udgør 3.673.073 kroner. I regnskabet skriver ledelsen på Herning Folkeblad A/S:
”For regnskabsåret 2013/2014 forventes der i såvel moderselskabet som i koncernen et positivt resultat på niveau med indeværende regnskabsår.”
Alligevel trækker ledelsen på skuldrene, når tillidsmanden argumenterer for højere løn.
»Det er frustrerende, at der ikke bliver lyttet til os. Nogle af vores dygtigste kolleger skifter til andre arbejdspladser med bedre løn. Vi siger til ledelsen, at de mister de dygtigste journalister. Men det preller af på dem,« siger Allan Boye Thulstrup.
Journalisten ville gerne have talt med administrerende direktør og ansvarlig chefredaktør på Herning Folkeblad Alex Nielsen. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.
DJ har ikke den store muskel at spille med, når der bliver talt løn ved overenskomstforhandlingerne. Den aftale, som DJ og DMA bliver enige om, tager udgangspunkt i den ramme, som Dansk Industri (DI) og CO-industri, et forhandlingskartel bestående af otte fagforbund, kommer frem til i deres overenskomstforhandlinger.
»Dansk Journalistforbund har ikke en skid indflydelse på rammens størrelse,« siger Flemming Ibsen.
DJ-medlemmernes lønstigning på 216 kroner ved 2012-forhandlingerne er derfor præcist det samme, som alle andre faggrupper fik. DJ har dog mulighed for at forhandle om andre overenskomstforhold uden direkte økonomisk betydning. I 2010 resulterede det for eksempel i, at Grundlovsdag blev en hel fridag, og journalister på graviditets-, barsels- og forældreorlov får reguleret deres personlige tillæg på samme niveau som gennemsnittet af medarbejdere under overenskomsten. I 2012 forbedrede DJ blandt andet efteruddannelsesmulighederne for journalisterne på Kristeligt Dagblad.
Christian Kierkegaard, tidligere næstformand i DJ, forhandlede journalistoverenskomsterne op gennem 90’erne. Han oplevede på egen krop, at forhandlingerne blev dikteret af overenskomsten fra DI og CO-industri. Det gav små lønstigninger fra centralt hold, men alligevel viser DJ’s lønstatistik stigninger i lønnen, da Christian Kierkegaard sad ved roret.
De ekstra penge skyldtes, at tillidsrepræsentanterne kunne hive lønstigninger hjem lokalt.
»Der var stor mobilitet på arbejdsmarkedet, og det var her, lønstigningerne fandt sted,« siger Christian Kierkegaard.
Han forklarer, at flere journalister kom i arbejde, og kampen om dem blev hårdere, da TV 2 og regionerne kom til i slutningen af 80’erne. Efterspørgsel på arbejdskraft gav journalisterne gode kort på hånden ved forhandlingsbordet.
»I gamle dage kunne vi hive 1.200-1.500 kroner ved lønforhandlingerne. Det var andre tider,« fortæller Steffen Lilmoës, journalist og tillidsrepræsentant på JydskeVestkysten.
For bare 10 år siden oplevede Thomas Seest Johansen, tillidsmandssuppleant på Skive Folkeblad, det samme.
»Ledelsen er ikke så forhandlingsvillig som i gamle dage. I dag får vi at vide, at det hele er lidt stramt,« siger Thomas Seest Johansen, der fortæller, at journalisterne på avisen i år har fået en lønstigning på nul kroner.
Journalisten har været i kontakt med Ole Dall, ansvarshavende chefredaktør på Skive Folkeblad og bestyrelsesformand i DMA. Han afviser at medvirke i artiklen.
De senere år har den generelle økonomiske afmatning i samfundet spillet ind på både lokale og centrale forhandlinger. Fra 1998, hvor DJ ændrede sin opgørelsesmetode, til og med 2009 viser DJ’s lønstatistik, at medlemmerne gik frem i realløn. En fremgang, blandt andet sikret af et lavt forbrugerprisindeks. Herefter gik tallene i rødt.
Men de trykte medier var allerede ramt af en strukturel krise – nedgangen i oplag og manglende indtjening – da finanskrisen ramte i 2008. »De første store fyringsrunder kom omkring årtusindeskiftet. Aarhus Stiftstidende blev reduceret fra 122 til 100 medarbejdere, Jyllands-Posten var ude i en større fyringsrunde, BT fyrede 20 medarbejdere, og Aktuelt lukkede i 2001,« fortæller forhandlingschef Claus Iwersen.
Den generelle økonomiske afmatning i samfundet – og det deraf følgende høje forbrugerprisindeks – forstærkede mediernes nedadgående spiral. Og ramte journalisterne på pengepungen. I dag fortæller tillidsfolkene samstemmende, at ledelserne spiller på både den strukturelle krise og finanskrisen ved forhandlingsbordet.
»Det har været rigtigt seje forhandlinger gennem flere år. De siger slet og ret, at der ikke er nogen penge. De mener ikke, at vi skaber resultater, der retfærdiggør en lønstigning,« siger tillidsrepræsentant på Helsingør Dagblad Kirsten Moth.
Tonerne er den samme på den jyske halvø.
»Jeg oplever, at ledelsen er meget svær at bevæge. De spiller på krisen: ”Der er ikke økonomi til at give lønninger”,« siger Per Schultz-Knudsen, tillidsrepræsentant på Midtjyske Medier.
Også Lars Werge, næstformand i DJ, oplevede, at DMA brugte krisesnakken til at holde lønningerne i ro ved overenskomstforhandlingerne i 2012.
»Det er svært at argumentere imod, at der er fald i oplaget. Det er svært at argumentere imod, at overskuddene på medierne er skabt af besparelser,« siger Lars Werge.
Mediecheferne mener ikke, at de bruger finanskrisen aktivt i forhandlingerne.
»Jeg tager bestik af, hvordan helheden for avismarkedet ser ud, og hvordan forretningen udvikler sig. Ud fra det laver jeg en ramme for, hvordan jeg gerne ser forhandlingerne udvikle sig,« siger Dorthe Carlsen, chefredaktør på Midtjyske Medier.
Hun ønsker i øvrigt ikke at oplyse til Journalisten, hvor meget hun er steget i løn i år:
»Min løn er en affære mellem mig og min chef.«
På Tipsbladet oplever COO Thomas Lue Lytzen, at mediets ledelse og tillidsfolk har samme forståelse for den økonomiske situation.
»Jeg har ikke oplevet, at vi skulle italesætte krisen, for det var en del af vores alles hverdag,« siger Thomas Lue Lytzen, der ligesom resten af ledelsen på Tipsbladet ikke er steget i løn inden for de seneste to år.
Krisesnak af den ene eller den anden karakter smitter dog af på mere end resultaterne ved forhandlingsbordet.
»Selv om krisen er på vej væk, fungerer ledelsens italesættelse af den. Det ubehageligt effektive er, at mange af kollegerne trækker på skuldrene over de manglende lønstigninger,« forklarer Allan Boye Thulstrup, tillidsrepræsentant på Herning Folkeblad.
50 kilometer og lidt ekstra nord for Herning – i Skive – er tilstanden den samme.
»Fra vores side gør vi os ikke de samme forhåbninger som tidligere. Vi kan jo se, at annonceindtægterne kun lige kan holde niveauet, så vi står svagt i forhandlingerne. Gejsten og viljen til at holde faglige møder er heller ikke til stede. Det er lidt forhåbningsløst,« siger tillidsrepræsentant-suppleant Thomas Seest Johansen.
Ifølge forhandlingschef i DJ Claus Iwersen er det arbejdsgivernes skyld, at journalisterne resignerer:
»Hen over den generelle krisesnak i samfundet vil arbejdsgiverne diskutere løn over for jobsikkerhed. Det påvirker stemningen hos både tillidsfolkene og deres bagland.«
Arbejdsgiverne afviser over for Journalisten, at de arbejder ud fra en fælles forhandlingsstrategi.
»Siden finanskrisen har vores egen situation været speciel på grund af to store fusioner, hvorfor vi både har skullet tale lønudvikling og integration af bladhusene. Derfor har jeg ikke talt med andre omkring vores lønforhandlinger,« siger Torben Dalby Larsen, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på Sjællandske Medier.
Dorthe Carlsen:
»Selvfølgelig skeler jeg til, hvad der sker i mediehusene omkring mig, men det er ikke afgørende for, om jeg går den ene eller den anden vej. Det handler udelukkende om, hvordan vores egen forretning ser ud.«
Claus Iwersen anerkender, at DJ ikke har været dygtig nok til at hjælpe tillidsfolkene ved de lokale forhandlinger.
»Jeg er sikker på, at vi kan gøre det bedre. Vi kunne for eksempel komme mere ud og vise medlemmerne, at DJ støtter det arbejde, som tillidsfolkene laver.«
Hvad vil kollegerne kunne bruge det til?
»Den større forståelse for tillidsfolkenes job kan rykke ved styrkeforholdet mellem ledelsen og medarbejderne på redaktionerne. Hvis medarbejderne støtter op om tillidsfolkene, viser de ledelserne, at lønnen er et tema for medarbejderne,« siger Claus Iwersen.
Tilbage til frustrationerne omkring den seneste overenskomst – den, der sikrede journalisterne på fællesoverenskomsten en lønstigning på 216 kroner om måneden før skat. Flere tillidsfolk er utilfredse. Enkelte er diplomatiske i kritikken.
»Vi har svært ved at hente lønstigninger lokalt, så forbundet skal hente mest muligt hjem centralt,« siger Thomas Seest Johansen.
Andre taler om, at DJ svigter tillidsfolkene.
»Da de 216 kroner kom på bordet, var jeg utilfreds. Dybt utilfreds. Og jeg er det stadig. Det var uansvarligt at sige ja til udspillet, for vi ved, at der ikke kommer noget på bordet ved de lokale forhandlinger. Vi skulle have arbejdet for at få et højere beløb,« siger Steffen Lilmoës, JydskeVestkysten.
Lars Werge afviser:
»Vi havde aftalt fornuftige ting med modparten, og så var der ingen grund til at gå til forligsinstitutionen. Her ville vi bare miste de goder, vi allerede havde aftalt. Når vi har indgået en aftale, skal vi være tilfredse med den.«
Lars Werge, kan du forstå tillidsfolkenes frustration?
»Når tillidsfolkene lokalt støder på stengrund med fornuftige krav om mere i løn, og vi heller ikke centralt kan skaffe noget, kan jeg sagtens forstå, at de er opgivende.«
Når du selv indrømmer, at DMA sidder med magten ved overenskomstforhandlingerne, og tillidsfolkene er frustrerede over jeres resultater, hvad skal vi så med Dansk Journalistforbund?
»Vi indgår aftalerne, og vi går ikke ind i en aftale for at ende hos forligsmanden. Vi går til forhandlingerne for at få en aftale, der er bedre end den, vi har i dag,« siger næstformanden og fortsætter:
»Hvis folk for alt i verden vil have flere penge, kan vi handle med nogle af vores goder på fællesoverenskomsten. Det vil betyde højere løn til journalisterne på fællesoverenskomsten. Men vi vil miste en masse goder, som kan være svære at få tilbage.«
Selv om der ikke er udsigt til lønstigninger til alle, er det stadigt muligt at få flere penge i pungen. Også selv om mediecheferne sidder tungt på magten ved overenskomst- og lokale lønforhandlinger.
»Det er blevet sværere for den store gruppe af journalister at forhandle sig op i løn. Men det er værd at huske, at selv i nedgangstider kan ledelsen give gode lønstigninger til dem, de gerne vil,« siger Lene Sarup.
Løn og goder 2004 – 2013
Her er et overblik over, hvad journalister på fællesoverenskomsten fik i lønstigning, økonomiske goder og andet ved de centrale lønforhandlinger 2004 – 2013.
2004 – 2006:
• Løn og andre økonomiske goder: 4 procent fordelt på tre år.
• Vikarer blev omfattet af overenskomsten.
• Bedre barselsmulighed for par på samme arbejdsplads.
• Ekstra beskyttelse for tillidsrepræsentanter mod afskedigelse.
• Aftale om flerfunktionalitet.
• 14 dages frihed med fuld løn til forældre, hvis børn indlægges på sygehuset.
2007 – 2009:
• Løn og andre økonomiske goder: 5 procent fordelt på tre år.
• Bedre muligheder for at placere barselsorlov med løn.
• Aftale om mulighed for at opspare ferie.
2010 – 2011
• Løn og andre økonomiske goder: 1,3 procent fordelt på to år.
• Feriefridage kan ikke
længere varsles til afvikling i opsigelsesperiode og bliver derfor udbetalt.
• Grundlovsdag bliver hel fridag.
2012 – 2013
• Løn og andre økonomiske goder: 1,4 procent fordelt på to år.
• Bedre muligheder for at placere barselsorlov med løn (bedre end 2007-2009 aftalen).
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det handler jo om udbud og efterspørgsel, når der er for meget af en vare, så falder værdien og dermed prisen på den pågældende vare.
MVH
NRE