search

Arbejdsgiveren skal hjælpe hvis du bliver truet

Arbejdspladser skal have et beredskab klar, hvis deres medarbejdere bliver ramt af vold, trusler eller chikane uden for arbejdstid. Det skal en ny lov sikre. Loven kommer også til at omfatte trusler på sociale medier

På Radio24syv blev to radioværter og en journalistpraktikant udsat for dødstrusler, efter værterne slagtede en kanin i et direkte radioprogram. Politikens Jakob Sheikh rammes konstant af racistiske tilsvininger og trusler, når han skriver om flygtninge og syrienskrigere. Og sidste år fortalte tre fotografer, at de oplever at blive overfaldet verbalt, når de fotograferer i det offentelige rum.

Det er blot tre eksempler på, at journalister kan være udsat for et voldsomt pres, når de dækker kontroversielle emner og historier.

Men det skal ikke være op til journalisterne at håndtere trusler og chikane alene. Det skal en ny lov sikre. Den giver arbejdspladserne ansvaret for også at tage sig af trusler og chikane, som medarbejdere udsættes for i forbindelse med deres arbejde, når de er gået hjem. Det kan for eksempel være trusler eller tilsvininger, som en medarbejder modtager over Facebook.

»Tidligere var det sådan, at arbejdspladsen havde ansvaret, hvis en medarbejder blev sparket eller truet ude på en opgave, men ikke havde det, hvis de blev truet efter arbejde for en historie, de havde skrevet,« siger Eva Jakobsen, der er arbejdsmiljøkonsulent i DJ.

»Men som med journalistpraktikanten på Radio24syv får de nu netop ansvaret, hvis medarbejderne også bliver truet eller krænket efter arbejdstid, for eksempel via beskeder på Facebook eller i deres mail,« siger hun.

DJ: Loven er et kæmpe fremskridt

Ud over det udvidede ansvar for medarbejderne skal arbejdspladserne fremover også have en konkret plan klar, hvis en medarbejder bliver udsat for chikane eller krænkelser. Der skal både være en plan for forebyggelse af chikane såvel som en plan for, hvad arbejdspladsen gør, når medarbejderen bliver chikaneret.

I DJ er de glade for, at arbejdspladser skal tage større ansvar for deres medarbejdere.

»Krænkelser, tilsvininger og trusler er en voksende belastning for DJs medlemmer. Det er de både på de sociale medier og på mail, og når de er ude på arbejde. For mig at se er lovændringen et kæmpe fremskridt,« siger Eva Jakobsen og tilføjer:

»Vi har i den her branche lidt under, at det blev set som et vilkår, at nogle ville give hårdt igen, hvis man var kritisk.«

En arbejdsmiljøundersøgelse blandt 2.400 medlemmer af Dansk Journalistforbund viste i 2014, at 15 procent af medlemmerne har været udsat for chikane, hetz eller krænkelser fra brugere, læsere, lyttere, seere eller borgere.

8 procent har været udsat for ubehagelige episoder, og 5 procent fortæller om trusler om vold. Kun ganske få har været udsat for vold. I undersøgelsen fortæller flest visuelle medlemmer – pressefotografer, DJ:Fotografer og grafikere – at chikanen eller truslerne sker ansigt til ansigt eller over telefonen. 

Usikkerhed om de præcise krav

Hvor skarpe kravene bliver til arbejdspladserne, er dog endnu ikke sikkert, da den endelige bekendtgørelse for loven stadig er ved at blive udformet.

»Lige nu ved vi ikke, hvor konkret et krav det bliver, at medierne skal have en beredskabsplan, og hvor lang tid de får til at indføre den del af loven,« siger hun.

Lovforslaget blev vedtaget af et næsten enigt folketing den 22. januar – kun Liberal Alliance stemte imod forslaget.

Loven kommer til at omfatte både journalister, fotografer, kommunikatører og størstedelen af DJs medlemmer, som ikke er selvstændige, atypisk ansatte eller studerende.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen